De gode almene boligers arkitekt

Den første bog nogensinde om ”velfærdsarkitekten” Svenn Eske Kristensen. Den fremhæver hans indsats for at skabe brugervenlige boliger, som samtidig har byggetekniske finesser og et grønt bomiljø. Blandt hans bygningsværker er Bredalsparken og Grenhusene i Hvidovre ved København samt en del af Bellahøj.

”Hans eksem­pel viser, at man med en alliance imellem en god almennyttig bygherre og en god arkitekt kan få meget stor kvalitet for relativt små penge.”

Vurderingen gælder den afdøde arkitekt Svenn Eske Kristensen (1905-2000), og den kommer fra Peter Thule Kristensen, professor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Anledningen er udgivelsen af den første bog nogensinde om Svenn Eske Kristensens virke. ”Velfærdsarkitekten” lyder en del af bogtitlen. Bogen er skrevet af Peter Thule Kristensen sammen med historiker Kenn Schoop.

Svenn Eske Kristensen var særdeles produktiv og satte sit klare aftryk på dansk boligbyggeri i de første årtier efter Anden Verdenskrig, hvor byggeriet boomede, og der skete en udflytning til byers randområder og forstæderne.

Blandt hans mange værker i den almene sektor er Bredalsparken og Grenhusene i Hvidovre ved København samt en del af Bellahøj.

En overset pioner

Peter Thule Kristensen mener, at Svenn Eske Kristensen har været lidt overset, selv om han på mange måder var en større pioner end sine samtidige kolleger Arne Jacobsen og Kay Fisker.

”Hans bygningsværker er ikke spektakulære, men de åbenbarer en række kvaliteter, når man kigger nærmere på dem,” siger Peter Thule Kristensen.

”Han var helt klart præget af funktionalismen, men han skævede også til historisk arkitektur, når han arbejdede, og det gjorde han formentlig i et forsøg på at hjælpe beboerne til at kunne genkende sig selv i det nye industrisamfund med hæsblæsende forandringer. Han ville vække en følelse af kontinuitet. Han ville lave udtryksfuldt håndværk,” siger Peter Thule Kristensen.

Han tilføjer, at Svenn Eske Kristensen desuden inddrog naturen i bomiljøet i byggeprojekteringen for på den måde at mindske faren for ensformighed, som øgedes i takt med introduktionen af præfabrikerede byggeelementer.

Mønstereksemplet

Svenn Eske Kristensen var primært inspireret af den britiske havebybevægelse fra begyndelsen af 1900-tallet og de stort anlagte tyske boligbyggerier i mellemkrigstiden. Bredalsparken i Hvidovre (1949-1959) bliver i bogen udpeget som et mønstereksempel på et etageboligkvarter, der trods en størrelse på over 1.300 boliger og generel brug af gule teglsten har stor variation. Ejendommene er let forskudte, og altaner og vinduessætninger er indbyrdes forskellige. Ideen om en park er tænkt med fra begyndelsen, og kvarteret blev til, hvad Svenn Eske Kristensen selv kaldte, et ”småbys-miljø”.

”Der er mange typer lejligheder i Bredalsparken, og der er mange typer af grønne rum i forskellige størrelser,” siger Peter Thule Kristensen.

Projektet om Bredalsparken afspejler samtidig et andet træk ved Svenn Eske Kristensen, der viser, at han var en foregangsmand. Planen for bebyggelsen blev udarbejdet efter analyser af beboersammensætning og lysforhold, for eksempel hvornår på dagen beboerne var hjemme og kunne nyde lyset. Han lavede også spørgeskemaundersøgelser og interviews undervejs i byggeriet og brugte denne viden videre frem.

”Det er en moderne måde at arbejde på. Det er et andet ideal end det kunstner-ego, som kommer ind og tegner løsningerne uden at inddrage beboerne,” siger Peter Thule Kristensen.
 

Potentialer i modulbyggeri

I løbet af 1950’erne og 1960’erne blev boligbyggeriet industrialiseret, og også her gik Svenn Eske Kristensen i front med at forløse potentialerne og stordriftsfordelene, der fulgte med brugen af beton og moduler, og samtidig fastholde hidtidige kvaliteter, påpeger Peter Thule Kristensen.

Han var en drivkraft i en række organer, der fremmede standardisering.

”Han følte at have meget godt kontrol med udviklingen et langt stykke. Hans oprindelige ideal var, at standardisering også gav mindre aktører en rolle i boligbyggeri. Med tiden tog store entreprenører over, men det kunne han ikke forudse,” siger Peter Thule Kristensen.

Han udpeger Grenhusene i Hvidovre (1957-1958) og Svenn Eske Kristensens bidrag til Bellahøj (1954), nemlig seks af de fritliggende højhuse, som meget vellykkede almene boligbyggerier i den nye æra med modulbyggeri.

”Grenhusene er etplans rækkehuse, hvor han arbejdede med betonelementer, der minder om bindingsværk. Grenhusene er også inspireret af det gamle Dragør på Amager, der har små gårdrum og smalle gyder. I Bellahøj brugte han højformat-fliser til at understrege, at det er højhuse, og altanerne har et skævt grundlag, som er med til at give karakter. I Bellahøj gjorde han også forsøg på at trække naturen ind. Højhusene er placeret i et landskab med slyngede stier og spredte trægrupper. Man kan ikke overskue det hele fra ét sted,” siger Peter Thule Kristensen.

”Mange af Svenn Eske Kristensens almene boligbyggerier klarer sig rigtig godt efter nutidens standarder. Jeg håber, at bogen kan hjælpe til at understøtte en stolthed over at bo i det gode almene boligbyggeri,” siger Peter Thule Kristensen. 


Fagbladet Boligen nr. 4 - 2018