Byggeriet vil have de udsatte unge

Der er gode nyheder for udsatte unge, der kan se sig selv med en murerske eller et truck-kørekort i hånden. To ud af tre virksomheder i byggebranchen har ansat udsatte ledige indenfor de sidste tre år. Det viser en ny spørgeundersøgelse blandt en del af Dansk Byggeris medlemmer. Og unge rødder på byggepladser var også i centrum lørdag på Folkemødet.

”Vi oplever at mange entreprenører gerne vil tage det ansvar,” fortalte Pia Nielsen, direktør i den almene boligorganisation fsb, der har mange års erfaring med at få lokale unge i praktik, lærepladser og job på byggeprojekter.

”Vores beboere kommer og spørger ligeså snart, der er et projekt undervejs. Kan vi få nogle arbejdspladser og praktikpladser? Hvad er der i det for os?” sagde Pia Nielsen.

Koster tid og penge

Dansk Byggeri og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar havde samlet byggeriets parter for at finde ud af, hvordan man får endnu flere unge ind på byggepladserne. Byggeriet har brug for arbejdskraft. De unge har brug for job og anerkendelse, og boligområderne har brug for den tryghed, det giver, når unge rødder bliver en del af fællesskabet. Det går dog ikke altid helt glat, og deltagerne tog fat på knasterne.

En af knasterne var ifølge direktør Pia Nielsen, at fsb som bygherre var nødt til at sætte penge af til en opgave, man kunne sige lå hos kommunen.

”Hvordan skaber vi i fællesskab økonomi i det her? Vi skal finde en model, hvor det ikke kun er almene beboere, der betaler for at nogle andre kommer i arbejde. Det er en politisk problemstilling,” sagde Pia Nielsen.

Kontrakt ikke altid nok

Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen gjorde opmærksom på, at det ikke altid fører til praktikpladser, når bygherrer stiller krav om det i kontrakterne.

”Bygherrerne synes nogle gange, at det er så hamrende besværligt at agere i erhvervsjuraen, så der faktisk ikke kommer praktikpladser ud af det. Det er en udfordring, hvis man gerne vil have flere i praktik,” sagde Henrik Bang.

Han fortalte, at Bygherreforeningen som forsøg vil lave en vejledningstjeneste, der skal hjælpe bygherrerne med juraen.

Men juridiske klausuler kan slet ikke stå alene, mente Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri.

”Der skal et partnerskab til, hvis det skal virke ude i en boligforening eller på en byggeplads. Det kræver et samarbejde, hvis man skal have socialt udsatte ind. Ikke bare med jobcenteret, men med nogen, der forstår byggebranchen. Jeg tror, man skal dyrke partnerskabstankegangen.”

Svær dans med jobcenteret

De kommunale jobcentre fik en del hårde ord med på vejen af deltagerne. Samarbejdet var blandt andet ”superproblematisk”. For eksempel sendte kommunen ikke de rigtige folk ud til byggepladserne. Der blev dog også fremhævet gode eksempler i Odense, Aarhus og Vejle.

Henrik Mielke, direktør i Enemærke & Petersen, der har udført flere byggerier for almene boligorganisationer, sagde, at det gav virksomheden værdi at ansætte lokale unge. Det betød også mindre hærværk på byggepladsen.

”Vi har et ansvar for, at der bliver skabt mere værdi end bare det fysiske produkt. Men vi kan ikke gøre det alene, og vi har behov for dygtige samarbejdspartnere omkring det,” sagde Henrik Mielke.

Palle Adamsen, der udover at være formand for BL også er formand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, sluttede debatten med at konkludere, at opgaven med at folde det sociale ansvar ud ikke var løst endnu.

”Vi kan ikke få systemer til at gøre det for os. Det er i en eller anden forstand relationsbåret. Vi kan ikke læne os tilbage og tro, at det traditionelle velfærdssystem kan håndtere det her, så vi skal alle sammen flytte os,” sagde Palle Adamsen.