Når en bombe ikke er nok til at blive sat ud

11. januar 2015, Vollsmose:  
En søndag midt i måneden kommer Rullemarie helt fra EOD (Explosive Ordnance Disposal) i Skive for at fjerne en krysantemumbombe på størrelse med en håndbold.  Det er politiet, som under en ransagning finder bomben i en udestue i Bøgeparken. 

11. marts 2015, Odense ret:  
Beboeren fra Bøgeparken dømmes blandt andet for at have haft en del forskellige ulovlige våben – kasteøkse, samuraisværd, ammunition – og en 6 tommer krysantemumbombe opbevaret i boligen. 

4. maj 2015:  
Boligorganisationen Civicas advokat skriver til beboeren, at man i Civica ikke vil tolerere den slags fra en beboer, og at lejemålet derfor ophæves. Beboeren accepterer ikke at fraflytte, og sagen går videre. 

23. oktober 2015, Odense ret:  
Civica taber sagen og skal betale 15.000 til beboeren. Det svarer til vedkommendes omkostninger i sagen. I dommen begrundes kendelsen blandt andet med, at retten ikke finder, at der er ført bevis for, at bomben var tilstrækkelig farlig til at opfylde almenlejelovens § 81, stykke 1 og 2 (se boks). Civica anker sagen. 

For let eller for svært?
I de seneste måneder har der været debat i medierne, om det var blevet for let for boligorganisationer at sætte kriminelle lejere ud. Anledningen er de ny regler, som giver politiet mulighed for at tippe en boligorganisation om domme for alvorlig kriminalitet udført af beboere i et alment i boligområde. Boligen skrev også om sagen og undersøgte sammen med Dagbladet Politiken, hvor udbredt brugen af de ny regler er. Svaret var: Ikke særlig udbredt.

Flere boligorganisationer kommenterede problemstillingen over for Boligen. De vendte spørgsmålet om, så det lød: Er det for svært at sætte beboere ud, som udviser en adfærd, der er til fare for både ejendom og naboer. Må man fx opbevare en krysantemumbombe i sin bolig? Er den overhovedet særlig farlig? 

Til det sidste spørgsmål er svaret i hvert fald ja.

Major Søren Kyrval er chef for EOD i Skive og regnes for den førende ekspert i Danmark i spørgsmål om sprængstoffer. Han siger:

”En krysantemumbombe har en sprængkraft, der svarer til en håndgranat. Den må derfor kun håndteres af uddannede fyrværkere, og der er krav til både transport og opbevaring. Hvis en krysantemumbombe får fugt, risikerer den at blive ustabil og dermed ekstremt farlig.”

Vurderingen fra Kyrval bekræfter Jens Pilholm, direktør i Civica, i, at det var rigtigt at anke dommen fra Odense ret:

”Den afgørelse var efter vores mening helt hen i vejret. Bomben lå netop i en udestue, hvor der naturligvis er svingende luftfugtighed. Og skal man have Rullemarie til at fjerne den, siger det jo en del om, at den slags er alvorligt.” 

En bombe på reposen
Men kigger man på retspraksis i forhold til at sætte beboere ud i forbindelse med krysantemumbomber i boligområderne, så tyder noget på, at der skal endog ganske meget til, før man må opsige et lejemål. Det kan Bo-Vest tale med om.

For nogle år siden havde man en sag, hvor en beboer i Tranemosegård i Brøndby blev vred over, at en underbo spillede høj musik. Han skred derfor til handling og tog elevatoren ned til den repos, hvor beboeren med den høje musik boede. Med sig bragte han en krysantemumbombe, som han bragte til sprængning uden for den pågældendes hoveddør. Døren gik i to stykker og fløj ind i lejligheden. De to andre hoveddøre på reposen blev også blæst ind.

Sagen blev fuldt opklaret, fordi der var videoovervågning i elevatoren. Beboeren erkendte, hvad han havde gjort, men retten i Glostrup ville ikke anerkende Bo-Vests ret til at opsige lejemålet. Begrundelse: Boligorganisationen havde ikke tidligere haft problemer med den pågældende. 

Et nytårsknald i Greve
1. januar 2006, Gersagerparken i Greve: Cirka en time efter midnat – mens der danses til tv’s ABBA-koncert i de små stuer, og familier med små børn er på vej hjem fra nytårsfest – lyder der et brag, som kan høres i mange kilometers omkreds. En bombe, der antages at være en krysantemumbombe, bringes til sprængning i et indhak ud for en opgang. Skaderne er omfattende. Udhæng på både den ene og anden side af bygningen falder ned. Opgangens glasfacade trykkes ind, og loftspladerne falder ned. Døren til kælderen trykkes ligeledes ind. I blokken over for – 50 meter væk – blæses 40 vinduer ind, og vinduesrammerne bliver skæve. I opgangen, hvor bomben sprænges, er en familie på fire på vej op ad trapperne. Den mindste er en pige på fire år.

Ifølge direktør Per Feldby fra BS61 var det rent held, at ingen mennesker kom til skade ved eksplosionen.

Sagen efterforskes nu af politiet, og opklares den, og viser det sig, at det er en beboer i området, som står bag forbrydelsen, vil man i BS61 også forsøge at opsige lejemålet. 

Boligen nr. 2 - 2016