Skoleeksperter: Brugbare forslag i udspil mod parallelsamfund

 Regeringens udspil imod parallelsamfund rummer en vifte af forslag, der skal få børn og unge med indvandrerbaggrund i landets udsatte boligområder bedre igennem uddannelsessystemet. Indsatsen starter hos de helt små med, at etårige indskrives obligatorisk i vuggestue og slutter med en kontant belønning til den enkelte kommune, hver gang et ungt menneske klarer sig godt ved afgangsprøven i folkeskolen eller gennemfører en ungdomsuddannelse.

Forslaget om at belønne kommunerne for elevernes resultater giver god mening ifølge Niels Egelund, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

”Kommunerne vil sige, hvad kan vi egentlig gøre for at få de penge? Det er selvfølgelig et spørgsmål om at mindske fraværet og virkelig sætte nogle ressourcer ind i undervisningen af de her elever,” siger Niels Egelund, der har beskæftiget sig med børn og unge med indvandrerbaggrund og deres skolegang siden 2002.

Økonomisk gulerod

Nogle af de elever, det handler om, befinder sig i Fredericia på Ullerup Bæk Skolen. Det er distriktsskolen for det udsatte boligområde Korskærparken, der hører til i den kategori, regeringen betegner som ”De hårdeste ghettoområder”. Her leder Nils Jørgensen afdelingen med de ældste elever på 7.-9. klassetrin. Han synes også, en økonomisk gulerod kan være helt fin.

”Lad os prøve det og se, om det virker. Det er fint, at vi bliver målt på vores resultater. Det er jo for at hjælpe børnene, og det er det fokus, vi skal have,” siger Nils Jørgensen.

Brug for pengene

På Lindeskovskolen i Nykøbing Falster er skoleleder Hans Christiansen skeptisk overfor belønningsmodellen, blandt andet fordi den ikke skelner imellem elever, der er ankommet som flygtninge, og elever, der er født i Danmark.

”Men der er ingen tvivl om, at pengene kan bruges,” siger han.

Skolen ligger nær det udsatte boligområde Lindholm og har 80 procent tosprogede. Han ser positivt på flere af regeringens andre forslag, for eksempel muligheden for at standse forældrenes børne- og ungeydelse i en periode.

”Det vil være udmærket fra skolens side at kunne sige til forældrene, at elevens fravær i sidste ende vil kunne koste dem penge. Det er der nogle forældre, der vil forstå,” siger Hans Christiansen.

Sprogprøve før første klasse  

Han mener også, at forslaget om at elever skal bestå en sprogprøve i børnehaveklassen for at rykke op i første klasse, kan være fornuftigt, når prøven efterfølges af intensive sprogforløb til elever med få danskkundskaber. En holdning, der bakkes op af afdelingsleder Nils Jørgensen på Ullerup Bæk Skolen og professor Niels Egelund.

En obligatoriske plads i vuggestuen skal forebygge, at børn får brug for et ekstra år i børnehaveklassen.

”Når de starter i skole, er det for sent, og når de starter i børnehave, er det også for sent, så derfor synes jeg, det er udmærket med obligatorisk vuggestue,” siger Niels Egelund, der understreger, at det bør være gratis for forældrene.