;

Foto: Der er nu 28 boligområder på listen over såkaldte ghettoer i Danmark

Foto: Der er nu 28 boligområder på listen over såkaldte ghettoer i Danmark

”Ghettolisten” skrumper - men det går langsomt

01. dec 2019

Der er et boligområde mindre på den såkaldte ghettoliste, end der var sidste år. Og de områder, der er i overhængende fare for at rykke på listen over såkaldte hårde ”ghettoer”, er stadig på ghettolisten.

 

Tre boligområder er ikke længere på listen over såkaldte ghettoområder i Danmark. Det fremgår af de opdaterede lister over udsatte boligområder, ”ghettoområder” og såkaldte hårde ghettoområder, som Boligministeriet har offentliggjort i dag klokken 10.00.

 

Tre af to på

I Gadelandet/Husumgård i København er beboernes indkomst steget så meget, at boligområdet ikke længere opfylder indkomstkriteriet.

 

I Charlotteager i Høje Taastrup er andelen af dømte personer faldet og i Ellekonebakken i Viborg er andelen af ikke vestlige indvandrer og deres efterkommere kommet under 50 procent.


Liste over Ghettoområder pr. 1 december 2019

Desværre er der to nye områder på den såkaldte ghettoliste. Korskærparken i Fredericia er tilbage på listen, fordi andelen af beboere med ikke vestlig baggrund er steget. I Karlemoseparken i Køge er andelen af dømte steget.

 

Glad boligminister

Pr. 1. december 2019 er der dermed 28 boligområder, som opfylder tre af de fem ghettokriterier mod 29 områder i 2018. Også antallet af såkaldte udsatte boligområder er faldet. I 2018 var der 43 udsatte boligområder. Nu er der 40. Fem boligområder er ude af listen. To er kommet på.

 

”Jeg er glad for, at antallet af både udsatte boligområder og boligområder, der i lovgivningen betegnes ghettoområder, er faldet. Det jeg særligt hæfter mig ved er, at det går fremad med beskæftigelsen. Det er et tegn på, at parallelsamfundslovgivningen virker, og at det bliver taget alvorligt, at kommunerne skal gøre en ekstra indsats for de udsatte borgere, og at de ikke alle skal anvises til de udsatte boligområder. Jeg forventer, at den positive udvikling vil slå endnu tydeligere igennem i de kommende år,” siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

 

”Det er vigtigt for mig at understrege, at vi hvert år laver disse lister for at kunne være præcise i vores hjælp til de boligområder, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Målet er at skabe blandede boligkvarterer over alt i Danmark, for børn har krav på at få de samme muligheder – uanset hvor de vokser op," tilføjer Kaare Dybvad Bek.

 

Jeg rækker gerne hånden ud til Fredericia og Køge Kommune og understøtter deres indsats for at forbedre beboersammensætningen. Det handler om hurtigst muligt at tage fat i redskaberne, der er til rådighed. For vi kan se, at det virker.
Boligminiser Kaare Dybvad Bek (S)

Boligministeren lover hjælp til de kommuner, der har nye boligområder på den såkaldte ghettoliste.

 

”Jeg rækker gerne hånden ud til Fredericia og Køge Kommune og understøtter deres indsats for at forbedre beboersammensætningen. Det handler om hurtigst muligt tage fat i redskaberne, der er til rådighed. For vi kan se, at det virker ," siger Kaare Dybvad Bek.

 

Samme antal hårde ghettoer

Antallet af såkaldte hårde ghettoområder er fortsat 15.

 

I sidste øjeblik, blev det under forhandlingerne om den såkaldte ghettopakke aftalt, at ingen boligområder i 2019 kan rykke fra den såkaldte ghettoliste til listen over såkaldte hårde ghettoer. Baggrunden var, at parametrene for ghettokriterierne måles på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Og de tal, der er til rådighed, er mindst et år gamle.

 

”Der er som forventet ingen forandringer for de 15 boligområder, som i lovgivningen betegnes hårde ghettoer. Jeg har godkendt deres udviklingsplaner og er sikker på, at omdannelsen af områderne om få år også vil kunne måles, når ghettolisterne gøres op,” siger Kaare Dybvad Bek.

 

Fortsat fire i farezonen

Det er også værd at bemærke, at ingen af de fire boligområder, der er på listen over såkaldte ghettoer, man før i dag vidste, risikerer at blive til hårde ”ghettoer” til næste år er kommet af listen. De tre områder, der er kommet på listen ville alle blive til såkaldte hårde ghettoer i 2020, hvis de altså ikke kom af listen inden.  

