;

Foto: Mohammed Hamad, Zakaria Ali, Mohamed M. Hassan, Rosalina Dias. Foto: Søren Hytting

Foto: Mohammed Hamad, Zakaria Ali, Mohamed M. Hassan, Rosalina Dias. Foto: Søren Hytting

Indblik: De unge skal turde blande sig

02. maj 2019

Med et medietræningskursus skal unge fra de udsatte boligområder i Korsør og Slagelse klædes på til at blande sig i den offentlige debat.

De tre unge mænd har umiddelbart ikke så meget tilfælles. Alligevel fortæller Mohamed M. Hassan på 25 år, 16-årige Zakaria Ali og Mohammed Hamad på 24 år den samme historie; at de er trætte af de negative historier om deres boligområde Ringparken i Slagelse.


Det vil de være med til at ændre.


”Her sker mange gode ting, og dem vil vi gerne have ud i medierne”, fortæller Mohamed M. Hassan.


Fagbladet Boligen møder ham og de to andre i Ringparken i Slagelse, eller i ”Nordbyen” som de fortæller, at området altid bliver omtalt, når de lokale medier fortæller om problemer og ballade i boligområdet, som står på regeringens hårde ghettoliste.


Mohamed M. Hassan læser til daglig til pædagog, Zakaria Ali går i folkeskole og Mohammed Hamad er kioskejer. Alle tre deltager sammen med 14 andre i et medietræningskursus, som områdets helhedsplan ”En fælles indsats” tilbyder unge mellem 15 – 30 år.


”Formålet med projektet er at klæde de unge på, så de for eksempel kan blande sig i den offentlige debat,” fortæller kommunikationsmedarbejder i boligselskabet FOB, Rosalina Dias.


Hun er tovholder for projektet, der arrangeres i samarbejde med PlanBørnefonden og foreningen Ansvarlig Presse, som hun også selv arbejder frivilligt for.

 

Flere nuancer, tak

Mohamed M. Hassan har én gang før prøvet at blive interviewet af en journalist, det var til tv, og det var ikke nogen succes, for han følte, at han blev fremstillet helt forkert.


”Jeg var kun 14 år, og det lød, som om jeg var kriminel. Det er meget vigtigt, at journalister tager højde for, hvem de interviewer.”


Netop den slags oplevelser kan de unge i området fortælle mange af, siger Rosalina Dias:


”Medierne møder op med en rigtig omgang revolverjournalistik. Drengene her har oplevet, at medier kommer herud og kun fokuserer på det dårlige. Vi vil klæde de unge mennesker bedre på til at møde medierne”, fortæller Rosalina Dias.


De tre unge mænd fortæller, at de er frustreret over det, de oplever som mediernes sensationsjournalistik fra episoder i boligområdet, hvor positive og gode fortællinger aldrig når ud i aviser og tv-indslag. Nu vil de vende deres frustration til aktion, og de håber, at de selv kan være med til at få flere nuancer ind i dækningen og debatten.

 

Du er nok kriminel

Mediekurset løber over seks lørdag fra januar til juni, og de unge trænes i interview og i at fortælle deres egne historier, for på den måde at give stemme til fortællingerne om deres område. De skal også trænes i at håndtere de negative historier, og det ser Mohammed Hamad især frem til.

Han er nemlig træt af, at hans kiosk, der ligger i området, igen og igen omtales i forbindelse med ballade, selvom den - og han – intet har med det at gøre. Han er også træt af generaliseringer på baggrund af enkeltepisoder.    
   

Han nævner et eksempel fra nytårsaften, hvor Foreningen Ringparken holdt en fest for de unge, og på et tidspunkt blev der tilkaldt brandvæsen til området på grund ild i et fyrværkeribatteri.


”Det blev blæst op i medierne, som om brandvæsnet blev angrebet af unge indvandrerdrenge. Men det passer ikke, jeg var der selv og så det. Der var ingen positiv historie om, at der faktisk blev holdt en god fest for de unge herude,” siger Mohammed Hamad.


