;

Foto: Foto: Simon Jeppesen / Gellerupparken er et af de områder, der har kvalificeret Aarhus Kommune til at modtage alt 15 millioner,

Foto: Foto: Simon Jeppesen / Gellerupparken er et af de områder, der har kvalificeret Aarhus Kommune til at modtage alt 15 millioner,

Penge til kriminalitets-forebyggelse forsvinder i kommunekasser

21. jul 2020

Ni kommuner fik tilsammen 90 millioner kroner, fordi de har store udfordringer med kriminalitet i et eller flere bydele. kommunerne vælger alligevel at bruge pengene på noget andet.   

 

 

En række kommuner, der er udfordret af at have boligområder med høj kriminalitet fik en betydelig håndsrækning i forbindelse med den kommunale økonomiske udligningsaftale, som blev indgået i starten af maj måned i år.

 

I de næste 10 år skal kommuner, der har boligområder, som lever op til det såkaldte ghettokriterie om mange dømte i boligområdet, hvert år tildeles 90 millioner kroner. Aktuelt drejer det sig om ni kommuner, som i alt har 15 boligområder, der lever op til kriteriet.

 

Pengene blev en realitet for de ni kommuner, fordi Det Radikale Venstre, havde det som et af partiets hovedkrav, da forhandlingerne om udligningsaftalen begyndte.

 

”Vi opfordrer kommunerne til at gøre en ekstraordinær boligsocial indsats, på linje med den politiet har oprettet i mange kriminalitetsudsatte boligområder, hvor politiet har ansat civile forebyggere til at supplere det uniformerede politi… Det har vist sig at være yderst virksomt,” sagde formanden for Det Radikale Venstre, Morten Østergaard, den gang til Fagbladet Boligen.

 

 

Direkte i kommunekassen

Nu to måneder efter at aftalen mellem en række af Folketingets partier indgik udligningsaftalen, har Fagbladet Boligen undersøgt i hvilket omfang de ni kommuner, som hver fik mellem fem og 25 millioner kroner, har fulgt opfordringen til at bruge pengene på en ekstraordinær kriminalpræventiv boligindsats. Og svaret er ikke opløftende.

 

Kun syv kommuner har ulejliget sig med at svare på Fagbladet Boligens forespørgsel. Af dem erklærer Odense, Aarhus, Købehavn, Helsingør og Høje Taastrup, at pengene ikke bliver brugt til en ekstraordinær kriminalpræventiv indsats. De ryger direkte i kommunekassen. De fem kommuner modtager tilsammen 65 af de 90 millioner kroner, der udbetales.

 

”Umiddelbart bliver pengene ikke øremærket til specielle indsatser. Beløbet indgår i den samlede udligning mellem kommunerne, og er vel snarere et udtryk for, at de pågældende kommuner formodes at have ekstra udgifter netop på baggrund af de nævnte boligområder,” forklarer  Kommunikationschef ved Høje Taastrup Kommune, Peter Højer.

 

”Der er kommuner der er hårdt ramt af denne byrde. Vi synes, det er fair, at alle kommuner, hjælper med at løfte den," fortsætter han.

Nogenlunde samme svar kommer fra Jesper Tidemann i Helsingør Kommune og Anna Knudsen fra Aarhus Kommune, der dog tilføjer:

 

”Beløbet indgår som en samlet del af udligningsreformen… De 15 millioner, vi får ind på det her er jo blandt andet kompensation for de 79 millioner, vi i år får mindre for de mange borgere, vi har med udenlandsk baggrund.”

 

Københavns Kommunes svar er tilsvarende. I Danmarks største kommune fremhæves, at man efter udligningreformen får et ekstra hul på 466 millioner kroner, der skal dækkes. 

 

Landets tredjestørste by retfærdiggør beslutningen om at lade penge gå i kommunekassen med, at kommunen allered finansierer en række boligsociale aktiviteter i områderne. 

 

Tilskuddet til kommuner, der er udfordret af at have boligområder med høj kriminalitet skal ses sammen med de samlede effekter af udligningsreformen og udviklingen i de samlede udligningsindtægter for Odense. Midlerne er i udgangspunktet ikke øremærkede til specifikke områder, men vi arbejder i dag med mange indsatser i disse områder,” siger kontorchef i Odense Kommunes borgmesterforvaltning, Poul Aggerholm.

 

En enkelt kommune oplyser til fagbladet Boligen, at der ikke er truffet beslutninger om pengene anvendelse endnu.

 

” Vi kan desværre ikke svare på, hvad pengene skal bruges til. Det er en politisk beslutning, der kommer til at indgå i budgetforhandlingerne for næste år,” siger kommunikationsrådgiver ved Køge Kommune, Patric Boje Jensen.

 

 

Lyspunktet

En kommune følger de intentioner, som partiet, der skaffede de ekstra penge, har ønsket.

 

”Som udgangspunkt skal pengene, bruges på boligsociale aktiviteter i Stengårdskvarteret. Hvordan ved vi ikke helt endnu. Der skal laves en ny social helhedsplan for området, da den gamle løber ud i år. Vi afventer udvklingen af den så vi ikke kommer til at finansiere noget der giver en dobbelteffekt,” siger direktør for borger- og arbejdsmarkeds-forvaltningen i Esbjerg Kommune, Lise Plougmann Willer.

 

To kommuner har ikke ulejliget sig med at svare på fagbladet Boligens henvendelse. Det er Kolding og Slagelse.

 

 

Radikale er skuffede

Fagbladet Boligen har forelagt kommunernes svar for partiet, der tog kampen op for de kommuner, der netop står over for store udfordringer med boligområder med mange kriminelle.

”Vi er glade for, at i det mindste en kommune vil bruge pengene på en boligsocial indsats, der skal forebygge kriminalitet i området,” siger medlem af Folketinget for Det Radikal Venstre, Samira Nawa.

 

”Der er ingen tvivl om, at kommunerne kan bruge pengene som de vil. Når vi insisterede på at disse kommuner, skulle have et ekstra tilskud, var det fordi, vi synes, de står overfor en stor og meget vigtig udfordring i forhold til at sikre trygheden i de pågældende boligområder. Det er naturligvis skuffende, hvis kun en af ni kommuner vil følge bare nogen af pengene bruges til at gøre en ekstra kriminalitetsforebyggende indsats i områderne,” fortsætter hun.

 

Om Kriminalitetskriteriet

Kriteriet, der kan medføre optagelse på skiftende regeringers lister over udsatte boligområder, såkaldte ghettoer og hårde ghettoer, sok kan udløse et årligt statsligt tilskud er er:

"Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov
om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år."     

Det får de enkelte Kommuner

København                                   25 millioner

  • Tingbjerg / Utterslevhuse
  • Hørgården
  • Bispeparken
  • Lundtoftegade

 

Høje Taastrup                              5 millioner

  • Gadehavegård

 

Helsingør                                       5 millioner

  • Nøjsomhed / Sydvej

 

Køge                                                5 millioner

  • Karlemoseparken

 

Slagelse                                          10 millioner

  • Ringparken
  • Motalavej

 

Odense                                          15 millioner

  • Vollsmose
  • Solbakken

 

Esbjerg                                           5 millioner

  • Stengårdsvej

 

Kolding                                           5 millioner

  • Skovvejen / Skovparken

 

Aarhus                                            15 millioner

  • Gellerupparken / Toveshøj
  • Skovgårdsparken

 

 

Pengene fordeles således, at kommunerne modtager fem millioner om året for boligområder med mellem 1.000 og 5.000 beboere Og 10 millioner for boligområder med mere end 5.000 beboere.