;

Foto: Uddannelsesvejleder Jacob Kamper (tv) og boligsocial leder Nicky Bertelsen (th), med boligområdet Lindholm i baggrunden. Foto: Signe Schlichtkrull.

Foto: Uddannelsesvejleder Jacob Kamper (tv) og boligsocial leder Nicky Bertelsen (th), med boligområdet Lindholm i baggrunden. Foto: Signe Schlichtkrull.

'Superaften' hjælper unge til at fastholde uddannelse

17. dec 2019

Unge i familier uden uddannelse har stor risiko for at droppe ud efter folkeskolen, men en boligsocial indsats i Nykøbing Falster har stort set løst problemet med 'superaften' for familien.

 

En særlig uddannelsesaften en gang om året i Lindholm i Nykøbing Falster betyder, at unge fra familier, der ikke har uddannelse, vælger rigtigt første gang, de vælger ungdomsuddannelse. Næsten ingen falder fra. Det sparer samfundet for mange penge, og de unge undgår at havne i den store gruppe af unge i udsatte boligområder, der ikke får en uddannelse.

”Deltagerne kommer fra familier, hvor forældrene ikke kender uddannelsessystemet og måske ikke selv har en uddannelse,” siger Nicky Bertelsen.


Han er leder af den boligsociale helhedsplan Lindholm Indefra, der er et samarbejde mellem Boligselskabet Vendersbo, Nykøbing F. Boligselskab og Guldborgsund Kommune.


Nicky Bertelsen arbejder tæt sammen med den lokale uddannelsesvejleder Jacob Kamper. For fem år siden besluttede de, at den årlige uddannelsesaften skulle bruges på at sikre, at de unge, der er i særlig risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse, sammen med deres familier får en rigtig grundig introduktion til valgmulighederne efter folkeskolen.


"Forældrene er ikke klædt på til at hjælpe deres børn med at vælge, og her får de svar på alle deres spørgsmål," siger Nicky Bertelsen.


Og det virker.


De unge bliver stort set alle sammen på deres uddannelser. I 2017 deltog 14 unge, og i dag går 12 af dem stadig på deres førstevalg, mens en ung skiftede uddannelse, og en enkelt droppede helt ud. Foreløbig ser tallene ligeså gode ud for de unge, der deltog i 2018. Det er et rigtigt godt resultat, mener uddannelsesvejleder Jacob Kamper.

 

Frafald og omvalg koster kassen

"I den kommunale verden måler man de unges frafald og omvalg på ungdomsuddannelserne. Hvis en ung falder fra og vælger en ny uddannelse koster det 20.000 – 70.000 kroner per spildt undervisningsplads om året," siger Jacob Kamper.

Frafald kan også blive dyrt for den unge selv.


"Forskning viser, at risikoen øges for, at den unge ikke kommer i gang igen, fordi det præger den unge negativt. Den dårlige oplevelse sætter sig fast og går ud over selvopfattelsen," forklarer Jacob Kamper.

På landsplan viser tallene, at der er brug for indsatser, der hjælper de unge i udsatte boligområder godt i gang med en uddannelse. I 2016 havde 26 procent af de 24-årige mænd i udsatte boligområder hverken afsluttet en uddannelse, var i gang med at uddanne sig eller i job. Det samme gjaldt 16 procent af de jævnaldrende kvinder, ifølge Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

 

Mor skal også med

Uddannelsesaftenen finder sted på Lindeskovskolen, der ligger ti skridt fra Lindholm. Her går de fleste beboeres børn i skole. Forberedelserne starter allerede i oktober, når uddannelsesvejlederen finder de relevante unge gennem kontakt med skolerne.


”Vi ved, at familien, og især mor, har rigtig stor indflydelse på uddannelsesvalget, men nogle af forældrene kan være rigtigt svære at få i tale, fordi de ikke kommer på skolen,” siger Jacob Kamper.


Den boligsociale indsats har en mere direkte adgang til familierne i området.


”De unge og deres familier kender jo den boligsociale indsats, og det er ved at flette det personlige kendskab til de unge og den faglige del sammen, at vi laver arrangementet,” siger Jacob Kamper.


De udvalgte unge bliver inviteret, og familierne skriver under på, at de vil møde op. Arrangementet involverer omkring 15 ungdomsuddannelser og 13-15 tolke. Den boligsociale indsats står for den praktiske afvikling og koordinerer på dagen.


Cirka hver femte deltager har dansk oprindelse, resten har indvandrerbaggrund fra en bred vifte af lande, blandt andet bor en del unge med flygtningebaggrund og børn af østarbejdere i området.


”Der er et stort benarbejde i at få familierne til at komme, og vi opsøger dem nogle dage før og minder dem om, at de skal møde op,” siger Nicky Bertelsen.


Sidste år blev 20 familier inviteret, og 15 dukkede op.


”Vi er meget stolte af, at der kommer 15,” siger Nicky Bertelsen.

 

Viden spreder sig som ringe i vandet

På selve aftenen får hver familie tildelt eget klasseværelse og en tolk, hvis der er brug for det. Den unge har på forhånd valgt introduktion til to uddannelser, og Jacob Kamper vælger en tredje uddannelse ud fra elevens faglige standpunkt. Derefter får familien på skift besøg af vejledere fra de tre uddannelsesinstitutioner.


”De får for eksempel at vide, at hvis man vælger at blive elektriker, så er det en uddannelse, der tager fire år. Lønnen er god, og der er jobgaranti bagefter. Det er der mange, der ikke ved,” siger Jacob Kamper.


Nicky Bertelsen oplever, at familierne i området spreder den nye viden om uddannelsessystemet som ringe i vandet. Nu har indsatsen kørt i fem år, og andre familier er begyndt at spørge, om de også kan komme med. Sidste år mødte et par unge uanmeldt op, og der var heldigvis tid til, at et par uddannelsesvejledere kunne snakke med dem.


Tolkene koster cirka 10.000 kroner og betales af Guldborgsunds skoler, og den boligsociale helhedsplan bruger cirka 5.000 kroner, blandt andet på forplejning.

”I det store perspektiv er det meget få ressourcer,” siger Nicky Bertelsen.