Indblik: Kæmpe hul i lovgivningen

Kriminelle kan kun prøveløslades, hvis de har adgang til et ”passende ophold”, lyder det i løsladelsesbekendtgørelsen. Og det er netop årsagen til, at så mange mennesker bliver løsladt til gaden:

”Passende ophold bliver en smart omskrivning af, at folk løslades til hjemløshed. Det er et kæmpe hul i lovgivningen, at vi må løslade til gaden – og at vi i visse tilfælde alligevel registrerer, at den løsladte har en såkaldt passende bolig,” siger formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting.

Akutherberg er bandlyst

Når en indsat har afsonet omkring to tredjedele af sin straf, har han som regel mulighed for at søge om prøveløsladelse. Kun hver femte får afslag. Men det er sjældent en umage boligsituation, der ligger til grund for et afslag, siger Jan Førde, socialfaglig konsulent i Kriminalforsorgen:

”Det er en individuel vurdering, der blandt andet tager hensyn til risikoen for tilbagefald og for den generelle løsladelsessituation. Men vi løslader aldrig til akutherberger og stort set aldrig til villaer og private lejeboliger, da det er for dyrt,” siger han og fortæller, at et herberg eller forsorgshjem er et passende ophold.

Retspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, er ikke enig:

”Jeg synes ikke, at man skal prøveløslade bare for at prøveløslade. Jeg synes, man skal sige det, som det er. Man har ønsket, at der blev mere plads i fængslerne. Vi skal ikke løslade folk før tid, hvis de mangler en passende bolig. Det øger nemlig risikoen for, at de begår kriminalitet igen.”

Loven skal strammes

Retspolitisk ordfører for SF vil se nærmere på, om der er mulighed for at stramme op på lovgivningen:

”Loven er for vagt formuleret. Kriminelle skal løslades til en ordentlig og varig bolig. Det er selvfølgelig svært at skrive sådan et krav ind i loven, når der er kommuner, der mangler boliger. Men myndighederne skal stramme sig mere an, og vi skal forpligte kommunerne til at være åbne og hjælpe borgerne med deres udfordringer. Måske kunne man også lave en kommunal byttebørs, der gav kommunerne mulighed for at bytte borgere, så det blev nemmere at starte forfra i en ny by,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

For fem år siden blev loven tolket anderledes. Man fik afslag på prøveløsladelse, hvis man ikke kunne fremvise en nøgle til egen lejlighed, et lejet værelse eller et værelse hos mor eller far. Sofa, herberg og forsorgshjem var bandlyst som adgangsbillet til en prøveløsladelse.

Kriminalforsorgen ændrede praksis, fordi hjemløsebladet Hus Forbi i 2008 ytrede deres utilfredshed over, at hjemløse blev nægtet prøveløsladelse, fordi de manglede en ordentlig bolig. Kriminalforsorgen ønsker ikke at vende tilbage til den tidligere praksis, hvor et ”passende ophold” blev tolket som en reel bolig:

”Vi låser for mange mennesker, hvis vi tolker loven for restriktivt,” siger Jan Førde.