;

Foto: Maria Albrectsen Mortensen / Ritzau Scanpix

Foto: Maria Albrectsen Mortensen / Ritzau Scanpix

Ekspert: Ufatteligt nemt at få succes ved at bruge Landsbyggefonden

04. maj 2020

I 2011 brugte Thorning-regeringen med stor succes milliarder fra Landsbyggefonden til at renovere almene boliger og skabe job til ledige håndværkere, vurderer byggeforsker.

 

Statsminister Mette Frederiksen vil afsætte 30 milliarder kroner til at udrydde skimmelsvamp, udskifte oliefyr og forbedre lejernes boliger. Midt i en corona-krise betyder milliarderne både bedre og mere energivenlige boliger og skaber job i en trængt byggebranche.

 

I denne uge indleder boligminister Kaare Dybvad (S) forhandlingerne med Folketingets partier om et nyt boligforlig. Her skal parterne bl.a. tage stilling til regeringens forslag om at øge Landsbyggefondens renoveringsramme markant, så køen på 18,4 mia. kr. afvikles og dansk økonomi kickstartes oven på corona-krisen.

Historisk oplæg fra regeringen: Hele køen til renoveringer skal afvikles

Det er langt fra første gang, at politikerne på Christiansborg får øje på Landsbyggefondens pengetank i en krisetid, påpeger forskningschef på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet Hans Thor Andersen.

 

Senest skete det i 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt stod i spidsen for den nye S-R-SF-regering. I efterdønningerne af finanskrisen var der brug for at sætte skub i en sløj dansk økonomi, og

Sammen med daværende finansminister Bjarne Corydon (S) fik Thorning hurtigt øje på milliarderne i fonden.

 

Når Hans Thor Andersen i dag skal gøre status over, hvordan Thorning-regeringens brug af Landsbyggefondens milliarder virkede, kalder han det for en succes.

 

”Vi har fået opgraderet bygninger, der trængte til en kærlig hånd. Det har flyttet i forhold til at få en bedre boligstandard i mange almene boligforeninger, hvilket er fornuftigt og jo også hovedformålet med Landsbyggefonden,” fastslår han.

Byggeriet giver stor effekt

Derudover peger han på, at det fik mange ledige håndværkere i job at hæve renoveringsrammen og få bekæmpet svimmelsvamp, skiftet gamle vinduer ud med nye, bygget altaner, isoleret og så videre. Da Helle Thorning tiltrådte som statsminister i efteråret 2011 var mere end hver tiende håndværker arbejdsløs, og mange af dem kom i job via de nye renoveringsprojekter.

 

”Som hovedregel har det altid en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig effekt at kaste penge ind i byggeriet. Økonomer kalder det multiplikator-effekten,” noterer Hans Thor Andersen.

 

Men forskningschefen pointerer, at det også er en ufattelig nem måde for politikerne at få succes på, når de bruger lejernes penge i Landsbyggefonden til at fyre op under samfundsøkonomien. 

 

”Det er nemlig ikke staten, der holder for, men er en slags gratis penge, som man plukker i en fond og deler ud af til et bestemt formål. Det svarer lidt til at sende nogle børn ind i en slikbutik og lade Onkel Børge betale hele gildet,” siger han.

 

Et konjunkturpolitisk instrument

Hans Thor Andersen har aldrig været i tvivl om, at Landsbyggefonden ville komme til at spille en central rolle, når Mette Frederiksen skal have gang i en corona-sløj dansk økonomi.

 

”Du kan være helt sikker på, at det står højt på regeringens planer for, hvad de gør for at få gang i økonomien igen,” siger han. 

 

Hvor målsætningen med Landsbyggefonden oprindeligt kun var vedligeholdelse og renovering af lejeboliger, så har målsætningen ændret sig med årene, påpeger boligforskeren fra Aalborg Universitet.

 

”Nu bliver Landsbyggefonden jo en del af et konjunkturpolitisk instrument og en vigtig del af regeringens måde at styre økonomien på. Meningen var jo, at Landsbyggefonden skulle styre den almene sektor og dens vedligeholdelsestilstand og ikke være et nationaløkonomisk reguleringsmiddel. Men det er den blevet”, fastslår Hans Thor Andersen.

 

 

Farligt at tage penge fra renoveringer

Forskningschefen mener, at det kan være farligt, hvis politikerne jonglerer for meget rundt med de ’gratis’ penge betalt af lejerne i Landsbyggefonden og bruger dem til alle mulige andre formål end renovering.

 

”Når midlerne går til opgradering af nedslidte boliger eller bebyggelser med fejl er det fint nok, men integrationsindsatsen er jo strengt taget ikke forårsaget af de almene boliger. Her er der nok kommet ikke-almene boligformål ind på lystavlen”, siger Hans Thor Andersen.

 

”Ingen ville jo pålægge realkreditselskabernes kunder pludselig at skulle dække omkostningerne ved fejlslagen integration. Men indvandrere og misbrugere er heller ikke et udtalt problem i ejerbolig-sektoren”, fastslår han.