;

INDBLIK: Regionerne bange for at favorisere

08. jan 2019

De praktiserende læger har svært ved at se problemet.

 

Regionerne i Danmark har ansvaret for al behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Anders Kühnau, formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner, siger, at regionerne kun har begrænsede muligheder for at styre med incitamenter, hvor praktiserende læger etablerer praksis.

 

”Vi kan ikke favorisere økonomisk, for praktiserende læger er private selvstændige,” siger han.

 

Anders Kühnau præciserer, at bestemmelsen i seneste overenskomst om, at praktiserende læger med særligt mange behandlingskrævende patienter honoreres ekstra, ikke er knyttet til et socialt parameter og dermed ikke med sikkerhed vil skaffe flere praktiserende læger til socialt udsatte boligområder.

 

Kühnau mener, at det er svært at udrette noget på kort sigt. Han fremhæver regionsklinikker og sundhedshuse som modeller, der kan bidrage til en løsning i et længere perspektiv.

 

”Men det er vigtigt for mig at sige, at rygraden fortsat skal være praktiserende læger på almindelige vilkår, som vi kender det,” siger han.

 

Danske Regioners opgave er i hans tolkning at lave gode aftaler med praktiserende læger og påvirke lovgiverne i Folketinget. Eventuelle tvangsmidler er det ikke relevant at forholde sig til, erklærer Anders Kühnau, men personligt udtrykker han forståelse for Socialdemokratiets forslag:

 

”Det giver mening, at læger, der har fået en dyr uddannelse af samfundet, leverer noget tilbage,” siger Anders Kühnau, som er socialdemokrat og formand for Region Midtjylland. Den sociale værnepligt kunne for eksempel være et ophold på en praksis i et område med lægedækningsproblemer.

 

LÆGERNE: INTET SÆRLIGT PROBLEM

Ifølge de praktiserende lægers talsperson i denne sag findes der ikke et særligt problem med mangel på praktiserende læger i socialt udsatte boligområder.

 

”Derimod er der et generelt problem med lægemangel til lægepraksisser, fordi der er uddannet for få læger i almen medicin,” erklærer formand for PLO’s rekrutteringsudvalg, Gunver Lillevang.

 

”Med hensyn til lægedækningsproblemet er det især i yderområderne i Danmark, at der kan være langt til lægen,” mener Lillevang. ”Det er en gammel grundtanke, at borgere højst skal have 15 kilometer til lægen,” påpeger hun.

 

”Vi bidrager igennem overenskomstaftalen til, at der kommer praktiserende læger over hele landet. Men vi driver ikke politik. Vi bestemmer ikke, hvor lægepraksisserne skal være. Vi har ikke som sådan særligt fokus på socialt udsatte boligområder, hvis der er læger inden for en rimelig afstand,” siger Gunver Lillevang.

 

”Så længe der er lægemangel, er det oplagt, at mange læger vælger at etablere praksis, hvor det er nemmest. For lægerne kan der være særlige udfordringer ved at have mange patienter fra et socialt udsat boligområde,” siger Gunver Lillevang, som opfordrer til at bruge mere opmærksomhed på uhensigtsmæssige effekter af tolkegebyret, som blev indført pr. den 1. juli 2018.

 

Tolkegebyret indebærer, at patienter, som har boet i over tre år i Danmark, og som har behov for tolk ved kontakt med læge, efterfølgende bliver opkrævet et gebyr af regionen. Kravet kan påvirke kommunikationen og svække tilliden imellem læge og patient, og det medfører risiko for, at patienten bliver væk fra lægen eller vælger at bruge familiemedlemmer uden tilstrækkelige forudsætninger til at tolke, hvilket kan true patientsikkerheden, mener PLO.

 

Gunver Lillevang afviser Socialdemokratiets forslag om et halvt års social værnepligt for nyuddannede læger i områder med lægedækningsproblemer. Hun ser flere problemer:

“Tvang er en dårlig måde at motivere yngre læger til at vælge at blive praktiserende læger. De yngre læger er ikke rustet særligt godt til opgaven, fordi de end ikke er begyndt på uddannelsen til speciallæge. Og skiftende yngre læger i en praksis vil ikke imødekomme patienters behov for et kontinuerligt forhold til deres praktiserende læge,” siger hun.

 

FOKUS PÅ FLERE I PRAKTIK

Fagbladet Boligen ville gerne have talt med sundhedsminister Ellen Trane Nørby om fraværet af praktiserende læger i mange socialt udsatte boligområder, men fik besked på, at ministeren ikke kunne afse tid. I stedet henviste ministerens pressemedarbejder til Ellen Trane Nørbys partifælle Jane Heitmann, som er Venstres sundhedsordfører.

 

”Det er en prioritet for os, at alle skal have en læge tæt på,” fastslår Jane Heitmann. Hun fremhæver, at de hidtidige initiativer skal have tid til at virke, herunder det såkaldt differentierede basishonorar.

 

Jane Heitmann mener, at tvangsudskrivning af yngre læger til områder med lægedækningsproblemer er en forkert vej at gå i bestræbelserne for blandt andet at sikre læger i socialt udsatte boligområder.

 

”I stedet for tvang skal vi gøre det attraktivt for unge læger at vælge en lægepraksis. Vi har et ønske om, at alle lægestuderende kommer i praktik i almen praksis i løbet af deres uddannelse. Målet er, at flere unge læger skal få lyst til et liv som praktiserende læge,” siger Jane Heitmann.

“Vi bidrager igennem overenskomstaftalen til, at der kommer praktiserende læger over hele landet. Men vi driver ikke politik. Vi bestemmer ikke, hvor lægepraksisserne skal være. Vi har ikke som sådan særligt fokus på socialt udsatte boligområder, hvis der er læger inden for en rimelig afstand.” - GUNVER LILLEVANG TALSPERSON, PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION