Regelforvirring truer helhedsplan i Odense

”Vi kan som kommune ikke være tjent med, at man bare kan komme og forlange penge af os.”  Sådan lyder forklaringen fra Dansk Folkepartis Pernille Bendixen på, hvorfor hendes parti sammen med Venstre og Konservative i Odense Byråd vil stemme imod støtte til en forestående helhedsplan for boligområdet Dianavænget. 

Modstanden skyldes en ekstraregning på 400.000 kroner til renoveringen, som kommunen er blevet pålagt at betale. Byrådspolitikerne mener, at reglen, der har ført til regningen, er ny, mens boligforeningen Kristiansdal, som administrer Dianavænget, hævder at der er tale om normal praksis. Også Odenses socialdemokrater, som sidder på borgmesterposten, undrer sig over ekstraregningen. De vil dog ikke lade det gå ud over helhedsplanen.  

”Uenigheden mellem os og boligforeningen skyldes nok, at vi i bund og grund ikke helt har styr på, hvad det handler om, når det kommer til finansieringen af sådan nogle helhedsplaner. Det skal vi som det første have styr på,” siger Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti. 

”Dertil kommer så spørgsmålet om, hvorvidt vi som kommune kan godkende, at man kommer og forlanger nogle penge, som vi ikke har indflydelse på, hvad bruges til,” fortsætter hun. 

Skulle regningen vise sig at være i overensstemmelse med reglerne vil Pernille Bendixen og Dansk Folkepartis to andre byrådsmedlemmer tage sagen videre til ministerierne. Om det bliver Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet eller Finansministeriet, ved hun ikke endnu. 

Landsbyggefonden: Normal praksis
I alt skal Dianavænget renoveres for 310 millioner kroner, hvor af Landsbyggefonden støtter med 210 millioner. De 400.000 kroner er derfor en mindre del af det samlede beløb, og er en del af en såkaldt femtedelsordning, oplyser Landsbyggefonden. 

Femtedelsordningen er til for at holde huslejeniveauet nede, når renoveringen er færdig. Kommunen, realkreditinstituttet og boligforeningen betaler hver en femtedel, mens Landsbyggefonden betaler to femtedele af det samlede beløb. I Dianavængets tilfælde skulle der bruges to millioner for at holde huslejen på et konkurrencedygtigt niveau, hvorfor Odense Kommunes andel blev 400.000 kroner. 

Det er helt efter bogen, bekræfter Landsbyggefonden. 

”Der er kommet en lang forklaring på, hvorfor vi har fået denne ekstraregning, som jeg ærligt skal tilstå, at jeg ikke forstår. Det var ikke det vi godkendte i sin tid, og hvis det ligesom danner præcedens, kan alle jo lige pludselig komme og stikke snuden i den kommunale kasse,” siger Pernille Bendixen. 

I det berørte boligselskab Kristiansdal er man dog ikke lige så bekymret over den principielle del af sagen. 

”Der er en del af byrådet, der ikke vil betale et kontant indskud i forbindelse med kapitaltilførsel. Det er ren ideologi, hvilket man jo må bøje sig for. Men det kan jo stoppe en renovering til 310 millioner kroner, 200 arbejdspladser, en del lærlingepladser samt ødelægge en ellers heldigt gennemført boligsocial indsats i afdelingen. Det hele for en beskeden pris på 400.000 kroner,” siger Erik Thomsen, direktør i Kristiansdal.  

Beregninger har vist at Odense Kommune kan ende med en ekstraregning på 16 millioner, hvis samtlige helhedsplaner for almene boligområder i kommunen kræver lignende beløb. Sagen diskuteres i byrådet onsdag den 25. maj, før Dansk Folkeparti og eventuelt andre partier, vil beslutte, om de vil gå videre til ministerierne. 

Update 26. maj: Helhedsplanen blev onsdag den 25. maj vedtaget i Odense Byråd.