Boligkrise overskygges totalt af brexit

Læs en rapport fra London få dage inden briterne går til valg.

Når man går rundt i det centrale London, skal man se sig for…

Foran supermarkeder og andre butikker med mange besøgende sidder der hjemløse med en kop, hvori de modtager almisser… Og konkurrencen om de små donationer fra forbipasserende er stor. Denne onsdag i starten af december sidder og ligger der fem hjemløse inden for cirka tre hundrede meter af Newton Street tæt på undergrundsstationen Holborn.

Hvor stort problemet er, hersker der uenighed om. Hvornår er man hjemløs? Er det, når man sover på gaden, på et herberg, hos en ven, en fætter, eller hele ens familie bor hos far og mor.

Af en rapport, “How to end homelessness in Great Britain”, der blev udarbejdet og udgivet i 2018 med medvirken fra hjemløseorganisationerne, BL’s britiske søsterorganisation ”The national Housing Federation”, Heriot - Watt Universitetet med flere, slås det fast, at der er 236.000 hjemløse i England, Wales og Skotland, som i bedste fald bor på et herberg… Såkaldt raw homelessness (hjemløs på den rå måde)… I Danmark er der cirka 6.000.

Dertil skal lægges cirka tre millioner, der alene eller med familie bor hos andre. Plus endnu flere millioner, der bor i egen bolig med ekstremt presset økonomi, eller i en bolig, der ikke svarer til en families behov.

Fylder ikke meget

På trods af The Guardian-artiklen og mange andre tilsvarende artikler i andre medier, samt det forhold, at man som beskrevet ikke skal træde meget forkert i storbyens gader for bogstaveligt talt at træde på problemet i dets yderste konsekvens, er emnet ikke et, der fylder voldsomt meget i den igangværende valgkamp.

John er hjemløs og en af fem, der konkurrerer om de forbipasserendes gunst på Newton Street / Foto: Regnar M. Nielsen

En opinionsundersøgelse fra YouGov fra oktober viser, at boligmanglen er relativt lavt prioriteret blandt 14 emner, vælgerne kunne vælge imellem. I undersøgelsen, hvor de adspurgte kunne pege på to emner, pegede 70 procent på Brexit som et af de vigtigste emner. På en sikker andenplads med lidt under 40 procent kom NHS (National Health Service – adgang til læge og hospitalsbehandling). På tredjepladsen kommer kriminalitet. På fjerdepladsen økonomi. På femtepladsen miljø og klima, på sjettepladsen indvandring og immigration.

Først på syvendepladsen kommer endelig boligpolitikken med kun 15 procent, der har peget på problemet som et af valgets vigtigste emner. Det var faktisk fem procent mindre end i en tilsvarende undersøgelse foretaget i begyndelsen af maj måned.

På et stort vælgermøde tirsdag den 3. december i Sct. Mary’s Church i bydelen Islington i det centrale London kom emnet ikke op en eneste gang i politikernes indledende replikker. Og politikerne skulle, udover brexit, stigende kriminalitet og den svære adgang til behandling, hvis man er syg, snakke i 20 minutter om, hvor mange træer der skal plantes i Storbritannien for at afhjælpe klimakrisen, før emnet om boligpolitik sporadisk kom op. Et spørgsmål fra salen forlangte, at politikerne skulle forholde sig til specialboliger for psykisk syge.

Vælgermøde i Sct. Mary's Church / Foto: Regnar M. Nielsen

Omfattende kampagner

Der har ellers været gjort en solid indsats for at få fokus på problemet. Udover de mange avisartikler i både landsdækkende og lokale medier har en række interesseorganisationer gjort en massiv indsats for at bringe fokus på emnet. Blandt dem BL’s søsterorganisation ”The National Housing Federation”.

Under parolen parolen: ”Let’s fix the housing crisis for good”(lad os løse boligkrisen en gang for alle) har organisationen organiseret en række initiativer. Eksempelvis opfordrer National Housing Federation boligområderne til selv at arrangere vælgermøder, hvor politikerne selvsagt vil være nødt til at forholde sig til emnet. Og organisationen har udarbejdet en række krav, som den ønsker, partierne skal forholde sig til. Eksempelvis kræver organisationen, at der i de kommende 10 år skal investeres 12,8 milliarder pund om året i nybyggeri.

Det svarer til årligt byggeri af cirka 150.000 nye boliger – boliger, som skal opføres af både social housing associations (Som vores almene boligorganisationer) og kommunerne.

”Udover nybyggeri vil vi gøre forholdene for lejerne bedre. Vi vil have, at briterne skal bo økonomisk trygt i deres hjem. Der skal oprettes en statslig fond, der skal understøtte dette. Samtidig skal der gøres en indsats for at gøre de sociale boligområder bedre. Der skal gøres noget for trivsel. Og fremtidens sociale boliger – både eksisterende og kommende – skal skrives ind i den grønne dagsorden,” siger Livi Elsmore, der arbejder for National Housing Federation som Public Affairs Officer.

Livi Elsmore / Foto: Regnar M. Nielsen

National Housing Federation foreslår konkret, at der oprettes endnu en statslig pulje, til hvilken der indbetales en milliard pund om året til at forbedre områderne. Noget, der ligner Landsbyggefonden.

Samarbejder ikke

På spørgsmålet om, hvorfor National Housing Federation ikke har haft bedre held med at præge valgkampens dagsorden, er svaret undvigende. Og det bliver endnu mere undvigende, da hun bliver spurgt, om de har samarbejdet med andre interessenter. Både hjemløseorganisationerne ”Shelter” og ”Crisis” kører kampagner. Det samme gør nogle af de store landsdækkende lejerorganisationer, som eksempelvis ”The Tenants Voice” og ”Tenants Union”.

