Leder: Vi krydser fingre

DANMARK HAR GENNEMLEVET EN WEEKEND, som man gerne havde været foruden. Terroren viste sit hæslige ansigt, uskyldige blev dræbt, politifolk blev såret. Heldigvis har det store fællesskab formået at holde sammen og stå sammen. Det giver håb. Det var også en slem weekend for et af de mest omtalte almene boligområder i Danmark.

Mjølnerparken på Nørrebro i København kom i indtil flere omgange i søgelyset. Helt bogstaveligt. Tv-stationernes projektører oplyste blokkene, mens kampklædt politi rykkede ind og ransagede lejligheder og kældre i forbindelse med efterforskningen af terrorhandlingerne i København.

Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, hvor hårdt det må have været for Mjølnerparkens beboere. Det må have været enormt forstemmende. For lige præcis i Mjølnerparken har man i de sidste år gennemført en proces, hvor beboerne i tæt samarbejde med boligorganisation, politi og andre myndigheder har arbejdet stenhårdt på at reducere kriminaliteten i boligområdet. Og man har haft held med det.

Kriminaliteten er faldet markant, trygheden er steget lige så markant, og Mjølnerparken er blevet et attraktivt sted at bo. I skrivende stund er de nærmere omstændigheder omkring terrorhandlingerne ikke endeligt klarlagt. Det kommer politiets efterforskning til at vise. Men indtil dette punkt må jeg dog konstatere, at de fleste af medierne har holdt sig tilbage med at trække på automatreaktionerne og de lette fordomme og sætte lighedstegn imellem udsatte boligområder og fremkomsten af radikaliserede unge. Det tjener faktisk pressen til ære, at man har holdt tingene adskilt. Man har ikke lavet stigmatiserende koblinger imellem ekstrem islamisme og almindelige borgere af anden etnisk herkomst og med en anden religion, men i stedet har Mjølnerparkens formand fået lov til at fortælle om det succesfulde arbejde, man har gennemført de seneste år.

Jeg krydser fingre for, at dette er et tegn på, at vi også i den fremtidige debat kan holde tingene adskilt. Og undgå en retorik og nogle fordomme, som kun har en sikker udgang: En stigmatisering af boligområder, som har det svært. Men som arbejder med at løse udfordringerne og er på rette vej.

Boligen nr. 3 - 2015