;

Foto: Suanne Poulsen har boet i Mjølnerparken i 8 år. Nu frygter hun sin og datterens fremtid. Foto: Ulf Svane.

Foto: Suanne Poulsen har boet i Mjølnerparken i 8 år. Nu frygter hun sin og datterens fremtid. Foto: Ulf Svane.

Ghettopakke: Beboere stævner staten

27. maj 2020

Udansk, udemokratisk og i strid med menneskerettighederne. Sådan lyder det til et online pressemøde fra beboere, advokater og støttegrupper, der har stævnet Transport- og Boligministeriet for diskrimination, som følge af lovgivningen i ”ghettopakken”. Boligministeren afviser.

En udviklingsplan for Mjølnerparken på Nørrebro har ført til, at Transport- og Boligministeriet har modtaget en stævning for diskrimination. Stævningen handler om, hvorvidt der er tale om diskrimination, når ghettopakken tages i brug til at reducere boligmassen til 40 procent af de nuværende familieboliger i de såkaldte hårde ghettoer.

 

Anklagerne går på et af fem kriterier for, hvornår et boligområde klassificeres som en såkaldt hård ghetto. Det kriterie, som omhandler, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. i et boligområde.


I Københavns byret mod Transport og Boligministeriet ønsker beboerne at få anerkendt, at det er i strid med lov om etnisk ligebehandling, EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser, når ministeriet godkender Københavns Kommunes og boligforeningens udviklingsplan for Mjølnerparken.  


Bag stævningen af Transport- og Boligministeriet står 12 beboere fra Mjølnerparken, som bakkes op af beboer-aktivistgruppen Almen Modstand og Open Society Justice Initiative, som er en privat, international hjælpeorganisation, der arbejder for demokrati og menneskerettigheder.


Og det er netop demokratiet og menneskerettighederne, der er under angreb med implementeringen af ghettopakken, mener beboerformand i Mjølnerparken, Mohammed Aslam.


”Vi vil ikke diskrimineres på denne måde, og derfor støtter vi stævningen. Sagen handler om alle danskeres rettigheder. Lovgivningen [i ghettopakken red.] er så udansk. Så vi kæmper ikke kun for beboerne i Mjølnerparken, men for beboere over hele Danmark, som ikke får lov til selv at bestemme, hvor de eller deres børn skal bo,” siger han.


Men det er boligminister Kaare Dybvad Bek langt fra enig i:
”Jeg er selvsagt uenig i deres påstand og kritik af en plan, der er demokratisk vedtaget i folketing, kommune og beboerdemokrati,” skriver han i et tweet og stiller i et nyt tweet spørgsmålstegn ved, om lovgivningen er udemokratisk, som beboergruppen bag stævningen påstår.


”… alle borgere har ret til at prøve vores lovgivning ved domstolen, og det kan kun styrke vores folkestyre, at man benytter den ret. Men det er også vigtigt at huske, at sagen ikke er anlagt af alle områdets beboere, men af 12 af Mjølnerparkens cirka 1.700 beboere.”


Foreløbig har lovgivningen ført til, at beboere i 96 familier i Helsingør har måttet forlade deres hjem, men også i Slagelse har beboere været nødt til at flytte med ned til 3 måneders varsel, ifølge Fatma Tounsi, som er medlem af aktivistgruppen Almen Modstand og almen beboer i Bellahøj-området.


Nogle kommuner, heriblandt Helsingør Kommune, har dog forsøgt at motivere beboerne med op til 25.000 kroner for frivilligt at fraflytte deres almene boliger.

 

Sagen kan få konsekvenser for mange almene beboere

Advokaten, som repræsenterer beboergruppen bag stævningen, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, vil ikke spå om sagens chancer for succes, men påpeger, at udfaldet kan få større konsekvenser for andre såkaldt hårde ghettoer i hele Danmark.


”Det er altid svært at forudse udfaldet af en sag af denne karakter, men vi ville ikke rådgive vores klienter til at føre sagen, hvis vi ikke troede på, at der var en chance,” siger han på engelsk og forklarer videre, at sagen i retten vil føre til en grundig og detaljeret vurdering af lovligheden ved at opstille kriterier om etnicitet i lovgivningen.


“Hvis sagen ender succesfuldt, vil det have indvirkning på andre udviklingsplaner, og ministeriet vil ikke have mulighed for at godkende dem i fremtiden,” siger han.


Og det er særligt brugen af kriteriet om ikke-vestlig baggrund, der er problematisk, mener Eddie Omar Rosenberg Khawaja.


”Brugen  af  ’ikke-vestlig  baggrund’  som et  kriterium i almenboligloven er tæt forbundet med beboernes racemæssige, etniske og nationale  oprindelse,” siger advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja. 


”Sagsøgerne,  hvoraf mange har boet i Mjølnerparken i årtier, kommer til at miste deres hjem på grund af dette kriterium. Det er forskelsbehandling og krænker deres menneskerettigheder.”


Beboer: ”Jeg ved ikke, hvor vi skal bo, hvis vi bliver smidt ud.”

Susanne Poulsen er en af beboerne, som deltog ved pressemødet, og hun har boet i Mjølnerparken siden 2012. Hun har en datter på 9 år, som går i den lokale skole og trives dér. Hun fortæller, at både hun og datteren føler sig trygge i Mjølnerparken, men hun er bekymret for fremtiden, hvis de bliver smidt ud som følge af udviklingsplanen.


”Jeg ved ikke, hvor vi skal bo, hvis vi bliver smidt ud,” siger Susanne Poulsen, som også bekymrer sig om, hvorvidt datteren vil trives i en ny skole, hvis de bliver tvunget til at flytte.


”Et hjem er en menneskeret.  Dette er ikke blot en trussel mod os, men også mod vores børn,” siger hun.


Beboergruppen bag stævningen forventer, at stævningen vil tage et til to år for at nå til afgørelse. I mellemtiden håber de på at kunne få sat udviklingsplanen på pause, så alle påvirkede beboere undgår opsigelse, mens sagen venter afgørelse.


Sagen er også i mediernes søgelys, både herhjemme og i udlandet. Ved pressemødet var journalister fra blandt andet det tyske nyhedsmedie Der Spiegel, Det franske Le Monde og nyhedsbureauet Associated Press.