;

Foto: Illustration: Hanne Frost - Fotos: Carsten Andersen og Simon Jeppesen

Foto: Illustration: Hanne Frost - Fotos: Carsten Andersen og Simon Jeppesen

INDBLIK: De store transformationsplaner2

07. mar 2019

Med offentliggørelsen af ”ghettolisten” den 1. december 2018 blev 15 boligområder kategoriseret som såkaldt hårde ghettoer. Det skete, fordi de har været fire år eller mere på ”ghettolisten”. Med de nye regler skal andelen af familieboliger i områderne afvikles til 40 procent. Det kan undgås, hvis områderne omfattes af en af dispensationsmulighederne, og kravet om afvikling derfor mindskes. 


Der har været travlt i de 15 boligområder i begyndelsen af året. Flere har allerede indsendt dispensationsansøgninger, mens andre arbejder på dem frem til udgangen af marts. De samlede udviklingsplaner skal indsendes til ministeriets godkendelse senest den 31. maj. Der er mange frister at holde styr på, og både dispensationer og udviklingsplaner skal godkendes af såvel øverste myndighed i boligorganisationerne og kommunalbestyrelsen. 


Fagbladet Boligen har taget en temperatur på arbejdet, og i det følgende tegnes konturerne af arbejdet i de enkelte boligområder. Det er vigtigt at understrege, at ministeriets behandling af dispensationsansøgninger og arbejdet med udviklingsplanerne langt fra er afsluttet. Det er dog allerede nu interessant at tage et kig på udviklingen i områderne.


Et dybere kig har redaktionen gjort i processerne i Odense og Aarhus, der med henholdsvis Vollsmose og Gellerup Toveshøj og Bispehaven står over for de mest omfattende transformationer af store almene boligområder.


Red.

Mjølnerparken i København skal efter længere tids forberedelse nu i gang med en større renovering. Renoveringen omfatter også infrastruktur, så området i højere grad vil fremstå som københavner-boligkarréer. Området falder ikke ind under dispensationsmulighederne. Det har indgået i overvejel­serne, om familieboliger skulle omdannes til ungdomsboliger, men det vurderes som kostbart, og forsyningen med ungdomsboliger i området vurderes også som tilstrækkelig. Derfor skønnes salg af boliger at blive hovedgrebet i Mjølnerparken.



 

Taastrupgaard i Høje-Taastrup er som de fleste af de øvrige såkaldt hårde ghettoer blevet renoveret inden for de senere år. I den forbindelse er der også sket en reduktion af antallet af boliger. Området kan ikke søge dispensation, og der skal således reduceres til en andel på 40 procent familieboliger. I Taastrupgaard bliver det en kombination af ommærkning, nybyggeri af andre boligformer og nedrivning, der skal realisere reduktionen.


 

Tingbjerg og Utterslevhuse i København omfattes ikke af mulighederne for at søge dispensation. Nybyggeri af andre boligtyper bliver derfor det centrale værktøj i området for at nedbringe andelen af familieboliger. Her er der allerede indgået aftale med en privat investor om at opføre 1.200 private boliger. Endvidere arbejde med omdannelser til ungdomsboliger, og endelig arbejdes med infrastrukturen, så Tingbjerg trafikmæssigt får en tættere sammenhæng med den øvrige by. Trods tiltagene er der fortsat udfordringer med at nå 40-procentgrænsen, og der kigges derfor også på matrikulære ændringer.
 

 

Vollsmose i Odense er det største af de 15 områder. Der er ikke mulighed for at søge en dispensation, så her skal der formentlig afvikles til 40 procent almene familieboliger i området. Planerne omfatter nedrivning af omkring 1.000 familieboliger og opførelse af 1.600 andre boliger. Der planlægges en letbane til Vollsmose, og der arbejdes med vej- og stiforløb, som indbyder til, at den omgivende by så at sige trækkes ind i området og dets fine kvaliteter med bl.a. meget natur. 

Finlandsparken i Vejle har netop afsluttet en vellykket renovering, og området fik for nogle år siden Vejle Kommunes arkitekturpris. Som tilfældet er for mange af de andre ”hårde ghettoer”, så er der også her ganske lange ventelister til boliger. Der søges om dispensation til at mindske reduktionen af almene familieboliger. Elementerne er ommærkning af de mest tilgængelige boliger, og nybyggeri af andre boligtyper i området. Kommunen og boligorganisationen anlægger et helhedsperspektiv på bydelen, og i forbindelse med dispensationen søger parterne om mulighed for at inddrage tilstødende områder, hvor der planlægges private boliger, så andelen af familieboliger i byområdet derved reduceres. 

Sundparken i Horsens har mulighed for dispensation i forhold til at nedbringe antallet af familieboliger til 40 procent. Trods mulig dispensation fra de 40 procent skal antallet af familieboliger reduceres. Hovedgrebene vil være salg af boliger, ommærkning samt nybyggeri af andre boligtyper. Nedrivning indgår ikke, da der er behov for alle boligerne i Horsens. 

 


Fagbladet Boligen nr. 2 - 2019

STATUS

I de 15 områder er status, at boligorganisationer og kommuner arbejder tæt sammen om at finde de fornuftigst mulige løsninger på den bundne opgave, som parallelsamfundspakken har givet dem. Når teorien i parallelsamfundspakken møder virkeligheden, så opstår der helt som forventet store udfordringer. Mulighederne for dispensationer er afgørende, men desværre er det alt for få områder, der er omfattet. Det er dog afgørende, at dispensationsansøgningerne tages meget alvorlig af ministeriet med respekt for det lokale kendskab, som boligorganisationer og kommuner har. 

GHETTOER OG BOBLERE

På den seneste ”ghettoliste” var der 29 boligområder. Af disse blev 15 udnævnt til såkaldt hårde ghettoer. For de ”bløde ghettoer” er det afgørende, at de kommer af listen, før de med tiden bliver hårde. Og for nogle områder er der ganske kort tid til at vende udviklingen. Det skyldes, at flere af ghettostatistikkens nøgletal baserer sig på historiske udviklinger, og det er som bekendt vanskeligt at ændre i fortiden. Ud over områderne på ”ghettolisten” er der også ”boblerne”, som kan risikere at komme på listen, hvis udviklingen går lidt i den forkerte retning. 

Kredsafdelingen i BL – Danmarks Almene Boliger sætter sammen med boligorganisationerne fokus på, at vi så vidt muligt når at forebygge i tide, inden områder udvikler sig til såkaldt hårde ghettoer og fanges i fælden, hvor der skal afvikles familieboliger. Kommunerne er ligeledes blevet meget opmærksomme på dette, og via det løbende samarbejde og styringsdialogerne er det den klare målsætning, at der ikke i fremtiden må opstå ”hårde ghettoer”.