22. MAR. 2017 KL. 00:00

Lejere og ejere skal ligestilles i forhold til boligskatten

kroner_colourbox.jpg

Colourbox

Dansk Folkeparti vil som Socialdemokratiet arbejde for at sikre lejerne en skatterabat, som svarer til boligejernes.


Onsdag for en uge siden meddelte formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, at hun i de kommende forhandlinger om en reform af boligskatten vil have fokus på, at skatterabatten også skal gælde almene boliger.

Finanspolitisk ordfører, Rene Kristensen, (DF)
Foto: Folketinget


I dag – en uge efter – meddeler Dansk Folkeparti det samme igennem deres finanspolitiske ordfører, Rene Kristensen.


”For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at et nyt boligskattesystem bliver rimeligt og gennemskueligt for de forskellige boligtyper, herunder naturligvis også for folk, der bor til leje og i alment byggeri. Det er dog for tidligt at sige præcis, hvordan et nyt boligskattesystem kan blive skruet sammen. Der er mange bolde i luften i øjeblikket, og finansieringen er langt fra at være på plads. Men Dansk Folkeparti har fokus på, at overgangsordninger og skatterabatter ikke kun skal komme boligejerne til gavn,” siger DF-ordføreren.

De aktuelle forhandlinger om boligskatten bygger på det boligskattepolitiske oplæg, som regeringen fremlagde i oktober 2016.  

Almene beboere risikerer fordobling af boligskatten
I oplægget fra oktober 2016 ville regeringen blandt andet indføre et nyt ejendomsvurderingssystem. Det nye ejendomsvurderingssystem vil medføre en stigning i boligskatten for mange tusinde husstande. Specielt vil beboere i etageboliger – herunder almene boliger – blive ramt hårdere. Mens enfamiliehuse vil opleve en gennemsnitlig stigning i ejedomsvurderingen på 47 procent, vil lejligheder tilsvarende opleve en ejendomsvurderingsstigning på 330 procent. 

Regeringen ville dog samtidig indføre en såkaldt boligskatterabat fra 2021, der skal sikre, at ingen boligejere ved overgangen til de nye skatteregler skal betale mere i boligskatter, end de gør efter de nuværende regler. Men netop her var der i forslaget indlagt en betydelig forskelsbehandling. Mens skatterabatten for ejerboliger skal gælde permanent, indtil ejendommen sælges, skal skatterabatten i almene boliger aftrappes over 20 år. Gennemføres et sådan forslag, vil det betyde, at ejendomsskatten for beboere i almene boliger vil blive mere end fordoblet. Hvorimod skatteforslaget viste, at skattebetalingen i ejerboliger ikke ville stige.


Vil også fastfryse den almene grundskyld

I de aktuelle forhandlinger om ejendomskatten er det også blevet foreslået, at boligejerne skal have fasfrosset grundskylden i årene fra 2018 til 2021. Om fastfrysningen også skal gælde de almene boliger og andelsboliger, har regeringen dog endnu ikke villet svare på.


Mette Frederiksen meddelte for en uge siden, at Socialdemokratiet helt sikkert vil arbejde på, at en eventuel fastfrysning af grundskylden også skal gælde for lejerne.

Om DF vil arbejde for en eventuel fortsat fastfrysning af grundskylden for lejerne, meddelte Rene Christensen ikke noget om.

...................................................................................................

Mette Frederksen: Lejere og ejere skal ligestilles i forhold til boligskatten

Socialdemokraterne vil i de kommende forhandlinger om en reform af boligskatten have fokus på, at skatterabatten også skal gælde almene boliger.


Af Regnar M. Nielsen / rn@bl.dk
Foto: Alex Tran


Socialdemokraternes formand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, besøgte onsdag eftermiddag det almene boligområde Møllevangen i Nyborg. Sammen med den lokale borgmesterkandidat Vibeke Ejlertsen besigtigede hun den nyrenoverede boligafdeling under AB Holmegaarden og besøgte flere beboere.


Under besøget kom den socialdemokratiske statsministerkandidat blandt andet ind på de aktuelle politiske forhandlinger om en reform af boligskatten. Forhandlinger, der blandt andet bygger på det boligskattepolitiske oplæg, som regeringen fremlagde i oktober 2016. 
 


Almene beboere risikerer 
fordobling af boligskatten
I oplægget fra oktober 2016 ville regeringen blandt andet indføre et nyt ejendomsvurderingssystem. Det nye ejendomsvurderingssystem vil medføre en stigning i boligskatten for mange tusinde husstande. Specielt vil beboere i etageboliger – herunder almene boliger – blive ramt hårdere. Mens enfamiliehuse vil opleve en gennemsnitlig stigning i ejedomsvurderingen på 47 procent, vil lejligheder tilsvarende opleve en ejendomsvurderingsstigning på 330 procent. 


Regeringen ville dog samtidig indføre en såkaldt boligskatterabat fra 2021, der skal sikre, at ingen boligejere ved overgangen til de nye skatteregler skal betale mere i boligskatter, end de gør efter de nuværende regler. Men netop her var der i forslaget indlagt en betydelig forskelsbehandling. Mens skatterabatten for ejerboliger skal gælde permanent, indtil ejendommen sælges, skal skatterabatten i almene boliger aftrappes over 20 år. Gennemføres et sådan forslag, vil det betyde, at ejendomsskatten for beboere i almene boliger vil blive mere end fordoblet. Hvorimod skatteforslaget viste, at skattebetalingen i ejerboliger ikke ville stige.


”Det er dybt uretfærdigt,” siger Mette Frederiksen.


”Socialdemokraterne vil derfor i de kommende forhandlinger om en reform af boligskatten have fokus på, at skatterabatten for almene boliger skal gøres permanent, som det er tilfældet for boligejerne,” fortsatte hun.
 


Vil også fastfryse den almene grundskyld
I de aktuelle forhandlinger om ejendomskatten er det også blevet foreslået, at boligejerne skal have fasfrosset grundskylden i årene fra 2018 til 2021. Om fastfrysningen også skal gælde de almene boliger og andelsboliger, har regeringen dog endnu ikke villet svare på.


”Socialdemokraterne vil helt sikkert arbejde på, at en eventuel fastfrysning af grundskylden også skal gælde for lejerne,” siger Mette Frederiksen.


I forbindelse med forhandlingerne i 2015 om finansloven for 2016 blev regeringen med støttepartier enige om at fastfryse grundskylden for ejerne af private boliger i 2016 – men den fastfrysning kom ikke til at gælde for almene boliger. I forbindelse med forhandlingerne i 2016 om finansloven for 2017 blev der ligeledes vedtaget en fastfrysning af grundskylden. Men denne gang blev grundskylden efter krav fra Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti også fastfrosset for lejerne. Begge partier begrundede det med, at forskellen var uretfærdig. Ingen af de to partier har dog indtil videre villet forholde sig til, om lejerne også skal have ligestilling med en fastfrysning af grundskylden i perioden frem til 2021.




 

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Vi skal sikre de nødvendige plejehjemspladser

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Vi skal sikre de nødvendige plejehjemspladser

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2884 )

0

Læseliste