25. AUG. 2016 KL. 00:00

Værelsesudlejning som redningsplanke

focus1.png

Colourbox

Når de nye regler for integrationsydelse og kontanthjælp slår igennem, rammer de hårdt hos mange i almene boliger. Men lejeindtægt kan være en redningsplanke for nogle.

Nye regler for integrationsydelse og det ny kontanthjælpsloft truer med at forringe mange familiers økonomi så kraftigt, at de ikke kan betale husleje og dermed fastholde deres nuværende bolig. Langt størsteparten af disse familier bor alment. Da størstedelen af de berørte ifølge Beskæftigelsesministeriet vurderes til ikke at være i stand til at tage et arbejde, må de berørte familier enten skaffe sig en ny og billigere bolig – hvilket for mange er endog meget svært – eller de må søge andre indtægtskilder, hvis de vil undgå at miste deres lejebolig.

En sådan indtægtskilde kan være forskellige former for udlejning af boligen. Og i hvert fald i de store uddannelsesbyer kan udlejning til studerende være den indtægtskilde, som kan gøre forskellen for en udsætningstruet familie.

Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, mener, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at også beboere i almene boliger har mulighed for at forbedre økonomien ved at udleje eksempelvis et værelse til en studerende.

”Kan det hjælpe nogen til at fastholde boligen, så er det jo fremragende, hvis det tilmed også kan give en studerende en mulighed for at få et sted at bo på et presset marked for boliger til studerende.”

”Men lige så vigtigt det er, at folk i almene boliger ikke stilles ringere end andre, lige så vigtigt er det, at en almen bolig ikke gøres til genstand for en slags spekulation. Vi er og skal være non-profit, så udlejes et værelse, skal det være til en rimelig pris, og det er klart, at en indtægt, der nærmer sig huslejen for hele lejemålet, ikke vil være acceptabel,” siger Bent Madsen.

Boligen nr. 9 - 2016

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste