;

Foto: Foto: Per Rasmussen, Ritzau / Scanpix / Rasmus Paludan er regelmæssigt på besøg i de udsatte boligområder. Her er han i Ringparken i Slagelse den 17.maj i år

Foto: Foto: Per Rasmussen, Ritzau / Scanpix / Rasmus Paludan er regelmæssigt på besøg i de udsatte boligområder. Her er han i Ringparken i Slagelse den 17.maj i år

Stor ros til politiet i Aarhus efter Paludan-attentat

15. jun 2020

Mange frygtede, at skudepisode i Gellerup og de mange demonstrationer mod racisme kunne give landsdækkende ballade og hærværk i udsatte boligområder.

Men boligorganisationerne kan ånde lettet op. Meget er forandret til det bedre siden ugerne med landsdækkende uroligheder i 2008. Det kunne ellers have gået galt, da lederen af partiet ”Stram Kurs”, Rasmus Paludan, benyttede eftermiddagen den 5. juni i år til at lave en event i umiddelbar nærhed af Gellerup-bebyggelsen i Aarhus.

 

For besøget kulminerede, da en 52-årig mand brød gennem politiafspærringen med en trukket kniv. Han blev af politiet beordret til at smide kniven. Det gjorde han ikke. Der blev så affyret et varselskud, uden at det fik manden til at smide våbnet. Manden – der fortsat var på vej mod Paludan – blev herefter skudt i benet af politiet.

 

”Det medførte en turbulens. En del unge samlede sig efterfølgende efter, at SMS og telefonkæderne havde glødet. Og det kom da også til en konfrontation med politiet,” fortæller Abdinasir Jama, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Gellerup.

 

Urolighederne gentog sig over de efterfølgende dage, hvor tre unge blev anholdt for blandt andet at have kastet sten og affyret fyrværkeri mod politiet.

 

Men derved er det blevet. Det fortæller administrerende direktør for Brabrand Boligforening Keld Laursen

 

”Der er af politiet og de civile samarbejdspartnere gennemført et fantastisk godt stykke arbejde efter episoden med Rasmus Paludan. Der var afgjort i bestemte grupper en ophidset stemning, efter at politiet havde skudt en beboer i benet. Men der er gjort et solidt informationsarbejde i forhold til at forklare, hvad der lige præcis skete. Der er talt med de store drenge, man kunne frygte ville deltage i optøjerne. Manges forældre er besøgt af politiet, som har forklaret hvorfor det er hensigtsmæssigt, at de unge bliver hjemme i aften,” forklarer Keld Laursen.

 

Boligorganisationens ros til politiet deles også langt ind i det Aarhusianske indvandrermiljø. Eksempelvis af ”Indvandrerradio Aarhus”.

 

”Jeg vil gerne rose politiet for deres måde at klare sammenstødene på. Hvis de var gået meget hårdt frem, kunne det have medført landsdækkende uroligheder i andre store byer,” udtaler lederen af lokalradioen,” Souheil Ibrahim.

 

Og landsdækkende uroligheder på grund af uhensigtsmæssig optræden fra politiets side er set før.

 

Uge syv

Det mest omfangsrige eksempel startede i begyndelsen februar 2008. En klodset visitation på Nørrebro skulle sætte den manglende relation mellem politi og unge i indvandrermiljøerne på mediernes dagsorden i de efterfølgende uger.

 

De sociale medier i indvandrermiljøerne på tværs af landet glødede. Den 10. februar startede de første påsatte brande på Nørrebro. Den 15. februar vurderede politiet, at der var tale om et landsdækkende problem. Og man begyndte at registrere brandene.

 

I den efterfølgende uge – ”uge 7” – blev der fordelt over boligområder beliggende i hele Danmark registret 658 påsatte brande i biler, skoler, affaldscontainers med mere. Dertil kom talrige lokale sammenstød mellem politienheder og unge fra indvandremiljøet.

Boligområder blev i uge 7 2008 ramme om begivenheder, der har haft indflydelse på den førte boligpolitik i Danmark frem til i dag.

 

Brændstof

Der har i de seneste uger udover episoden i Gellerup internationalt og i Danmark været begivenheder, der kunne være det brændstof, som driver en ny bølge af uroligheder som i uge syv.

 

Den 25. maj i år blev 46-årige George Floyd dræbt under en arrestation i Minneapolis i USA. Lige siden har der været daglige protester og sammenstød mellem demonstranter, bøller og politiet i et stigende antal amerikanske byer. Sympatiaktioner er afviklet i det meste af den vestlige verden. I Danmark gik cirka 15.000 mennesker med i Black Live Matter bevægelsens demonstration søndag den 7. juni som reaktion mod George Floyds død.

 

Og begivenheder i udlandet har før haft betydning for de almene boligområder i Danmark. I 2005 var uroligheder i store udsatte boligområder i Frankrig den inspirationsfaktor, som udløste voldsomme uroligheder i blandt andet Rosenhøj i Aarhus.

 

Normal døgnrapport

De senest ugers begivenheder i USA og Danmark ligner meget de begivenheder, som udløste voldsom ballade og hærværk i 2005 og 2008. Men udover begivenhederne i Aarhus viser en rundringning til landets boligorganisationer, at der er roligt i Danmarks almene boligområder.

 

”Jeg vil da gerne indrømme, at vi har været lidt nervøse for om noget kunne ske. Men der er ikke noget at melde i Odense,” siger direktøren for boligorganisationen Civica, Jens Pilholm.

 

”Dermed ikke sagt, at alt kriminalitet er gået i sig selv. Men politiets døgnrapport ligner sig selv,” fortsætter han.

 

Og billedet er det samme i hovedstaden.

 

”Vi har været bekymret på grund af Paludans løbende aktiviteter og de andre ting, der foregår i denne tid. Men det har ikke udmøntet sig i til noget udover det sædvanlige i nogen af de boligområder, vi administrerer,” siger chefen for KAB’s boligsociale indsatser, Mikkel Warming.

 

”De boligsociale indsatser er begyndt at virke. Det gør også en forskel, at politiet i de mest kriminalitetstruede områder er på banen igen. Og mest vigtigt er det, at samarbejdet mellem politiet og civilsamfundet – ofte gennem de boligsociale, nu er så godt, at det virkelig gør en forskel. Man har styr på, hvem der kan skabe problemer i boligområdet. Man ved, hvad det er for forældre, man skal tale med for at forebygge, at det unge menneske kommer i for store problemer om aftenen, og man ved hvilke netværk, der kan hjælpe med at skabe ro," fortsætter han.

 

Samarbejdet er det bærende

Også politiet erkender, at den lokale forankring af politiindsatsen nu gør en afgørende forskel. Og at det helt centrale er samarbejdet med civilsamfundet.

 

”Den store forskel på uge syv i 2008 og i dag er den indikerede indsats som en bred vifte af aktører lægger i det forebyggende arbejde,” siger Allan Holm, der er centerchef for Rigspolitiets forebyggelsescenter.

 

”Samarbejdet med kommunerne, de boligsociale helhedsplaner er af helt enorm betydning for, at vi kan forebygge, at unge risikerer at ramme en skæv løbebane,” fortsætter han.

 

Centerchefen understreger, at det lokale samarbejde i de seneste år er blevet udviklet meget bredt.

 

”I dag tæller det jo også det lokale erhvervsliv og foreningsliv. Der er nogen at trække på, når man skal hjælpe utilpassede mennesker i gang med noget meningsfyldt,” siger Allan Holm