På kurset taler de også om stereotyper, fortæller Rosalina Dias.


”Når for eksempel Afrika altid handler om fattigdom, eller at ghettoen altid handler om kriminelle unge drenge. Især drengene bliver mødt med en antagelse om, at de er på en bestemt måde, når de kommer herfra Ringparken”.

      

Kommentarer og SoMe

Mohamed M. Hassan håber, at kurset kan give ham redskaber til at blande sig i den offentlige debat på de sociale medier og i de kommentartråde, der ofte står i forbindelse med artikler om udsatte boligområder. For han og de to andre oplever, at netop artikler fra deres boligområde bliver mødt med mange negative og generaliserende kommentarer, mens tilsvarende artikler om etniske danskere, og fra andre områder, får kommentarer i en helt anden tone.


De unge vil gerne selv kunne tage kontakt til pressen og fortælle deres version af historierne, men de fortæller også, at mange bekymrer sig om at stå frem i medierne, fordi de for eksempel er bange for at miste deres job.


”Der var den ”Mohamad-sag” fra Bilka, hvor en dreng havde blandet sig i en debat om afbrænding af koranen. Så blev han fyret,” fortæller Zakaria Ali.


Planerne med medietræningskurset er at afslutte med et stort fælles debatmøde på Vestsjælland, og måske også at deltage på årets Folkemøde på Bornholm.


”De hårde kritikere er meget velkommen til vores debatmøde. De vil ikke kun få serveret kaffe men også kage” siger Mohammed Hamad med et grin.




Indblik: Ghettoens iscenesættelse
Indblik: Ghettoen iscenesættes som krigsområde

Medierne fortæller de samme negative historier igen og igen. Og imens sukker forskere og eksperter over manglen på dokumentation og substans i ghettodebatten.

Indblik: Dårligt image gnaver sig ind

Kun 4,3 procent af deltagerne i en spørgeundersøgelse siger ja til at ville flytte ind i et såkaldt ghettoområde. Det har store konsekvenser, når først et boligområde er blevet stemplet som en ghetto.

Indblik: Et kunstigt parallelsamfund

Vi taler om ghettoer og parallelsamfund, som om det er klart definerede begreber.

Indblik: Beboerne betaler prisen
Beboerne er den gruppe, som betaler den højeste pris for boligområdets dårlige image.
Indblik: Bor du virkelig dér?

Der er gang i strikketøjet i stuen hos Annette Jensen på 72 år. For hun elsker at sidde i sin gode læne-stol og være i gang med hænderne, og med hele ni oldebørn er der nok af aftagere til hendes strikke-tøj. Lejligheden på Fasanstien er nyrenoveret med nyt køkken, en udestue og en lille have med terrasse.

Indblik: Jeg har mere at byde på end en adresse

Rana Hussein El-Ali er 31 år og bor med sine tre børn på 7, 4 og 1 år på Motalavej i Korsør. Her er hun selv født og opvokset, her bor hendes forældre stadig, og her bor flere af hendes syv søskende. Det gør stedet til en tryg base for Rana og hendes børn.

Indblik: Ring til pressen, når der sker noget godt

Det kan lade sig gøre at ændre et dårligt image med en stor indsats siger to personer, der har erfaringer med image-forandring.

Indblik: De unge skal turde blande sig

Med et medietræningskursus skal unge fra de udsatte boligområder i Korsør og Slagelse klædes på til at blande sig i den offentlige debat.

Indblik: Man bliver set ned på i ghettoen

A&B Analyse har udført en spørgeundersøgelse om befolkningens oplevelser med almene boliger og især de udsatte boligområder på regeringens ghettoliste. 28,8 procent bor i en almen bolig, mens 31,2 procent tidligere har boet alment. Omkring halvdelen har altså selv direkte erfaringer med almene boliger.