11. NOV. 2019 KL. 00:00

Danmark kritiseres igen for at bruge ghettoordet

mark-l-joseph.jpg

Regnar M. Nielsen. Mark L. Joseph holdt foredrag om, hvordan man gør boligområder attraktive for forskellige indkomstgrupper. At stigmatisere boligområder med et ghettostempel er ikke vejen.

Amerikansk professor: ”Det vil tage 100 år, før det bliver politisk korrekt at bruge ordet 'ghetto' i USA.”

Igen udtrykkes der fra udlandet stærk kritik af Danmark for at bruge ordet ghetto om udsatte boligområder. Denne gang er det professor i samfundsudvikling ved Case - Western Universitet i Cleveland, Mark L. Joseph, der hæver stemmen.

Det skete, da han holdt gæsteforedrag i forbindelse med Aalborg Universitets Boligdag den 6. november.

Sprog er magt

”Jeg sendte en artikel om dansk boligpolitik til en kollega. Han var nødt til at lægge artiklen fra sig, da han nåede ordet ghetto. Han er jøde, og ordet ramte ham følelsesmæssigt utroligt hårdt,” forklarede den amerikanske professor. 

”Sprog betyder noget… Ord er magt. Man bruger sproget taktisk – udtrykker sig om noget positivt eller negativt. I bruger ordet ghetto på forsiden af officielle rapporter. Er det virkelig det, I vil signalere. I USA vil det ikke i løbet af de næste 100 år blive politisk korrekt at bruge ordet,” fortsatte Mark L. Joseph.

Også FN

Senest var det FN, der udtalte skarp kritik af, at Danmark bruger ordet ghetto.

Organisationen fandt det direkte diskriminerende, at bestemte områder i Danmark ved lov kategoriseres som ghettoer. Ikke mindst fordi kriterierne, der kvalificerer et område som ghetto, blandt andet bygger på andelen af beboere med ikkevestlig baggrund.

Det var komiteen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der arbejder under FN's afdeling for menneskeret, der i sin sjette periodiske rapport om Danmark udtrykte den stærke kritik.

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste