Bedstefars avislæsning smitter af på børnebørnenes uddannelse

Den sociale arv gives ikke kun videre fra forældre til deres børn. Børnenes værdier, muligheder og valg i livet er også præget af bedsteforældrene. For en families kultur rækker flere generationer bagud.

Det viser en dansk analyse af, hvilken effekt bedsteforældres såkaldte økonomiske, kulturelle og sociale kapital har på deres børnebørns valg af uddannelse.

”Det er hele familiekulturen, det er ikke bare den umiddelbare relation til forældrene, der har betydning,” siger Stine Møllegaard, der er ph.d. i sociologi og forsker ved University of Oxford.

Hun og professor Mads Meier Jæger er forfatterne bag analysen, der er blevet publiceret i tidsskriftet Research in Social Stratification and Mobility.

Stine Møllegaard mener, at studiet bidrager med viden om, at social arv og uddannelsesvalg strækker langt tilbage i tiden.

”Undersøgelsen giver et indblik i, hvorfor vi ikke kan rykke så meget ved den sociale arv, som vi godt kunne tænke os. Vi har jo alle muligheder i Skandinavien for at gøre noget ved det med gratis adgang til uddannelse. Så vi undrer os over, hvorfor der ikke er mere skred i den sociale arv,” siger Stine Møllegaard.

Aftenskolekurser og nysgerrighed
Resultaterne viser, at betydningen af bedsteforældrenes økonomi er lille. Tilsvarende viser undersøgelsen heller ikke, at bedsteforældres sociale kapital – deres netværk og kontakter – har betydning for deres børnebørns uddannelsesvalg.

Til gengæld viser den en sammenhæng imellem bedsteforældrenes kulturelle kapital, og om deres børnebørn vælger en klassisk studentereksamen, som oftere fører til en akademisk uddannelse.

Stine Møllegaard forklarer kulturel kapital som den interesse, man har for samfundet, for kultur og for at få ny viden i det hele taget. At man for eksempel læser bøger i hjemmet, holder avis, går på aftenskole eller lægger vægt på, at man skal have en uddannelse.

Undersøgelsen ser på det, som bedsteforældrene bidrager med, udover forældrenes betydning.

Forskerne finder, at det tilsyneladende ikke handler om børnebørnenes samvær med bedsteforældrene, men at det måske nærmere handler om den overleverede historie og kultur fra dem.

Analysen er lavet ud fra data fra Ungdomsforløbsundersøgelsen, som er en undersøgelse af 3.151 danskere, som alle er født i eller omkring 1954. Deltagerne blev interviewet første gang i 1968, da de var ca. 14 år gamle og gik i 7. klasse. De er siden blevet geninterviewet adskillige gange, senest i 2004 hvor de var ca. 50 år gamle.

Ungdomsforløbsundersøgelsen har således fulgt den samme gruppe danskere i mere end 35 år.