;

Foto: Mads Jensen / Ritzau Scanpix

Foto: Mads Jensen / Ritzau Scanpix

Velfungerende daginstitutioner tvinges til lukning i Herning

16. sep 2019

Nu håber kommunen, at en dispensation hos Undervisningsministeriet kan sikre, at børnene i Holtbjerg-området kan slippe for lang vuggestuetransport til andre områder.


I Herning har man ingen områder på regeringens såkaldte ghettoliste. Til gengæld falder et enkelt område, Holtbjerg i den østlige ende af byen, indenfor den mildere kategori som et ”udsat boligområde”. Og det kan få konsekvenser for daginstitutionerne i det almene boligområde.


En del af den såkaldte ghettopakke, som blev vedtaget i 2018, betyder, at kun 30 procent af børnene på landets daginstitutioner må komme fra et udsat boligområde. Og i Holtbjergs vuggestuer og børnehaver kommer 100 procent af børnene fra området.


Skal loven overholdes, må en meget stor del af børnene i Holtbjergs daginstitutioner derfor flyttes til daginstitutioner i andre dele af byen, ligesom et stort antal børn hver dag skal transporteres til pasning inde i Holtbjerg. Så mange børn, at formand for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune, Dorte West (V), forudser, at den eneste måde at gøre det på vil være at lukke alle daginstitutioner i boligområdet.


”Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal opretholde de institutioner, vi har i Holtbjerg, hvis vi skal ned på de 30 procent, så det kan jo i sidste ende betyde, at vi kommer til at lukke daginstitutionerne derude. Det håber jeg ikke, for vi har nogle rigtig gode tilbud derude, men vi skal selvfølgelig overholde lovgivningen,” siger Dorte West.

 

Ministermøde om dispensation

Før lukningerne kommer på tale, har Herning Kommune dog bedt Børne- og Undervisningsministeriet om at blive fri for kravene. Lovgivningen giver nemlig boligområderne mulighed for at søge dispensation fra 30-procentskravet.


Dorte West var derfor den 6. september til møde med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvor hun fik mulighed for at fremlægge Holtbjergs sag.


”Jeg oplevede en minister, som var oprigtigt interesseret i at få en indsigt i, hvorfor vi søger dispensation fra denne lovgivning. Men hun var også fokuseret på, hvordan vi kan styrke integrationen og sikre en blanding af børnene. Så der blev selvfølgelig ikke truffet nogen beslutning på mødet,” siger Dorte West.

 

Ved ikke, om argumenterne virker

I sin dispensationsansøgning og til ministermødet havde Herning Kommune flere argumenter for, hvorfor lige netop Holtbjerg, som ligger meget langt fra de 30 procent børn fra udsatte boligområder, skal fritages fra kravet.


Først og fremmest lagde kommunen vægt på, at Holtbjerg er isoleret af motorveje og jernbane på to sider og stærkt trafikerede veje på de andre to sider. Det ville derfor være ikke være naturligt at komme til området, hvis man ikke bor der.


Derudover påpegede kommunen, at Holtbjerg, som sorterer nye beboere med såkaldt kombineret udlejning, slet ikke vil være på listen over udsatte boligområder om få år. Området ligger nemlig kun nogle få procentpoint over grænsen på de kriterier, som har fået området på listen: Hvor mange der er i job, og hvor mange der har en længere uddannelse end grundskole.


Og til sidst nævnte Herning Kommune også i sin ansøgning, at de fleste forældre i kommunen har et ønske om, at deres børn går i vuggestue og børnehave i nærheden af den skole, som de senere skal starte på.


Om argumenterne vil overbevise Børne- og Undervisningsministeriet, tør Dorte West dog endnu ikke gætte på.


”Tiden må vise, om vi kan få en dispensation. Jeg synes, jeg havde et godt møde med ministeren, men jeg tør ikke udtale mig om, hvad svaret bliver,” siger Dorte West.

 

Savner forståelse for lokale forhold

”Ghettopakken”, som 30-procentskravet kommer fra, blev vedtaget i marts 2018 af et bredt flertal i det daværende Folketinget. Med i aftalen var også Dorte Wests eget parti Venstre, som på det tidspunkt var en del af regeringen.


Og Dorte West er da også enig i pakkens overordnede indhold, men hun savner alligevel, at man i nogle henseender, viste mere forståelse for lokale forhold.


”Jeg forstår godt, hvorfor man har lavet lovgivningen, men der er måske nogle ting, som man ikke helt har tænkt igennem, i forhold til hvordan de fungerer i andre dele af landet end København. I København kan man måske nemmere give folk deres 2. prioritet og på den måde styre, hvor børnene kommer hen. Det kan vi bare ikke rigtigt her,” siger hun.


Hun håber derfor, at man i Herning kan få lov til at sikre integrationen på andre måder end ved at have blandede daginstitutioner.


”Jeg synes også, det er reelt nok at have fokus på andre måder at arbejde med integration på end lige kravet om 30 procent. Det vil vi selvfølgelig gøre, hvis vi får en dispensation,” siger Dorte West.

FAKTA

Skolelukning og åbning i Holtbjerg


Det er ikke kun Holtbjergs daginstitutioner, som har været til diskussion. Fagbladet Boligen har således tidligere beskrevet, hvordan områdets skole i 2015 blev lukket for så at blive åbnet igen i år. Det skete ifølge Dorte West (V), fordi andelen af tosprogede på Herningsholmskolen, hvor Holtbjergs elever blev sendt til, blev for høj. Andelen af tosprogede elever på den nu genåbnede skole i Holtbjerg er i dag 98 procent.

 

Læs mere

Annonce Annonce Annonce Annonce