;

Foto: Foto: Regnar M. Nielsen

Foto: Foto: Regnar M. Nielsen

Kun samarbejde kan sikre kontrol over ”Ghetto-kriterierne”

22. jan 2020

Fremskudte indsatser fra jobcentre skaffer mange beboere i job. Det vil redde boligområder fra regeringens lister.

 

120 medarbejdere fra landets boligorganisationer og kommuner var tirsdag den 21. januar samlet til en konference hos Kommunernes Landsforening i København. De var alle administratorer, der dagligt arbejder med de boligområder, som er påvirket af de såkaldte ghettokriterier, der blev vedtaget i Folketinget sidste år. – Kriterier der er afgørende for om landets almene boligområder lander på regeringens lister over udsatte boligområder og såkaldte ghettoer og hårde ghettoer.

 

Målsætningen for alle 120 deltagere var, at de ville have et eller flere områder af listerne eller undgå at nye kom på.

 

Samarbejdsaftaler

I fokus var de værktøjer politikerne har givet i forhold til at administrere de listetruede boligområder. Og nye begreber har med udfordringerne set dagens lys – Eksempelvis ”Strategisk Udlejning” som på konferencen var anbefalingen fra BL – Danmarks Almene Boliger.

 

”Kommuner og boligorganisationer kan indgå samarbejdsaftaler om, at boligerne skal udlejes og anvises til boligsøgende, som ikke belaster kriterierne om arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, indkomst og kriminalitet,” opfordrede kredskonsulent i BL – Danmarks Almene Boliger, Christina Krog.

 

Og aftalerne bør være bindende og indgås skriftligt mellem byråd og organisationsbestyrelser.

 

”Opgaverne – hvis udviklingen i de udsatte boligområder skal vendes – er omfattende. Der skal styr på data over alt beboernes beskæftigelse, uddannelse over kriminelle forhold til indkomst. Det er så omfattende, at det opnås kun ved at samarbejde, uddybede Christina Krog, der opfordrede til at man i processen benytter den ekspertise BL’s kredskonsulenter kan tilbyde.



Fremskudte indsatser

Udover at drøfte, hvordan det er muligt at påvirke, hvem der flytter til og fra boligområderne, havde konferencen naturligvis også fokus på, hvad, der kan gøres for at påvirke de beboere, der allerede bor i de listeudsatte boligområder. Eksempelvis blev der udvekslet erfaringer i forhold til, hvordan man får flere beboere i beskæftigelse.

 

Især blev såkaldte fremskudte jobindsatser kraftigt anbefalet.

 

Analyse-og udviklingskonsulent ved Sønderborg Kommune, Thomas Friis, fortalte om hvordan det var lykkes at rykke procentsatsen for beskæftigede i boligområdet Nørager adskillige procent ved, at oprette en lokal afdeling af jobcenteret i boligområdet.

 

Og den fremskudte jobindsats virker ikke kun i Sønderborg. Mette Fabricius Madsen fra Boligsocial Udviklingscenter redegjorde for midtvejsreultaterne fra satspuljeprojektet ”Job- og uddannelsesgaranti i udsatte boligområder”. I de fem områder forsøget omfatter er der ifølge forskeren signifikante rforbedringer…

 

Nogen gange kan frugterne hænge lavere… Ikke at denne proces har været nem… Men man har ikke behøvet at ændre beboernes civilstatus. Specialkonsulent Mette Gram fra fra fsb fortalte, hvordan man i Bispeparken i København manglede 17 beboere med uddannelse for ikke længere at opfylde ghettokriteriet om manglende uddannelse. Det er indtil videre lykkedes at finde 22 uddannelsespapirer, der ikke var kendt af myndighederne, men som nu er godkendt.

 

De gamle tal

Der har været rejst kraftig kritik af, at de tal, der bruges til at beregne hvilke boligområder, der havner på boligministeriets lister over udsatte boligområder og såkaldte ghettoer, er næsten et år gamle, når det hvert år den 1. december afsløres hvem, der er på listerne.

 

Et forhold, der gør, at de boligområder, der risikerer ar blive en såkaldt ghetto eller måske endda hård ghetto den 1. december 2020 ikke længere kan gøre noget for at undgå det.

 

“Der må ikke være fejl i beregningerne. Kvaliteten af tallene fra Danmarks Statistik er høj, blandt andet fordi det tager tid at efterkontrollere dem.,” forklarer kontorchef i bygge- og boligstyrelsen, Lise Heinesen.

 

“mange af jer i kommunerne har sikkert nyere tal. Men vi kan ikke have 98 forskellige opgørelses-metoder, fortsatte hun.

 

Om 'ghetto-kriterierne'

Ved et ghettoområde forstås efter de gældende regner, et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor
mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. Opgjort som gennemsnit over
de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3
gange landsgennemsnittet. Opgjort som gennemsnit over de
seneste 2 år.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i
samme aldersgruppe.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen
15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre  end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme
gruppe i regionen.

Læs mere