Det er værd at holde øje med Nybyggerifonden

Nybyggerifonden har levet en anonym tilværelse som en konto i Landsbyggefonden siden den blev oprettet i 1998. Og det er der en grund til.

Dengang den blev oprettet, var der ingen, der havde forudset, at der faktisk ville stå omkring en milliard kroner på den i dag (oktober 2021).

Det hænger sammen med nutidens lave renteniveau, som ingen kunne forudse, dengang den blev oprettet.

Derfor kan Nybyggerifonden komme ind på banen som en ny spiller i forhold til at bygge flere almene boliger.

Så her er baggrunden:

Nybyggerifonden

• Nybyggerifonden blev oprettet i 1998. Pengene i fonden skal især gå til at støtte byggeri af flere almene boliger.
  
  
• Pengene indbetales som en del af huslejen for beboere i de almene boligafdelinger, der er opført siden 1999.
  
  
• Når der i dag bygges nye almene boliger, finansieres mellem 86-90 pct. af byggeriet gennem realkreditlån. Til betaling af ydelserne på lånene betaler lejerne over huslejen en løbende beboerbetaling. Derudover betaler staten en løbende støtte til betaling af lånene.
  
  
• Når realkreditlånene er betalt ud, så indbetales de penge, der tidligere gik til lån, til Landsbyggefonden og den lokale dispositionsfond, og for beboere i de afdelinger, der er bygget efter 1999, indbetales også til Nybyggerifonden.
  
  
• Det lave renteniveau har betydet, at beboerbetalingen igennem en årrække har været højere end de faktiske betalinger på lånene. De ekstra penge er blevet indsat i Nybyggerifonden og i dag står der ca. 920 millioner kroner i fonden. (Red. okt. 2021)
  
  
• Men allerede inden for en årrække og i perioden efter 2029 vil Nybyggerifonden vokse sig større, da de almene boligafdelinger, der er bygget siden 1999, begynder at betale deres realkreditlån ud.
  
  
• Hidtil har der ikke været udbetalinger fra Nybyggerifonden, der reguleres ved lov af de politiske partier i folketinget.