Også almen ekspropriation langs ny letbane i København

Mens letbanen i Aarhus forventes snart – endelig – at kunne tages i brug, så har Hovedstadens Letbane stadig syv-otte år til, at den begynder at kunne fragte passagerer imellem Ishøj i syd og Lundtofte i nord. I de kommende år skal man i gang med at ekspropriere større og mindre arealer for både at få plads til selve baneføringen – og til at opføre den.

Disse ekspropriationer kommer også til at berøre en række boligorganisationer i København. I den ny udgave af ”KAB indblik” kan man således læse, at i KAB-fællesskabet kommer ti boligafdelinger fordelt på fem boligorganisationer til at blive berørt af, at hovedstaden skal have en letbane. Nogle steder skal mindre grundstykker afgives permanent, mens det flere steder drejer sig om arealer, som skal bruges til midlertidige arbejdsarealer.

I alt forventes omkring 500 ejendomme – almene såvel som private – at blive berørt af ekspropriation.

Den københavnske letbane har allerede været undervejs i nogle år. I 2013 underskrev alle involverede parter en principaftale om en letbane, som skulle løbe langs med den rute, som i dag kendes som ”Ring 3”. I 2015 gennemførtes en offentlig høring, og i 2016 blev anlægsloven vedtaget i Folketinget. Lige nu er Hovedstadens Letbane ved at indhente endelige bud fra entreprenører. De kommende to år skal der så gennemføres en række ekspropriationsforretninger, mens man i 2018-2019 regner med at kunne begynde selve anlægsarbejdet.

Den ny letbane forventes at køre i 2023 eller i 2024, og ruten krydser flere steder det eksisterende S-togsnet. Det sker i Ishøj, Vallensbæk Glostrup, Herlev Buddinge og i Lyngby.