I Vollsmose maler de for fællesskabet

Med en blyant tegner Elena Stefan omridset til en mandehånd, der holder en kvinde for munden. Stregerne fra blyanten danner rammerne til det billede, som Elena er i gang med. Sammen med fem andre kvinder har hun siden februar fået undervisning i oliemaling og farvelære i malerskolen i Vollsmose Kirke ved Odense. Et tilbud til beboerne i Vollsmose på tværs af baggrund, religion og etnicitet. Med malerskolen og maleri som vej til fællesskab håber Pernille Skov Vilhelmsen, der står i spidsen for kirkens tilbud sammen med udviklingspræst Povl Götke, at malerskolen vil afspejle den mangfoldighed, Vollsmose er kendt for.


”Der bliver talt så meget om vores forskellighed. Her fokuserer vi i stedet på noget af det, vi er fælles om. Selv om deltagerne i gruppen er meget forskellige, så er der altid noget, vi kan være fælles om. I dette tilfælde er det kunsten,” siger Pernille og tilføjer: ”Det er tydeligt at mærke, at jo bedre vi lærer hinanden at kende, jo mere falder forskellighederne fra hinanden.”

Forskellige baggrunde

Og det på trods af, at medlemmerne i malerskolen kommer med vidt forskellige baggrunde. Gruppen tæller blandt andre en ung gymnasieelev, kvinder over 60 år og Elena på 33 år, der har to små børn og flyttede til Danmark fra Rumænien tilbage i 2011. For hende har malerskolen bidraget til nye bekendtskaber, men også personlig udvikling. ”Jeg har lært mig selv at kende på en ny måde. I en travl hverdag når jeg sjældent at fordybe mig. Men her kan jeg slappe af, og jeg fordyber mig så meget i mit maleri, at jeg glemmer at spise, gå på toilettet eller tage en pause,” siger Elena, der valgte at blive en del af malerskolen, fordi hun altid har interesseret sig for kunst. ”Det er ikke, fordi jeg mangler indhold i min hverdag. Jeg har min familie, er i gang med en uddannelse og har et godt socialt netværk. Men der sker noget inde i mig, når jeg maler. Og det styrker mig i mit liv,” siger hun.

Alle kan snakke med

Undervisningen i malerskolen er bygget op omkring forskellige temaer, der ændrer sig fra gang til gang. Pernille indleder undervisningen med udgangspunkt i udvalgte kendte malerier fra kunsthistorien og med et oplæg om den pågældende dags eksistentielle emne. Aftenens emne er magt og afmagt, og Elena har valgt afmagt som udgangspunkt for det maleri, hun er dybt koncentreret om. ”Temaerne er valgt, så det er noget, vi alle har erfaringer med. Og det bidrager til samtale og snak med mennesker, jeg måske ikke ville have talt med, selv om vi bor nærmest dør om dør,” siger Elena. Pernille er ikke i tvivl om, at når man arbejder kreativt og får mulighed for at udfolde sig, så oplever man sider af sig selv, som man ikke har set tidligere. ”Selvværdet og selvtilliden bliver styrket, når man opdager, at man er god til noget. I begyndelsen kan det virke uoverskueligt at stå bag et blankt lærred. Men pludselig glider penslen, og man bliver stolt, når man har et færdigt maleri. Den følelse er god at tage med sig ud i livet,” siger hun og tilføjer: ”Og lykkedes det bare en lille smule, så er vi også lykkedes med malerskolen.”

........................

Vollsmose Kirke gør en forskel for boligområdet

I Vollsmose Kirke bliver alle indbyggere, som bor i sognet, betragtet som værende en del af sognet, uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse. På den måde spiller kirken en meget central rolle i området, fortæller udviklingspræst Povl Götke. Han blev for knap to år siden ansat som udviklingspræst. Han bidrager ikke til de traditionelle kirkehandlinger, som gudstjenester, dåb og begravelser. I stedet har Povl Götke ansvaret for, som han selv kalder det, at skabe åndelig trivsel og væredygtighed i området. Det sker i form af aktiviteter, som blandt andet sorggrupper, børneklub, kor og malerskole. ”Aktiviteterne hjælper til bedre trivsel og fællesskab i Vollsmose,” siger han og fortæller videre: ”Vollsmose Kirke afspejler demografien i området og arbejder på tværs af religion og etnisk oprindelse.” Ifølge Povl Götke kan kirken tale til og med folk i deres dagligdag ud fra en grundlæggende respekt for det enkelte menneske. ”Vi deler sorger og glæder med hinanden, uanset religion, køn og alder. Det håber vi, at vi med vores aktiviteter her i kirken kan vise beboerne i området.”


Fagbladet Boligen nr. 4 - 2019