28. APR. 2016 KL. 00:00

Planloven sendt til hjørne

sejlhuset-oerestaden_joergen-joergensen.jpg

Jørgen Jørgensen

Skønt der har været forhandlet planlov indtil for nylig, så ligger det nu fast, at en revision af loven er udskudt – måske til efteråret – måske til senere. Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen, som udskyder planloven i en redegørelse for april til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

 

Skønt der har været forhandlet planlov indtil for nylig, så ligger det nu fast, at en revision af loven er udskudt – måske til efteråret – måske til senere. Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen, som udskyder planloven i en redegørelse for april til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

”Ændring af lov om planlægning (liberalisering af planloven) forventes ikke længere fremsat i indeværende samling,” lyder det i Løkkes svar til udvalget, og dermed står det klart, at den sag, som også i høj grad handler om muligheden for at bygge alment i nye byområder, ikke afgøres på denne side af sommerferien. Det står derimod ikke klart, om planloven udskydes til efteråret eller senere, da det blot fremgår, at det ikke bliver i den indeværende samling.

I en kommentar til de udskudte forhandlinger siger BL’s administrerende direktør, Bent Madsen:

”Jeg synes, at det er fint, at man giver sig god tid til både at finde gode løsninger på komplicerede emner, og at man bestræber sig på at få etableret et stabilt, bredt flertal for planloven. Det er alle parter bedst tjent med, så der kan planlægges langsigtet i tryg forvisning om, at vilkårene ikke ændres, i takt med at regeringer skiftes.”

Ud over andelen af almene boliger i nye byområder, så handler forhandlingerne om en revision af planloven blandt andet også om, hvordan man kan lave initiativer, som kan gavne udviklingen i landområder.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2735 )

0

Læseliste