17. OKT. 2017 KL. 09:50

Fra affaldsskur til Idrætsbibliotek

idraetsbibibliotek.jpg

Stefan Kai Nielsen

I den toårs-periode, Idrætsbiblioteket har eksisteret, har det udviklet sig fra basis-tanken om et sted, som kan aktivere børn og unge i boligområdet, til et samlingspunkt for en større målgruppe.

Et renoveret affaldsskur fyldt med idrætsremedier står i udkanten af Æblehaven. Det er selve biblioteket. Ved siden af ligger en multibane, en skate-rampe og en helårskælkebakke, som er nogle af stedets udendørs elementer. Her er tale om Roskilde Idrætsbibliotek. Her kommer børn og unge og låner sports- og idrætsudstyr.

”Afdelingsbestyrelsen, beboerne og flere ungegrupper, vi har kontakt til, talte om, det kunne være fedt at have flere muligheder for fysisk udfoldelse, og et sted, hvor de kan samles i boligområdet,” siger Christine Maria Wilhelmsen, projektleder af den boligsociale helhedsplan fra Boligselskabet Sjælland i Roskilde.

Idrætsbiblioteket har åbent hver tirsdag og torsdag fra klokken 16-19. Det er ikke kun unge i boligområdet, der har adgang til biblioteket. I hverdagstimerne uden for åbningstiden kommer skoler og daginstitutioner og gør brug af faciliteterne. En gruppe kvinder bruger også faciliteterne om fredagen.

”Vi har besluttet, at det skal være åbent for alle,” siger Christine Maria Wilhelmsen.

Der er ikke statistikker, som fortæller, hvorvidt projektet er kriminalpræventivt, men det kan mærkes.

”Vi kan af hverdagserfaringer sige, at det har en effekt. Det er enormt kriminalitetsforebyggende og tryghedsfremmende,” siger Christine Maria Wilhelmsen.

Idrætsbiblioteket får besøg af en række forskellige sportsudøvere. Eksempelvis har de den forhenværende europamester i bordtennis, Allan Bentsen, været med til bordtennisarrangementer. Og den slags initiativer motiverer til mere.

”Vi har en brobygningsfunktion til de lokale klubber og foreningers tilbud,” siger Christine Maria Wilhelmsen.

Ny idrætsdisciplin
Disciplinen parkour, hvor man med akrobatiske spring skal bevæge sig fra forhindring til forhindring, er et nyt tiltag hos Idrætsbiblioteket.

Idrætsbiblioteket havde hyret en instruktør til sessionen. Han havde taget transportable forhindringer med, som børnene kunne hoppe rundt på, hvilket de gjorde, så snart de blev stillet op. Parkourarrangementet var en populær satsning. Derfor har Idrætsbiblioteket efterfølgende taget kontakt til Roskilde Gymnastikforening for at videreformidle deres tilbud om det lokale pakourhold.

Succesen vokser
Ved siden af biblioteket står en pavillon, der har flere funktioner, blandt andet som kontor for medarbejdere i den boligsociale helhedsplan.

”Det er i høj grad blevet en platform for at mødes med beboere. Både at de mødes og bruger stedet, og at frivillige kommer her,” siger Christine Maria Wilhelmsen.

Idrætsbiblioteket er blevet til ved hjælp af 500.000 kroner i støtte fra Realdania samt støtte fra kommune til en helårskælkebakke. Og Selskabsstyrelsen har nu bevilget midler til nye pavilloner.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2884 )

0

Læseliste