Bred aftale om planloven kan være på vej

Der har været stille i -medierne omkring forhandlingerne om en revision af planloven. Flere har da også oplyst over for Boligen, at loven er udskudt til efteråret. Men kort før deadline på dette blad siger kilder tæt på både regeringen og Socialdemokraterne (S), at der er tæt kontakt imellem erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, og det største oppositionsparti. Og at en aftale kan falde på plads i løbet af kort tid.

Politikere fra det flertal, som står bag Venstre-regeringen, har udtrykt sig meget stærkt imod den planlovsændring, som den tidligere regering vedtog, og som trådte i kraft sidste forår. Ændringen betød, at kommuner kunne reservere op til 25 procent almene boliger i nye byudviklingsområder.

Og siden Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, i starten af februar, både i Boligen og andre -medier, meddelte, at det var -ultimativt, at reglen om en vis andel almene boliger i nye byområder skulle bevares, hvis S skulle stemme for, har det været anset for meget svært at skabe et bredt flertal for en ændret planlov. Derimod så det ud til, at regeringen selv med det borgerlige flertal i Folketinget kunne gennemføre en afskaffelse af 25-procentreglen.

Og det kan godt være, at det ender sådan. Men det er langt fra sikkert. 

Vil have ro om planloven
Regeringen bebudede ved sin tiltrædelse, at man -agtede at rulle denne planlovsændring tilbage. Og både i Venstre og Dansk Folkeparti talte nogle medlemmer om, at investorer i byudviklingsområder reelt ville blive udsat for ekspropriation, andre politikere kaldte 25-procent-reglen for ”planøkonomi af værste skuffe”. Samme holdning har gjort sig gældende blandt flere interessenter på ejendomsmarkedet.

Derfor så det længe ud til, at en såkaldt ”tilbagerulning” ville være uundgåelig, men tre forhold gør imidlertid, at sagen endnu er langt fra afgjort. 

• For det første er det ikke alle ejendomsdevelopere, som er kritiske over for 25-procent-reglen. Fx stod Hans-Bo Hyldig, direktør i FB Gruppen, frem, blandt andet i Boligen, og forsvarede reglen. Både fordi han støttede blandede byområder, men også ud fra en forretningsmæssig synsvinkel. 

• For det andet anser både private investorer og kommunale planlæggere det for langt vigtigere, at der er ro om planloven, end om den omdiskuterede 25-procent-regel bevares eller afskaffes. De vil bare vide, hvad de har at rette sig efter – på langt sigt. De har en planlægningshorisont på 6-8 år, og skal der planlægges forsvarligt, kræver det et bredt og stabilt forlig om planloven, så reglerne ikke ændres, hver gang regeringsmagten skifter. 

• Og endelig – for det tredje: Tungere emner end de almene boliger i byerne er på spil i forhandlingerne i planloven. Den handler i høj grad også om at gøre det lettere at skabe vækst i yderområderne og om retten til at bygge større indkøbscentre. Og kan S levere stemmer, så en bred aftale om planloven kan indgås, kan Mette Frederiksen ende med at få 25 eller 20 procent almene boliger i byområderne, imod at S også garanterer, at man kan komme igennem med nogle af de lempelser af planloven, som skal gøre det lettere at skabe vækst i vandkanten.