07. APR. 2016 KL. 00:00

Ny nøgletalsrapport giver status på København

koebenhavn.jpg

Colourbox

Rapporten ’Status på København’ med ca. 100 nøgletal inden for 14 forskellige områder giver et overblik over befolkningsudvikling, erhverv og vækst, klima, uddannelse, sundhed, kommunal økonomi mv.

"Status på København 2016" er anden udgave af nøgletalsrapporten om København. Rapporten indeholder nøgletal om Københavns Kommune og dens indbyggere på en lang række områder som befolkningsudvikling, erhverv og vækst, klima, uddannelse, sundhed, kommunal økonomi mv. I rapporten benchmarkes København med resten af landet, men også med de internationale storbyregioner.

København er gentagne gange blevet kåret til verdens bedste by og senest af det britiske magasin Wallpaper. Det er flot, og det kan vi være stolte af. Men København har stadig en række sundhedsmæssige, økonomiske og sociale udfordringer, hvor vi kan blive endnu bedre.

Frank Jensen (S), Københavns overborgmester

Imidlertid har København også en række udfordringer, som skal forbedres. Væksten i København har eksempelvis været lavere de senere år end i sammenlignelige internationale regioner. Samtidig har København et højere niveau af borgervendt kriminalitet i forhold til Aarhus, Odense og Aalborg. Middellevetiden i København ligger også under niveauet i forhold til hele landet og København har en stor andel af landets hjemløse og langtidsledige. 

”København er gentagne gange blevet kåret til verdens bedste by og senest af det britiske magasin Wallpaper. Det er flot, og det kan vi være stolte af. Men København har stadig en række sundhedsmæssige, økonomiske og sociale udfordringer, hvor vi kan blive endnu bedre. Det skal vi have løst, så alle københavnere oplever, at de bor i en af verdens bedste byer,” siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Nøgletalsrapporten fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Eksempelvis har København haft en økonomisk vækst på 2,5 procent i 2014 og andelen af københavnere, som dagligt benytter cyklen som transportmiddel, er stigende og udgjorde i 2014 ca. 45 pct. Samtidig reduceres Københavns CO– udledning fortsat og udgjorde i 2014 godt 1,6 mio. ton, hvilket er ca. 31 pct. lavere end i 2005. Dermed er København godt på vej mod målet om at være CO2 neutral i 2025. Også passagertallet i den kollektive trafik er fortsat stigende, hvor især metroen har givet et positivt løft. København har derudover et højere uddannelsesniveau end i resten af landet og flest indbyggere med en lang videregående uddannelse.

Om skribenten

Heidi20
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste