Developer savner boligpolitik

Han er 50 år og var en gang bankelev i Nakskov. Derefter blev han blandt andet økonomiuddannet fra Han-delshøjskolen og kontorchef i Realkredit Danmark – og siden 2003 en af de store developere i Københavnsområdet. For Hans-Bo Hyldig er nemlig medejer af og direktør i FB Gruppen, et selskab med ti medarbejdere, som omsætter for en halv milliard årligt i boligbyggeriet i hovedstaden. Hans firma udvikler og sælger hvert år 300-400 nye boliger.

Det går med andre ord godt for Hyldig og hans virksomhed. Alligevel føler han behov for at tage ordet i samfundsdebatten, fordi der mangler en diskussion om, hvordan vi får velfungerende byområder i de byer, som bare bliver ved med at vokse. Grundlæggende er han overbevist om, at det er sundt med blandede boligtyper – også inde i de store bysamfund. Og på den baggrund erklærer han, at man både skal undgå almene ghettoer, men også ”resorts”, hvor velhavende mennesker ”kapsler sig ind”.

”Hvis byen skal fungere, kræver det, at der er alle typer borgere,” siger Hans-Bo Hyldig og forklarer, at han derfor er en varm tilhænger af, at der skal være privat byggeri side om side med almene boliger:

”I Tuborg Havn ligger nogle meget velpolerede lejligheder. Prøv at se, hvor meget liv der er derude. Eller rettere hvor lidt. Og sammenlign med, hvor mange mennesker der går på gaden i et alment område. Det er en interessant forskel, og det siger mig, at de boligtyper supplerer hinanden rigtig godt.”

En almindelig kapitalist
I FB Gruppen arbejder man derfor sammen med almene boligorganisa-tioner. Firmaet bygger ikke selv almene boliger, men man har fx sammen med Domea og KAB arbejdet på at skabe sammenhængende byområder med blandede boligformer.

Men er blandede boligområder også en god forretning for jeres firma?

”Jeg er bare en almindelig kapitalist. Og på kort sigt ville det bedste være bare at bygge ejerboliger, for der får jeg mest økonomisk gevinst pr. enhed. Men det er en forkert måde at se på det. Tager man alene udgangspunkt i det umiddelbare afkast, får vi nogle forkerte byer. Man må se på helheden også. Hvis vi kun bygger ejerboliger på havnen, er der også en stor risiko. Spol tiden syv år tilbage, der gik ejerboligmarkedet totalt i stå. Hvad ville der være sket, hvis vi kun byggede ejerboliger på det tidspunkt? Så havde mange af de nye boligområder ligget øde. Og så er det pludselig en rigtig dårlig forretning. Derfor synes jeg, at man også forretningsmæssigt skal se lidt længere frem.”

Hans-Bo Hyldig kigger sig omkring fra projektkontoret i Sydhavnen og peger rundt:

”Vi skal have et godt miks. Vi bygger 187 boliger lige dér – privat boligudlejning solgt til en pensionskasse. På den side dér bygger vi 127 lejligheder. Det bliver ejerboliger. Den bygning, vi sidder i, bliver omdannet til almene ungdomsboliger. Og hallen lige der bliver revet ned, og der bliver bygget mere privat. Om det bliver ejer- eller lejeboliger, ved jeg endnu ikke. Vi bygger 45.000 etagemeter i alt, det svarer til 450 boliger. Og som privat investor skal jeg have de 450 boliger fyldt op, og der ligger også noget risikoafdækning for mig ved at sige: Noget til en pensionskasse, noget til et alment boligselskab og noget til ejerboliger.”

Kan det være en udfordring for dig, at der ligger almene boliger op ad de ejerboliger, som du skal sælge?

”Skulle jeg sælge 50 ejerboliger i et område, hvor der ligger 700 almene boliger, så var det svært. Men skal jeg sælge 100 ejerboliger, som ligger sammen med 50 almene boliger og 50 private lejeboliger og 50 andelsboliger, så er det intet problem.”

Dem og os
Hans-Bo Hyldig har også taget ordet i debatten om planloven. Regeringen har bebudet, at man vil rulle den planlovsændring tilbage, som den tidligere regering indførte, og som gjorde det muligt for kommuner at stille krav om op til 25 procent almene boliger i nye byområder. Han er godt tilfreds med det redskab, som kommunerne har, så han ønsker ikke en tilbagerulning af loven. Der er efter Hyldigs mening ikke noget alternativ til planloven. Og der er ikke tale om ekspropriation, som ellers har været nævnt som et argument imod planloven:

”Det, som hele tiden har ligget som boligjord, har jo aldrig været på tale at tvinge nogen til at lave noget andet i. Så det er ikke et spørgsmål om ekspropriation, det er ikke et spørgsmål om at tage noget fra nogen. Vi beder om noget og får så at vide, at i den forbindelse ønsker kommunen, at 25 procent af boligerne er almene.”

”Det, der bliver ærgerligt i denne debat, er, at det bliver ’dem og os’. Det bliver ikke en saglig debat om, hvordan vi får det bedste byliv. Det bliver en debat om, at der ikke er nogen, som skal komme og påtvinge os noget.”

Vigtigst er debatten
”Jeg er ikke ude i noget partipolitisk ærinde. Jeg er ikke socialdemokrat. Tværtimod. Men jeg har et boligpolitisk budskab om, at vi skal sikre en sammenhængende by. Og så har jeg en appel til politikerne. De interesserer sig for lidt for boligpolitik og for meget for partipolitik, hvor det drejer sig om at markere sig. Det boligpolitiske område har ikke rigtigt fokus. Vi har ikke engang en boligminister, og vi har ikke haft det længe. Boligpolitikken er jo blevet sendt rundt i guderne må vide hvor mange forskellige ministerier. Der er ikke nogen tovholder, og det er ikke længere attraktivt at være boligordfører.”

”Vi mangler en ekstrem vigtig debat, for tilstrømningen til byerne er en kendsgerning. Og kan jeg bidrage til debatten, så har jeg nået lidt.”

Ser andre developere det på samme måde? 

”Det er en diskussion, vi har i vores kreds. Flere deler mit synspunkt, men ikke alle har lyst til at stille sig frem og sige det. Og der er dem, som har den modsatte holdning. Problemet er, at vi ikke får taget debatten.”  

Boligen nr. 11 - 2015