 

'Ghettolisten 2019':

  • Lundtoftegade, København
  • Aldersrogade, København.
  • Mjølnerparken, København.
  • Tingbjerg/Utterslevhuse, København.
  • Bispeparken, København.
  • Hørgården, København.
  • Tåstrupgård, Høje-Taastrup.
  • Gadehavegård, Høje-Taastrup.
  • Nøjsomhed/Sydvej, Helsingør.
  • Karlemoseparken, Køge. Ny.
  • Agervang, Holbæk.
  • Ringparken, Slagelse.
  • Motalavej, Slagelse.
  • Lindholm, Guldborgsund.
  • Solbakken mv, Odense.
  • Korsløkkeparken Øst, Odense.
  • Vollsmose, Odense.
  • Nørager/Søstjernevej m.fl, Sønderborg.
  • Stengårdsvej, Esbjerg.
  • Korskærparken, Fredericia. Ny.
  • Sundparken, Horsens.
  • Munkebo, Kolding.
  • Skovvejen/Skovparken, Kolding.
  • Finlandsparken, Vejle.
  • Resedavej/Nørrevang II, Silkeborg.
  • Bispehaven, Aarhus.
  • Skovgårdsparken, Aarhus.
  • Gellerupparken/Toveshøj Aarhus.

 

Liste over hårde 'ghetto'-områder pr. 1. december 2019:

  • Mjølnerparken
  • Tingbjerg/Utterslevhuse
  • Tåstrupgård
  • Gadehavegård
  • Agervang
  • Ringparken, Slagelse
  • Motalavej
  • Vollsmose
  • Stengårdsvej
  • Sundparken
  • Munkebo
  • Skovvejen/Skovparken
  • Finlandsparken
  • Bispehaven
  • Gellerupparken/Toveshøj

Liste over udsatte boligområder pr. 1. december 2019

  • Lundtoftegade
  • Aldersrogade
  • Mjølnerparken
  • Tingbjerg/Utterslevhuse
  • Bispeparken
  • Hørgården
  • Tåstrupgård
  • Gadehavegård
  • Nøjsomhed/Sydvej
  • Karlemoseparken
  • Agervang
  • Ringparken,
  • Motalavej
  • Lindholm
  • Højstrupvej-kvarteret
  • Solbakken
  • Korsløkkeparken
  • Kertemindevejkvarteret
  • Vollsmose
  • Byparken/Skovparken
  • Nørager/Søstjernevej
  • Præstebakken/Syrenparken
  • Stengårdsvej
  • Hedelundgårdparken
  • Korskærparken
  • Sønderbro
  • Sundparken
  • Munkebo
  • Skovvejen/Skovparken
  • Finlandsparken
  • Glarbjergvej-området
  • Gammel Jennumparken
  • Resedavej/Nørrevang
  • Bispehaven
  • Skovgårdsparken
  • Gellerupparken/Toveshøj
  • Havrevej
  • Ellekonebakken
  • Houlkærvænget
  • Løvvangen

Områder udgået af listen over udsatte boligområder pr. 1. december:

  • Gadelandet/Husumgård - København
  • Charlotteager - Høje-Taastrup
  • Rønnebærparken/Æblehaven - Roskilde
  • Holtbjerg - Herning
  • Trekanten - Holstebro

 Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Definition af udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire af nedenstående kriterier er opfyldt.

 

Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

 

Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

 

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

 

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

 

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

 

Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, defineres i lovgivningen som et hårdt ghettoområde. Det drejer sig om 15 boligområder.

 

I overensstemmelse med lovgivningen har kommuner og boligorganisationer indsendt fælles udviklingsplaner for samtlige 15 boligområder. Alle udviklingsplaner er godkendt af ministeren. Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til.

 

Der er mange redskaber til at nedbringe andelen af almene familieboliger og samtlige redskaber bringes i anvendelse i de 15 udviklingsplaner. Nybyggeri er det mest anvendte redskab i udviklingsplanerne til at nedbringe andelen af almene boliger. Der lægges både op til etablering af private boliger og erhvervsenheder, ligesom der planlægges omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger. Endelig er der planer om at nedrive og sælge eksisterende boliger, der hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen området. Kommuner og boligorganisationer kan selv tilpasse omdannelsen af områderne i forhold til de lokale vilkår og behov.


Kilde: Boligministeriet