28. APR. 2016 KL. 00:00

Et helt års udlejninger kortlagt

I  2015 blev der underskrevet lejekontrakt for næsten hver sjette almene bolig. Helt nøjagtigt 87.188 gange. 

 

Det viser en temastatistik om samtlige årets indflytninger, udarbejdet af Almen Analyse i Landsbyggefonden. Det er første gang, fonden har gennemført en så omfattende analyse af de almene flyttemønstre. Udlejningerne i 2014 undergik ganske vist også en sådan analyse, men den omfattede kun årets anden halvdel.

Temastatistikken bygger på udtræk fra Landsbyggefondens huslejeregister og indeholder tal fra alle 98 kommuner. I lagkagen ved siden af bringer vi de overordnede resultater, og nedenunder har vi sammenlignet dem med de lokale tal for tomme almene boliger i 2015.

Resultaterne sammenlignet med de lokale tal for tomme almene boliger i 2015


Fra den eksterne venteliste
Mest udbredt i kommunerne med den største andel tomme almene boliger. På Læsø gjaldt det alle (kun 16) udlejninger. I Ishøj gjaldt det kun 18,8 procent.

Kommunal anvisning
15 procent i kommunerne med den største andel tomme almene boliger. 22,1 procent hos resten. Mest udbredt i Ishøj: 74,1 procent. Brugt ved henholdsvis 27,2 og 32,6 procent af udlejningerne i henholdsvis Jammerbugt og Assens kommuner, selv om begge med 1 procent tomme boliger har haft en relativ høj lejeledighed.

Fra egen organisation
4,8 procent er beboere, der er flyttet inden for egen afdeling, og 4,0 procent er beboere, der er flyttet til en anden afdeling inden for egen organisation. Der er voldsomme lokale udsving. I 14 kommuner kom der slet ingen indflyttere fra egen organisation, mens det i Struer gjaldt 50,6 procent. I kommunerne med den største andel tomme almene boliger var der klart færrest indflytninger inden for egen afdeling og samtidig en større flytning imellem afdelingerne.  

Særlige udlejningsaftaler
0,6 procent kombineret udlejning (kommunens ret til at afvise modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse til familieboliger i områder med mange personer uden for arbejdsmarkedet og til i stedet at henvise dem til andre steder) og 3,2 procent fleksibel udlejning (aftale imellem boligorganisation og kommune om kriterier, der tager hensyn til blandt andre folk, som har arbejde, er under uddannelse, er ramt af skilsmisse, er seniorer og er pendlere). Mest benyttet i kommuner med få ledige boliger.

Annoncering
Næsten kun anvendt i kommuner med mange ledige boliger. Mest benyttet i Thisted og Varde kommuner med henholdsvis 11,5 og 11,6 procent af udlejningerne (i tal 48 og 81). 

Bytning
En stadig mere populær måde at få en lejebolig på. 38 procent af bytningerne skete i København. 

Boliggarantibevis
En ordning, hvor tilflytteren er en tidligere beboer, der ved køb af beviset har købt sig til en ret til at flytte tilbage til en bolig, svarende til den, vedkommende havde tidligere. Ordningen er blandt andet tiltænkt beboere, der vil afprøve at bo sammen med en kæreste og sikre sig, hvis det ikke går. I langt de fleste kommuner har der ikke været benyttet boliggarantibevis ved udlejninger. Kun i København, på Frederiksberg og i Hvidovre er det sket mere end 10 gange.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste