;

Foto: SLA. Kulturaktiviteterne skal blomstre i Gellerup. Gellerup Forsamlingshus har fået to millioner kroner i støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, som skal blive til Gellerup Højskole.

Foto: SLA. Kulturaktiviteterne skal blomstre i Gellerup. Gellerup Forsamlingshus har fået to millioner kroner i støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, som skal blive til Gellerup Højskole.

Højskole på vej i Gellerup ved Aarhus

08. jan 2020

Med klassiske grundtvigianske dyder skal der skabes nyt liv og et frit forum for Gellerups beboere. Kulturministeriet har givet to millioner kroner til projektet, der forhåbentligt skal føre til åbning af højskole i 2022.

 

De danske højskoler, spredt ud i hver en flække af vores ganske land, har igennem mere end 150 år givet ånd til folket og uddannet de jævne, almene danskere. Og en stor del af disse jævne, almene danskere har efter højskoleopholdene boet i lige så jævne og almene boliger. 


Men selvom både højskolebevægelsen og boligbevægelsen har været essentielle dele af den moderne danmarkshistorie, så har de to folkebevægelser eksisteret forholdsvist separat. Den adskillelse vil et nyt projekt nu forsøge at mindske. Efter planen skal der nemlig åbnes en ny højskole lige midt i et af landets største almene boligområder, Gellerup ved Aarhus. Unge fra hele landet er velkomne og ser ud til at blive en realitet i 2020, vurderer Aarhus Kommune.


Projektet blev lige før jul givet et tilskud på 2 millioner kroner fra Kulturministeriet.

Projektet finder sted i Gellerup i Aarhus og formålet er i første omgang at skabe og udvikle Gellerup Forsamlingshus og på sigt den selvejende institution Gellerup Højskole. Gellerup Forsamlingshus har til huse i Gudrunsvej 82, der tidligere rummede Gellerup Sleep-In og før igen var daginstitution. Her arbejdes der nu på at skabe den selvejende institution Gellerup Højskole, der skal bygge på de grundtvigske traditioner og bygge på et tæt samarbejde med beboere og centrale institutioner i området.


Tanken bag projektet er, at nogle af de mest grundlæggende idéer i højskolebevægelsen, den frie tanke og demokratiuddannelsen, kan være med til løse en af boligbevægelsens største udfordringer, parallelssamfundsproblematikken.


”Højskolen kan være med til at invitere folk ind til en dialog i et magtfrit rum. På højskolerne interesserer man sig for folks holdninger, og man giver mulighed for at diskutere dem. De giver bedre demokratiforståelse, de giver et religiøst sprog, og de beskæftiger sig med livet store spørgsmål,” siger Niels Højbjerg, stadsdirektør i Aarhus Kommune, der har været med til at udvikle projektet.

Niels Højbjerg, stadsdirektør i Aarhus Kommune, har været med til at udvikle projektet.

På vej i flere år

Idéen om at bygge en højskole i Gellerup har været på tale i en del år, uden at det rigtigt er blevet til noget. Men mod slutningen af 2019 blev højskoleprojektet givet lidt over to millioner kroner fra Kulturministeriets ”pulje til kultur i udsatte boligområder”.


”Der har været tilløb til en højskole i mange år. I første omgang var det Brabrand Boligforening, som stod for det. Dengang var hovedtanken at få nogle af områdets beboere til at interessere sig for videreuddannelse. Især naturvidenskabelige kompetencer var i fokus på det tidspunkt. Men vi kunne ikke få skabt nok power bag det, til at det kunne lade sig realisere,” siger Niels Højbjerg, og fortsætter:


”Det nye initiativ er i højere grad bundet i de klassiske grundtvigianske måder at tænke højskolen på. Det handler om at invitere en helt masse forskellige holdninger ind. Og det ser ud til at være mere bæredygtigt.”


Det er endnu ikke klart, hvornår højskolen vil åbne dørene for de første elever, men Niels Højbjerg skyder på 2022. Projektet, som efter Aarhus Kommune og Kulturministeriet har hjulpet med oprettelsen, skal blive en selvejende institution, ser i hvert fald nu ud til at være på skinner.


”Det, at man nu har fået støtte fra Kulturministeriet, gør, at man for alvor kan gå i gang med at prøve at få lavet grundlaget for at få indrettet de fysiske rammer for en højskole. Lige nu bor projektet i nogle bygninger i Gellerup, men de er ikke velegnede til at drive højskole i, så der skal blandt andet yderligere bygninger til,” siger han.

Det er i lokalerne her på Gudrunsvej, at højskolen er tænkt ind. Foto: Gellerup Sleep-IN. 


Inviterer unge ind i området

Hvor højskolen oprindeligt var tænkt som et tilbud til de beboere, der allerede boede i Gellerup, har idéen nu ændret sig. Meningen er nu, at unge fra hele landet skal flytte ind i bydelen.


”Det vil skabe en ny form for aktivitet i området at have en masse unge mennesker boende. Det vil give en større mangfoldighed og nye impulser til området. Det, tænker vi, kan blive en vigtig kraft i at få integreret Gellerup i resten af byen,” siger Niels Højbjerg. 

Men de lokale vil langt fra blive udelukket fra den kommende højskole. De vil så i så vidt muligt omfang blive inviteret til at deltage i debatter og andre aktiviteter på skolen.


”Vi håber, at vi kan skabe et nyt rum for dialog, hvor områdets beboere kan snakke om de ting, der ellers er svære at snakke om i rum, hvor der er rigtigt meget indflydelse på spil. Det kan forhåbentligt give beboerne en slags frit forum.”