17. AUG. 2016 KL. 00:00

Rutsjetårn til beboere i Nivå

foto-over-overskrft.jpg

Illustration: Thingbrandt Landskab

Vibo vil skabe en fælles plads med oplevelser i højden.

Boligforeningen Vibo har højtflyvende planer for at skabe nye oplevelser for sine beboere i sine tre boligafdelinger i Nivåhøj, Fredensborg Kommune. I forbindelse med, at der skal skabes en fællesplads med en række aktiviteter for beboerne i de 752 boliger, ønskes der opført et 10 meter højt udsigts- og rutsjetårn. 

Denne del af projektet forudsætter dog en dispensation fra byplanvedtægten for området. Ifølge den må bygninger med fællesfaciliteter ikke være højere end én etage. Derfor er projektet sendt ud til høring hos naboerne i perioden 9. - 24. august. 

 

Der skal indbygges tre rør-rutsjebaner i tårnet. Herfra skal man samtidig kunne nyde udsigten til Lergravssøerne, der er en lokal naturattraktion.

 

Landinspektørfirmaet Thingbrandt har fundet en placering for tårnet, sådan at der samtidig ikke vil være indblik til de nærmeste naboer.

 

Firmaet formulerer i formålet sådan sit projektforslag:

 

”Mange beboere i Nivåhøj udtaler at det er utrygt, og flere steder trist, at færdes gennem området. En positiv udvikling af området er vigtig for at skabe et positiv t omdømme til glæde for både beboere og Nivå. På denne fællesplads etableres foruden det nye attraktionselement også et udekøkken, dyrkningsbede, opholdsplads og leg for småbørn. Målet er at åbne Nivåhøj mere op udadtil, skabe mødesteder på tværs af alder og interesse og tilføre initiativer, som vil motivere beboere/borgere til at besøge hinanden internt og eksternt.”

Om skribenten

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2670 )

0

Læseliste