”Vi har indkaldt dem til et møde i morgen for at tale om, hvad vi kan udrette sammen,” siger Livi Elsmore.

Det sagde hun tirsdag den 3. december. I morgen var altså onsdag den 4. december – en uge før valget.  

På spørgsmålet, om ikke det var lidt sent, kom der ikke noget svar.

Det gjorde der heller ikke på samme spørgsmål fra Adam Mackai, der besad en tilsvarende stilling hos Lejerorganisationen ”Tenants Voice”, som har et kampagneprogram, der ligner boligorganisationernes.

Boligpolitik en del af partiernes programmer

Det er dog lykkedes at få politikerne til at tale boligpolitik. Eksempelvis da de to kandidater til premierministerposten – Labours Jeremy Corbyn og de konservatives Boris Johnson ­– mødtes den 19. november i den første tv-duel efter valgets udskrivelse.

Jeremy Corbyn lovede, at der hvert år de næste fem år skal bygges 100.000 kommunalt ejede boliger, og at 50.000 boliger skal bygges af de selvejende social housing associations. Boris Johnson anerkendte manglen på boliger og lovede, at der over de tilsvarende kommende fem år skal bygges en million private boliger.

Faktisk skal interesseorganisationernes lobbyister måske roses for, at boligpolitikken, på trods af den beskedne opmærksomhed under selve valgkampen, er centralt placeret i begge partiers valgprogrammer. Udover de 150.000 nybyggede boliger om året i fem år lover Labour blandt andet, at Storbritanniens 27 millioner boliger i år 2030 skal renoveres til den højeste standard, når det gælder energiforbruget.

I den mere beskedne ende, når vi taler britiske forhold, lover Labour i deres partiprogram en statslig pulje med en milliard pund til brandsikring af landets boliger. Løftet kommer blandt andet oven på den voldsomme brand i beboelsesejendommen Grenfell Tower i juni 2017. En brand, der kostede 72 mennesker livet.

De konservative lover, udover en million flere nybyggede privatejede boliger, lettere adgang til opkøb af de sociale boliger og dermed en mere blandet boligsammensætning.

Også de Liberale Demokrater lover flere boliger. De vil faktisk bygge 300.000 om året, hvoraf de 100.000 skal være sociale boliger.

Problemet er høje priser

Når Storbritannien har et omfattende boligproblem, hænger det sammen med et udbud af boliger, der er for lille. Ifølge National Housing Federation og andre interesseorganisationer mangler der mellem tre og fem millioner boliger i hele Storbritannien, og problemet er som i Danmark størst i de store byer.

Den store efterspørgsel efter det lille udbud presser priserne i vejret. Det er virkelig ikke muligt for personer med almindelige indkomster at købe eller leje boliger i det centrale London.

Problemet er godt illustreret i den lille forstad Yeading, som ligger 20 kilometer fra centrum i London. Med toget tager det en time at komme ind til det centrale London. Man skal altså regne med en

Yeading / Foto: Regnar M. Nielsen

transporttid på mindst halvanden time fra hjem til arbejdsplads i det centrale London.

Yeading ligger seks kilometer fra London Heathrow Airport, der med 100.000 daglige passagerer er verdens næststørste lufthavn. Området er derfor i nogen grad plaget af jetstøj. I februar 2018 blev bydelen i den landsdækkende avis "The mirror" portrætteret som den mest kriminelle bydel i Storbritannien. Her kan man ikke bestille en taxa eller få bragt pizzaer ud. Det er for farligt at køre ind i området.

En gåtur på forstadens lille torv er da selv på en solbeskinnet onsdag i sidste uge også alt andet end tryg. Der sælges åbenlyst narko, og man bliver mildest talt nedstirret, hvis man viser interesse, der ikke handler om at købe.

Få gader væk er der boligblokke med talrige ”til salg”- skilte udenfor ejendommene. Jeg ringer til ejendomsmægleren, der har klistret et ”solgt” på et af skiltene. Det drejer sig om en treværelsers lejlighed. Den er solgt for 300.000 pund. Cirka 2,8 millioner kroner. Det er 8,33 gange den årlige medianløn i Storbritannien, som ifølge The Office of National Statistics er 36.611 pund om året for fuldtidsarbejde.

90 kvadratmeter i denne blok koster 2,8 millioner / Foto: Regnar M. Nielsen

Og alternativet til at købe skrumper. Siden Margaret Thatchers regering i 1980 indførte loven om ”The right to buy”, er der solgt halvanden million boliger, der tidligere var sociale udlejningsboliger. Og det er specielt i de store og attraktive byer, at det er gået stærkt med salget.

Paradokset er, at tusindvis af boliger står tomme i områder, der må betegnes som ”Udkantsbritannien”. Mens antallet konstant skrumper, der, hvor de er efterspurgt.

Og der bliver ikke ændret på det. Loven er populær blandt de fleste lejere, der har en bolig, Så Labour er heller ikke på vej med en ændring. Og et besøg på det britiske boligministeriums hjemmeside er da også nærmest kun en manual i, hvordan man bærer sig ad med at købe. Og der gøres meget for at fremme salget. Man kan eksempelvis købe en kvart eller en halv bolig.

”Mange bliver naturligvis berørt, når de går forbi hjemløse på gaden. Og alle kender nogen, der har et boligproblem,” siger Adam Mackai fra lejerorganisationen ”Tenants Voice”.

”Men det store flertal i Storbritannien bor i egen bolig. Og et flertal af dem har oplevet, at boligkrisen har forøget værdien af deres bolig betragteligt. Det får mange til at vende det blinde øje til,” siger han.