20. JAN. 2020 KL. 16:37

Indstil dine almene projekter til RENOVER-prisen

skaermbillede-2020-01-20-kl-164148.png

Sønderparken i Fredericia er et fornemt eksempel på en dybtgående renoveringsindsats med et samfundsmæssigt perspektiv, som kendertegner den almene sektor.

Hvert år uddeles RENOVER prisen for at hylde landets bedste renoveringsprojekter. Nu kan der indstilles.

Hvert år siden 2013 er RENOVER prisen blevet uddelt for at hylde Danmarks bedste renoveringsprojekter. Nu kan der igen indstilles projekter til prisen.

 

Sidste år gik RENOVER prisen til Hotel Herman K. Af almene boliger var bl.a. Boligkontoret Fredericia og bolig.nu's renovering af Sønderparken med. Projektet i Sønderparken stod færdigt i 2014 og satte fokus på sociale tiltag, hvor man forsøgte at lave en beboerinddragende proces, der havde til hensigt at skabe en fornemmelse af ejerskab blandt beboerne, og på den måde reducere kriminalitet og hærværk i Sønderparken.  

 

Ambitionen med prisen har fra start været at give renovering den synlighed og anerkendelse, som disciplinen fortjener. Ved at fremhæve de mange gode renoveringsprojekter, der findes rundt omkring i landet, er det håbet at inspirere til nye og flere renoveringsprojekter, der kommer hele samfundet til gode. 

 

Vinderen af RENOVER prisen modtager en prisstatuette og 100.000 kroner. Pengepræmien kan eksempelvis gå til en fest for de involverede parter i projektet eller til andet, der er relateret til projektet. 

 

Indstil et projekt 

Hvis I har nogle projekter, som I synes kunne være interessante at indstille, kan I gøre det gennem indstillingsmodulet på  www.renover.dk/indstil-projekt/.  Det er også muligt at indstille tidligere indstillede projekter. Det er et krav, at projektet skal være taget i brug i mindst et halvt år, det skal involvere renovering af en eksisterende bygningsmasse, og det må maksimalt være 5 år gammelt. 

 

Deadline for indstillinger er 1. marts 2020, men jo før I indstiller jo mere eksponering er det muligt at få.

 

Se en video fra Boligkontoret Fredericias renovering. Nomineret i 2019:

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste