Kærlighed til Danmark i generationer

Dansk kultur i Argentina 

I det netop udkomne nummer af Fagbladet Boligen kan man læse et portræt af efterkommere af danskere, som flyttede til Argentina i 1800-tallet. Hør dem selv på flydende dansk fortælle om deres danske liv på det fjerne kontinent. Fotograf: Thomas Arnbo

Det er lidt som om, tiden står stille i Inger Møllers lejlighed. Kun urets tikken vidner om, at også her går tiden sin gang. Over sofaen i den lille stue hænger et stort maleri af landskabet ved Silkeborg sammen med platter med motiver af Den Lille Havfrue og Haderslev Domkirke. I bogreolen står der eventyr af H.C. Andersen, og på chatollet ved spisebordet står der billeder af alle familiemedlemmerne og en vase af bornholmsk keramik. Her er næsten, som der ser ud i mange ældres hjem i Danmark. Et enkelt maleri skiller sig dog ud. På væggen over bogreolen hænger et farvestrålende maleri af et hvidt hus på landet, med rødt tag i en frodig have med masser af blomster. Det er her, Inger Møller er født og opvokset. Huset på billedet ligger over tolv tusind kilometer fra Danmark. På den anden side af jorden.

Talte ikke spansk før i anden klasse
”Jeg er så dansk, som man kan være,” siger Inger på en smule gammeldags dansk og smiler med sine blå øjne, der trods de 87 år stadig er klare og rummer masser af liv. Hendes sprog er som taget ud af en Morten Korch-film. Lidt mere perfekt, end hvordan det tales i Danmark i dag. Men Inger har kun en enkelt gang været i Danmark. Det var, da hun var på højskoleophold som ung pige på Vallekilde Højskole for 68 år siden.

”Jeg er jo født her, i et hus på landet, lavet af pampagræs, ståltråd og mudder, som far selv havde bygget,” siger Inger.
”Min mor er også født her. Hun var datter af min svenske morfar og af min mormor, der kom hertil fra en gård ved Bøvling i Vestjylland. Det var i cirka 1890. Så man kan vel sige, at jeg er tredjegenerationsindvandrer.”

Inger gik som barn på den danske kostskole i byen Cascallares, hvor der blev undervist både i dansk og spansk.

”Jeg talte kun dansk, før jeg startede på skolen. Min mor havde undervist mig hjemme indtil da,” fortæller Inger.

Det var på turen hjem til Argentina fra højskoleopholdet, at hun mødte sit livs kærlighed, Niels Peter, der døde for 23 år siden. Han var også født og opvokset i Argentina som barn af danske forældre.

”Det var aldrig på tale at gifte sig med én, der ikke var af dansk afstamning. Vi kom aldrig sammen med de spanske. Vi var så vidt forskellige. Vi var jo forskellige racer. Det danske sprog og den danske kultur glider ud nu. Nu går det over til spansk alt sammen. De unge taler ikke dansk. Det er lidt trist.”

Aldrig været i Danmark
Inger Møllers historie er typisk for de danske udvandrere til Argentina. Ikke langt fra hvor hun bor, har 90-årige Christina Jensen sit lille rækkehus. Også hun er født i Argentina som barn af danske landarbejdere og blev gift med en dansk mand. Men Christina Jensen har trods sit lange liv aldrig sat sine ben på dansk jord. Alligevel taler hun perfekt dansk med en umiskendelig jysk dialekt.

”Her har vi noget om vores kongehus,” siger hun og peger på en side i et nummer af Familie Journalen, der er et par år gammelt. Bladet har hun fra en mappe med ugeblade, der går på omgang imellem de forskellige danskere i Necochea. Det er den danske præsts kone, der køber ind af forskellige blade, når hun har været på en tur til Danmark. På den måde får folk nyt fra fædrelandet og kan ikke mindst læse de danske madopskrifter.

”Jeg spiser ofte dansk mad og laver stadig min mad selv. I dag skal jeg have suppe med boller. Ellers laver jeg fx frikadeller med sovs og kartofler, æblekage, sødsuppe eller sådan noget." Som andre familier fik hun og hendes mand lov at købe jord billigt under præsident Perón i halvtredserne, som tvang de rige godsejere til at sælge til landarbejderne på meget favorable vilkår. Hendes søn har nu gården, cirka 160 kilometer fra hvor hun bor.

Ville ikke gifte sig med dansker
En tredje af danskerne i Argentina er Nestor Mikkelsen. Han er født og bor på sin gård sammen med sin hustru Christina på det helt flade argentinske land uden for Necochea, hvor han dyrker byg og hvede. Det var hans oldeforældre, der oprindeligt kom til Sydamerika. Så Nestor er fjerde generation af dansk-argentinere. Èn af hans sønner, og den ene af hans døtre, har været bosat i Danmark, og to af hans børnebørn er født i Danmark. Men de er tilbage i Argentina nu. Christina er egentlig døbt katolsk, men de blev gift i den danske kirke og har begge siden været en del af den danske menighed.
”Min mor og far sagde, at jeg skulle giftes med en dansker. Men det ville jeg ikke,” smiler Nestor.

Gås, rødkål og brune kartofler
Nestor har været i Danmark to gange. Første gang var i 1961, hvor han som ung var på landbrugsskole i Store Heddinge i et år. Det år fejrede han jul med familien, og der var sne. Det var en meget stor oplevelse, som han aldrig glemmer. Nestor holder rigtig meget af de danske juletraditioner, og hvert år holder de jul for hele familien på gården.
”Vi har juletræ og synger danske sange rundt om det, selv om det indimellem lyder lidt sjovt, fordi ikke alle af de yngre i familien kan dansk. Vi får gås, rødkål og brune kartofler, risengrød med mandler til dessert, og der er mandelgave. Alt er som i Danmark, bortset fra at det i Argentina er højsommer, når det er jul.”
Nestor har været vant til de danske traditioner, siden han blev født. Da han gik i skole i Necochea, boede han hos sin mormor, der slet ikke talte spansk.
Anden gang, Nestor var i Danmark, var i 1997, hvor hans kone Christina havde vundet en konkurrence i Se og Hør, så de tog til Danmark, for at hun kunne modtage præmien og samtidig tage rundt og besøge familien og se landet.

Fæstebønder
Steen Lerfeldt, der fra 1971 til sidste år var dansk præst i Necochea, er medarrangør. Han fortæller:
”For de fleste var det ikke meningen, at de skulle blive i Argentina. Men forholdene var så dårlige i Danmark, at rigtig mange slog sig ned her. Man kunne tjene, hvad der svarede til en hel årsløn, bare på at være med til høsten. Grundlaget for succes var for det første, at man kendte nogen, man kunne få ansættelse hos, og dernæst at man havde mentaliteten til at arbejde hårdt. Efter nogle års arbejde kunne man få lov til at ”gå på halv”. Det betød, at man som en slags fæstebonde fik lov at dyrke sin egen jord imod at aflevere halvdelen af høsten. Efter en to-tre generationer havde folk råd til at købe deres egen jord, fordi præsident Perón tvang storgodsejerne til at sælge ud af jorden. I starten var der et meget stort overskud af mænd blandt danskerne. De ville jo selvfølgelig gerne stifte familie, så mændene fik kontakt til én i Danmark, der var villig til at tage ned at prøve lykken sammen med dem. Det var ikke velset at gifte sig med en katolik før helt op i halvtredserne, så først derefter begyndte folk at blande sig. Men nu er folk jo fuldt integrerede og har været det i mange år.”