05. FEB. 2019 KL. 10:23

AAB flytter sammen med Boligkontoret Danmark

1024px-tower-_havneholmen_01.jpg

AAB flytter ind

Boligforeningen AAB køber Boligforeningen 3B’s andel af det hus, som de delte med Boligkontoret Danmark.

Siden foråret 2014 har Boligforeningen 3B og Boligkontoret Danmark boet dør om dør i det fælles hus, de byggede på Havneholmen 21 i København. Et hus bygget efter 2015-energistandarder med solceller på taget til at huse administrationen af almene boliger. Boligkontoret Danmark og Boligforeningen 3B delte de fire af husets fem etager, sådan at de to organisationers forskellige afdelinger så vidt muligt sad i nærheden af hinandens respektive kollega-afdeling for at opnå faglig inspiration og vidensdeling. Samarbejdet varede dog ikke ved, da 3B’s repræsentantskab i maj 2018 indgik en administrationsaftale med administrationsselskabet KAB. KAB er ved at opføre et nyt domicil på Enghavevej i København, der skal huse samtlige medarbejdere, og når det står klart, forlader 3B Havneholmen 21.

Havneholmen 21 bliver fortsat et hus for almene boliger og beboere, da repræsentantskabet i Boligforeningen AAB har besluttet at købe Boligforeningen 3B’s andel af Havneholmen 21 pr. 1. januar 2019. ”I Boligkontoret Danmark er vi rigtig glade for, at AAB bliver vores nye naboer. For os har det stor betydning, at vi får en ny sambo, som også har med almene boliger at gøre, og vi ser frem til et tættere samarbejde i dagligdagen og de synergieffekter, der uden tvivl vil komme,” siger Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz.

Også Boligforeningen AAB’s direktør, Christian Høgsbro, glæder sig til det nye samarbejde: ”Vi kan bestemt se en fordel i at flytte sammen med Boligkontoret Danmark, idet vi tror på, at vi vil få et godt og frugtbart samarbejde. I forvejen er vi glade for det samarbejde, vi har om indkøb. Derudover glæder vi os til bedre kontorfaciliteter.” Boligforeningen AAB må dog vente et par år med at flytte ind, da de ifølge aftalen skal udleje lokalerne på Havneholmen 21 til KAB, indtil deres domicil er færdigbygget i 2021.

Efter købet, som Københavns Kommune har godkendt, ejer Boligforeningen AAB 52 procent af Havneholmen 21, og Boligkontoret Danmarks ejerandel udgør de resterende 48 procent. 5. sal på Havneholmen 21 lejes fortsat ud til Wind Administration, som varetager administrationen og udlejningen af andelsboligforeninger og private udlejningsejendomme.

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste