;

Foto: Plakat som den sociale helhedsplan i Taastrupgaard har opsat med de fem brobyggere

Foto: Plakat som den sociale helhedsplan i Taastrupgaard har opsat med de fem brobyggere

Fem unge bygger bro over sprogbarrieren

01. apr 2020

Den sociale helhedsplan i Taastrupgaard sikrer, at beboere med mangelfulde danskkundskaber kan få hjælp til viden om corona på tre af de mest anvendte sprog i bydelen.

 

 

Normalt er der fra afdelingsbestyrelsen i Taastrupgaard udstukket en politik om, at man som udgangspunkt kommunikerer på dansk, når beboerne skal kontaktes. Men i særlige tilfælde gøres undtagelser. Til den kategori hører naturligvis corona-krisen.

 

Det boligsociale team i Taastrupgaard var efter lukningen af Danmark og med bevidstheden om, at mange i boligområdet kan blive berørt af corona, klar over at en del af beboerne grundet manglende danskkundskaber måske ikke fik al den information, som myndighederne udsender. Nogen i risikogruppen for sygdommen får måske heller ikke den hjælp, de har behov for.

 

Unge er en ressource

Teamet har et bredt netværk i boligområdet og mange personlige kontakter. Dem begyndte de systematisk at ringe op for at høre, hvordan det gik hos den enkelte familie, og om de havde brug for hjælp til noget. I kontakten til nogle af familierne var der brug for hjælp til oversættelse. Derfor blev der etableret et korps af unge rollemodeller, som kunne hjælpe.”

 

”Vi har rigtig mange unge mennesker med forskellig etnisk baggrund her i Taastrupgård, der i de seneste år har gjort en frivillig indsats i forhold til afdelingens mange børn og unge. Nogle af dem har også været ansat i de boligsociale projekter,” fortæller Sanne Lindsten, der er børn- og ungekoordinator hos det boligsociale team i Taastrupgaard.

 

”Vi sendte en forespørgsel ud til 27 af dem for at høre om ikke, de ville være med til at gøre en indsats i den her situation. Vi har lavet en aftale med fem af dem," fortsætter hun.

 

De fem unge mennesker, der alle er bosat i Taastrupgård mestrer tilsammen tyrkisk, urdu og somalisk. De kan hjælpe de beboere, der er usikre på, hvad der foregår, er i risikogruppen for at få sygdommen eller måske allerede er ramt.

 

Brobygger-tjeneste

”Beboerne kan kontakte os hver dag mellem klokken 10 - 18. I den periode står vi alle sammen to timer til rådighed. Vi kan på det meget overordnede plan fortælle, hvad der sker i verden med corona, og referere til anbefalingerne fra de danske myndigheder.. Hvis de har et problem, kan vi lytte til dem og eventuelt bygge bro til dem, der kan hjælpe dem,” fortæller Ilayda Pusat.

 

Hun er 23 år og læser naturvidenskab ved Roskilde Universitetscenter. I flere år har hun fungeret som rollemodel for mange af børnene i Taastrupgaard.

 

”Er vedkommende, der ringer, syg, beder vi ham eller hende om, at kontakte lægevagten på nummer 1813. Her må vi ikke tolke, herfra må de sammen med myndighederne udrede situationen, vi må ikke deltage, fordi samtalen vil omhandle personfølsomme oplysninger. Hvad beboerne ellers har af problemer, beder vi dem henvende sig til det boligsociale team med,” forklarer Ilayda Pusat

 

”Er personen i karantæne eller i risikogruppen for at blive syg og er bange for at gå ud, så kan vi formidle kontakten til nogen, som kan hjælpe dem. Eksempelvis Røde kors, der har et korps af frivillige, der kan klare indkøb med mere,” fortsætter hun.

 

Ud over telefontjenesten med de fem unge mennesker, der kan brobygge på tre af de udover dansk mest anvendte sprog i Taastrupgaard, har det boligsociale team også sørget for, at alle oversatte opslag fra sundhedsstyrelsen er hængt op på centrale steder i bebyggelsen.