;

Her er kendetegnene ved ’aktivitetshuse’, ’fælleshuse’ og ’beboerhuse’

19. aug 2019

Ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling sætter fokus på måden samarbejdet omring medborgercentre i de udsatte boligområder foregår på.


Det myldrer med tilbud fra både den offentlige, private og frivillige sektor i de udsatte boligområder. Og ikke altid lige koordineret. En ny
undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling sætter fokus på måden samarbejdet i områderne foregår på. Rapporten hedder ’Medborgercentre i udsatte boligområder’.


Forfatterne til rapporten er dykket ned i junglen af ’aktivitetshuse’, ’fælleshuse’, ’beboerhuse’ m.fl., for at se nærmere på, hvad der karakteriserer det, som man i rapporten med en samlende betegnelse kalder for medborgercentre.

”Vi opstiller rammer og begreber for, hvad et medborgercenter er for en størrelse. Ikke to medborgercentre er ens, så vi har lagt en masse energi i at formidle, hvordan medborgercentrene typemæssigt adskiller sig fra hinanden, og hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige konstruktioner. I undersøgelsen konkluderer vi, at medborgercentret som platform har et stort potentiale i forhold til at skabe en bedre indsats over for udsatte beboere via samarbejde på tværs af aktører,” siger seniorkonsulent Sarah Lunar, der er hovedforfatter til undersøgelsen.


Undersøgelsen, der bygger på en kortlægning, casestudier, ekspertkvalificering og interviews, udkommer som anden del af CFBU’s i alt fire udgivelser om medborgercentre.

”Forskningen viser, at hvis de områdebaserede indsatser skal virke, så er det helt afgørende med tæt koordinering og samarbejde mellem de involverede parter. Derfor håber jeg, at vi med rapporten kan være med til at gøre det boligsociale felt endnu mere bevidst om de mange kvaliteter, der ligger i medborgercentret som fysisk samlings- og mødested for borgere, boligsociale aktører, foreninger m.v.,” siger Sarah Lunar.


Du kan hente rapporten hos Center for Boligsocial Udvikling her.