Aarhus har rykket stolene tættere sammen for at undgå udsættelser

Århus Omegn er den af de ni boligorganisationer i den nye BL-analyse, der har oplevet det største fald i boligstøtte efter kon­tanthjælps­loftet.

For efter kontanthjælps­loftet får beboerne i Århus Omegn samlet set indbetalt 19 procent mindre i boligstøtte fra Udbetaling Danmark.

Men Århus Omegn er ét af eksemplerne i analysen på, hvad boligorganisationerne har gjort for at forebygge udsættelser.

For trods af de stærkt faldende indbetalinger af boligstøtte er antallet af rykkere for ubetalt husleje faldet med 18 procent. Analysen peger på, at en del af forklaringen kan være et treårigt projekt, som Århus Omegn startede i efteråret sammen med en anden århusiansk boligorganisation Alboa.

Mødtes i fogedretten
Det er resultatet af et usædvanligt samarbejde i Aarhus imellem fogedretten, advokaterne, kommunen og to boligorganisationer. De mød­tes alle sidste sommer, da fogedretten indkaldte til samarbejdsmøde om, hvordan man håndterer udsættelsessager. Særligt i lyset af kontanthjælpsloftet.

”Vi frygtede flere udsættelser og ville gerne arbejde mere bredt med forebyggelse. Det giver mening at skubbe sine stole tættere sammen,” siger Karina Quorning, boligsocial koordinator i Boligforeningen Århus Omegn.

De blev enige om, at de to boligorganisationer sammen skulle søge penge fra en pulje til boligorganisationer hos det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Målet med projektet er at nedbringe antallet af hus­lejerykkere, inkassosager og udsættelser i de to store boligorganisationer.

Penge til tre år
De fik 1,3 millioner kroner til brug over tre år og har sammen ansat den social-økonomiske rådgiver, Iben Mansachs.

Hun har både skrivebord hos Alboa og Århus Omegn og senest også hos Aarhus Kommune i den bolig­so­ciale anvisning.

Hun står til rådighed for alle beboerne i de to organisationers i alt 10.000 boliger.

”Iben hører ikke til et bestemt område, og det er godt. Man kan jo sagtens have økonomiske problemer, selvom man ikke bor i et udsat boligområde,” siger Karina Quorning.

Lærer af hinanden
Selvom det startede med at være en praktisk, økonomisk løsning at deles om en medarbejder, så har det vist sig at være rigtigt godt, fordi boligorganisationerne lærer af hinandens måder at arbejde med huslejerestancer. Iben Mansachs sidder nemlig i administrationen, hvor hun har tæt kontakt med medarbejderne i økonomi og drift.

De har vist sig at have en stor rolle i arbejdet med at undgå udsættelser, fordi det er her, beboerne ringer ind, når de ikke kan betale.

”Desuden får vi en fælles stemme over for kommunen. Jeg tror ikke, det er sidste gang, at vi arbejder tæt sammen på den måde,” siger Anne-Lene Wähling, bolig­social koordinator i ­Alboa.

Det er drømmen
Kirsten Frandsen er kontorchef i By og Bolig, Aarhus Kommune, og hun mener, det er sådan nogle løsninger, der skal laves flere af, hvor man åbner kommunen for flere samarbejdspartnere.

”For mig er det drømmen om, hvordan vi komplementerer og hjælper hinanden. Og så giver vi den bedste hjælp, fordi vi er hele vejen rundt,” siger hun.

For medarbejderne i den boligsociale anvisning kender reglerne og indgangene i kommunen, og samtidig kan Iben Mansachs formidle kontakt til boligforeningerne, der undersøger, om borgeren kan få en afbetalingsordning eller bytte sig til en billigere bolig for at komme ud af de økonomiske problemer.

”Det er nok det største ved projektet – at de forskellige verdener møder hinanden, og at de sammen finder de bedste løsninger for hver enkelt,” siger Kirsten Frandsen.