08. MAJ. 2018 KL. 15:36

S og DF vil have en bedre balance i parallelsamfundsudspillet

bl_underskrifter_080518_008.jpg

Carsten Andersen

Bestyrelsesformand i Murergården på Nørrebro, Christian Jensen, overrakte i dag underskriftsindsamlingen fra kampagnen ’Fingrene væk fra lejernes penge’ til formændene for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl.

Underskriftsindsamlingen til ’Fingrene væk fra lejernes penge’-kampagnen har kørt i de almene boligselskaber, på Facebook og i diverse medier imod regeringens parallelsamfundsudspil. Da finansieringsforhandlingerne til parallelsamfundsudspillet var på et kritisk tidspunkt, blev over 20.000 underskrifter i dag offentligt overdraget af initiativtager Christian Jensen til Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl foran Christiansborg.

”Vi var nogle stykker, som blev voldsomt rystet og forarget, da ghettoplanen kom frem. Derfor gik vi i gang med en underskriftsindsamling,” siger Christian Jensen med henvisning til de andre initiativtagere i kampagnen.

Mette Frederiksen udtrykker forståelse for lejernes frustrationer, og hun vil have en bedre balance i finansieringen af parallelsamfundsudspillet.

”Vi skal have sikret en bedre balance, så der bliver flere penge til de andre boligområder. Vi skal huske på, det er en million danskere, der bor i de almene boliger, og det er ca. 90 procent – næsten alle – der ikke bor i udsatte boligområder. Det er klart, at hvis vi bruger rigtig mange penge i de udsatte boligområder, så er der for få penge til at renovere i resten af landet,” siger Mette Frederiksen.

Og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, bakker hende op.

”Jeg synes også, at vi skal tage opfordringen til os og kigge på, hvordan vi kan sikre den rigtige balance, imellem hvor meget vi renoverer og river ned for i ghettoområderne, i forhold til hvad der er at bruge af penge i den øvrige almene boligsektor,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Der er ca. 2.000 fysiske underskrifter og 18.665 på skrivunder.net.

De tre andre initiativtagere til underskriftsindsamlingen er Karin Thomsen, Lars Olsen og Karin Junkov.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste