40-procentregel debatteret og vedtaget

Det var især 40-procentreglen, der stjal billedet i dagens lange og til tider følelsesladede debat i Folketinget. Reglen indebærer, at såkaldt ”hårde ghettoområder” skal reduceres, så andelen af almene familieboliger i området højst udgør 40 procent i 2030. Den er en central del af regeringens lovpakke mod parallelsamfund og blev i dag stemt igennem af regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF. Imod stemte Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.

Debatten kom hovedsagelig til at stå imellem fløjene i den røde blok. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, lagde ud med at sige, at der ikke er forskning, der underbygger, at 60 procent reducering af boligområder løser sociale problemer.

”Men derimod er der sådan set forskningsmæssig evidens for, at nedrivning, ekspropriation, nedlæggelse eller salg af boliger i de stigmatiserede boligområder spreder og flytter problemerne til andre lignende områder,” sagde Søren Egge Rasmussen.

Socialdemokratiet så derimod på koncentrationen af sociale problemer, sagde Kaare Dybvad (S).

”Før i tiden var det på Vesterbro eller i den sorte firkant, men nu er det altså i nogle almene boligområder, at der er behov for, at man ændrer på den beboersammensætning,” sagde Kaare Dybvad.

Han henviste til den såkaldte ”klassekammeratskabseffekt”, der betyder, at børn fra udsatte boligområder lærer mere, hvis de går i skole med børn fra andre sociale lag.

Søren Egge Rasmussen mente dog, at forslaget snarere medførte en sneboldeffekt.

”En sneboldeffekt, som kan medføre, at så er der andre områder, som kommer på de såkaldte ghettolister, og har man stået der længe nok, er man en såkaldt hård ghetto, hvor man skal til at privatisere gode almene boliger eller rive dem ned. Det er en helt urimelig vej at gå,” sagde han.

Nedrivning eller ej

Et af de store stridspunkter var, om boligorganisationerne ville blive tvunget til at rive boliger ned. Loven giver også mulighed for at sælge eller omdanne til ungdoms- eller ældreboliger.

”Det er altså ikke alle steder i landet, at man sådan bare kan konvertere almene familieboliger til ungdomsboliger, for der er ikke behov for det. Det er der ikke i Fredericia, det er der ikke i Korsør. Kan man så konvertere det til ældreboliger? Er det ikke ret tåbeligt, hvis man inden for de sidste 5 år har lavet totalrenoveringer af boliger, og at man så skal til at bygge dem om?” spurgte Søren Egge Rasmusssen.

Kaare Dybvad mente derimod, at der flere steder kan være brug for ældreboliger, for eksempel i Holbæk, og at der er behov for yderligere ungdomsboliger, for eksempel på Nørrebro i København, hvor Mjølnerparken ligger.

”Så hvis du gennemgående sætter som forudsætning, at der hverken er behov for ældreboliger eller behov for ungdomsboliger nogen steder i landet, er det klart, at så kommer du til et sted, hvor du vil skulle lave nedrivning eller sælge noget fra. Men jeg vil have lov til at betvivle, om det er en forudsætning, vi kan regne med,” sagde Kaare Dybvad.

Tvang eller samarbejde

Kirsten Normann Andersen, SF, henviste til, at lovgivningen netop var baseret på, at kommuner og boligorganisationer i fællesskab skulle finde en løsning. Men det mente Roger Courage Matthisen, Alternativet, ikke der var nogen garanti for ville ske. Han henviste til forårets politiske forlig i Aarhus, der planlægger nedrivninger af omkring 1.000 familieboliger i Gellerupparken og Bispehaven.

”Jeg har et citat fra i går fra direktøren for Gellerupparken: Da parallelsamfundspakken blev sat i gang fra statsligt hold, gik byrådet fuldstændig amok i Aarhus, fuldstændig amok, og de lavede en plan hen over hovedet på os. Vi blev ikke inddraget på noget tidspunkt, og vi kan ikke leve op til de krav, der bliver lavet, og vi synes også, det er totalt hovedløst, ” refererede Roger Courage Matthisen.

Ghettoer for ikkevestlige beboere

Et andet vigtigt tema var, om lovforslaget virker diskriminerende. Roger Courage Matthisen havde stillet spørgsmål til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, til den del af ghettodefinitionen, der bygger på, at det udelukkende er områder med over 50 procent ikkevestlige beboere, der kan defineres som såkaldte hårde ghettoer. Han foreslog, at man jo forsøgsvis kunne erstatte den frase med kvinder eller jøder for den sags skyld.

”Jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vi fra statsligt hold taler så meget ned om borgere med minoritetsbaggrund. Så jeg mener bestemt, at der kan være problemer i forhold til diskrimination og lighed med den lovgivning,” Roger Courage Matthisen.