;

Foto: Niels Hougaard

Foto: Niels Hougaard

Parallelsamfundsborger eller ej

19. mar 2019

For – med egne ord – at sikre, at udviklingen går den rigtige vej, vil regeringen hvert år gøre status over kampen mod parallelsamfund, og den første redegørelse udkom i går. Centralt i redegørelsen er otte indikatorer, som indbyggerne i landets udsatte områder måles efter. De otte indikatorer, som skal afgøre, om man er parallelsamfundsborger eller ej, blev mandag offentliggjort af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

”Denne regerings indsats mod parallelsamfund adskiller sig fra tidligere regeringers planer ved, at vi følger systematisk op. Vi vil år for år følge med i, om vores arbejde gør en forskel. Vi kan se, at vi er blevet bedre til at få folk i job. Men vi er langtfra i mål. Vi har stadig boligområder med store koncentrationer af ikke-vestlige borgere, der alt for ofte er langt fra job og uddannelse. Og vi ved, at beboerne dér deltager mindre i samfundet, har sværere ved at begå sig på dansk og i højere grad oplever social kontrol end personer med ikke-vestlig baggrund. Så der er brug for de initiativer, regeringen har sat i gang.”


I redegørelsen anslås det ud fra registerdata, at 76.400 personer i 2015 levede i parallelsamfund, hvor man isolerer sig fra det øvrige samfund og lever efter helt andre normer og værdier.


Det er 3.100 flere end fem år tidligere, men tallet dækker også over, at antallet af personer med ikke-vestlig oprindelse steg med mere end 60.000 i den periode.


Ministeren mener dog, at der er masser af tegn på, at udviklingen går den rette vej. Blandt andet kommer flere med ikke-vestlig baggrund i uddannelse og senere i beskæftigelse.


Redegørelsen om parallelsamfund præsenteres på det, der kaldes et topmøde i statsministerboligen på Marienborg mandag eftermiddag.

 

De otte indikatorer:

  • Bor i et alment boligområde, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
  • Børn i alderen 1-4 år, der ikke er i dagtilbud.
  • Børn i alderen 0-6 år, der går i daginstitution, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
  • Børn og unge i grundskoler, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
  • Børn mellem 12 og 14 år, der er sigtet efter straffeloven i det pågældende år.
  • Unge i alderen 15-29 år, der er dømt efter straffeloven.
  • Unge i alderen 15-29, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.
  • Unge og voksne i alderen 22-59 år, som er langvarigt passive.


Hvis nogen i en familie på højst tre personer falder ind under mindst to af de otte indikatorer, vurderes man at være en del af et parallelsamfund.


Hvis familien består af fire eller flere personer, er kravet, at man falder ind under mindst tre indikatorer.


Download redegørelsen:
Redegørelse om parallelsamfund