04. FEB. 2020 KL. 11:28

"Jeg blev direktør ved en tilfældighed"

tadaa-03.jpg

Kim Dahl Hansen

Direktør Kim Madsen kæmper med dårlig økonomi i kommunen og udsigt til færre beboere. Men Frederikshavn Boligforening sætter klima og miljø højt. 

Hvornår blev du direktør i boligselskabet, og hvad er det bedste ved det?

"Jeg blev i 1989 ansat i Boligforeningen af 1942 i Sæby og fortsatte i Frederikshavn Boligforening efter fusionen i 2008.  Det fantastiske ved jobbet er den mangfoldighed af opgaver, som i stor grad vedrører mennesker og deres behov.  Også arbejdet med beboerdemokratiet, som både udfordrer og kræver. Vi bygger og renoverer og gør noget for klimaet og miljøet med energiprojekter.  Jeg møder mange mennesker i min hverdag og har kontakt til de kommunale politikere og embedsmænd og det lokale erhvervsliv."

Hold fokus på beboere og ansatte, fremtidssikring med bedre, billigere boliger og energi og bæredygtighed – og vær en del af lokalområdet.

Hvad var din indgang til den almene boligsektor?

"Det var faktisk en tilfældighed! Jeg var statsansat og kollega med en formand for en boligorganisation, der talte varmt om det, så da jeg så et opslag i min hjemby, Sæby, søgte jeg. Og fik jobbet... Det var især de mange forskellige opgaver og beboere og beboerdemokrati, der gjorde udslaget. Jeg er uddannet tillidsmand – og måske det ligner lidt…"

Foto: Sæby Strand ​blev i 2014 kåret som nordens bedste nybyggeri og modtog NBO's "Bostadspris". Det er et lavenergibyggeri og nærmeste nabo til stranden.

Hvad optager jer mest lige nu?

"Desværre ikke nybyggeri, for Frederikshavn Kommune stagnerer befolkningsmæssigt. Så vi fremtidssikrer vores boliger, så vi fortsat har de bedste boliger, god service og rimelige huslejer – også om 10 år og mere. Vi er en grøn boligforening med fokus på energiprojekter - så beboerne får billigere forbrugsudgifter og et bedre indeklima. Effektivisering fylder med blandt andet digitalisering, for eksempel robotter i drift og administration."

Hvad er jeres største udfordring?

"Det er, at befolkningstallet stagnerer i kommunen. Mange af de kommende beboere er stavnsbundne, fordi de ikke kan sælge deres hus. Kommunens økonomi er heller ikke god, så vi kan ikke forvente alt for meget hjælp, der koster."

Hvad optager jer lokalpolitisk?

"Kommunens problemer er vores problemer, både befolkningsmæssigt og økonomi. Vi gør, hvad vi kan, for at få kommunen til at skabe en fleksibel og realistisk boligpolitik, og fortælle, hvordan vi hjælper borgere og kommunen som helhed. For eksempel har vi købt en gammel skole, som vi ombygger til boliger. Det giver kommunen penge i kassen og besparelser på driften. Vi er opmærksomme på sociale problemer og hjælper til, hvor det er muligt, men påpeger også problemer."

Foto: Bakkegården vandt for nylig Frederikshavn Byfonds Plakette for at give byggeriet et friskt moderne pust uden at tilsidesætte det oprindelige arkitektoniske udtryk.

Hvordan interessevaretager I hos jer?

"Vi har kontakt til byrådspolitikere – og især udvalgsformænd og embedsmænd for vores områder, lige fra direktør til sekretær. Derudover netværker vi med erhvervslivet og har en målrettet profilering af boligforeningen og vores beboere."

Hvad ønsker du for fremtiden?

"Vores mål med fremtidssikring skal nås. Og vi skal fortsat have tilfredse beboere og ansatte – og være det naturlige valg, når man skal bruge en lejebolig i Frederikshavn Kommune."

Et godt råd fra direktør til direktør?

"Hold fokus på beboere og ansatte, fremtidssikring med bedre, billigere boliger og energi og bæredygtighed – og vær en del af lokalområdet."

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste