Indblik: Historisk lufthavn er blevet til flygtningelejr

I den tidligere lufthavn Tempelhof i Berlin venter flere tusinde mennesker på et mere permanent sted at bo.

Den gule hangar er en anelse nedslidt, men man kan stadig ane de storslåede intentioner i byggestilen. Tempelhof-lufthavnen i Berlin blev bygget i 1930’erne som et nazistisk prestigeprojekt, men i dag bliver den 1,2 kilometer lange terminalbygning brugt til at huse flygtninge.

En pressemedarbejder fra firmaet Tamaja, der står for driften af den improviserede flygtningelejr, har lovet at vise rundt. Vi møder hende ved Hangar 1, og hun tager os med ind i den overraskende varme og forventeligt enorme hangarbygning.

Over størstedelen af gulvet er opstillet rækker af hvide telte med plads til 12 personer i hver, og rundt omkring går og sidder både børn og voksne. Det ligner en nødlejr, som man kender dem fra alverdens katastrofeområder – bare indendørs.

2.300 flygtninge
Tre af Tempelhofs seks hangarer er indtil videre blevet fyldt op med flygtninge. Da Boligen besøgte lufthavnen i starten af december, boede der 2.300 mennesker i de tre hangarer. Når alle seks efter planen bliver fyldt op, vil der bo 5.000. Hver anden dag ankommer en bus med omkring 50 nye, fortæller Maria Kipp, pressemedarbejder fra firmaet Tamaja.

Denne første hangar, vi er kommet ind i, huser kun familier. I Hangar 3 bor der kun enlige mænd, og i Hangar 2 er familier og mænd blandet.

”Oprindeligt var det ikke meningen, at vi skulle blande familierne med de enlige mænd, men der kommer hele tiden så mange nye, at sådan nogle ting er svære at planlægge,” siger Maria Kipp.

Af samme årsag er det også kun i Hangar 1, at flygtningene bor i telte. Teltene og trekøjesengene indeni er nemlig for brandfarlige, så i de to andre hangarer er flygtningene i stedet opdelt af skillevægge i små rum med metal­senge. Brandfaren nåede man simpelthen ikke at overveje, da det tyske militær pludselig over en weekend i slutningen af oktober skulle gøre den første hangar klar til indflytning.

Slagsmål i madkøen
For at komme fra den første hangar til den anden, må vi begive os ud på lufthavnens landingsbane. Her står en masse festivaltoiletter placeret, nogle flygtninge nyder den friske luft, og et mellemstort fly minder om lufthavnens oprindelige funktion.

Da vi træder ind i Hangar 2, er det tydeligt, at forholdene her er noget anerledes. Skillevægsrummene har godt nok forhæng for dørene, så de er nemmere at lukke end teltene i den anden hangar, men til gengæld har de ikke noget loft. Går man op ad en trappe i hangarens ene ende, kan man derfor se ned i de fleste af dem.

Kort tid efter vi er trådt ind, opstår der pludselig et mindre postyr. Omkring ti mænd begynder at løbe i forskellige retninger. Nogle imod udgangen og andre imod deres små værelser. I medierne har vi læst, at der to dage inden vores besøg i en madkø opstod et slagsmål med 50 til 60 involverede. Vi bliver derfor en smule urolige, og vores rundviser ser heller ikke ud til at vide, hvad der foregår.

Det viser sig dog hurtigt, at postyret blot skyldes, at bussen til badefaciliteterne kører om få minutter. Hver anden dag har flygtningene mulighed for at tage bad, og det kan de i to andre flygtningeindkvarteringer, som firmaet Tamaja driver. Der vil også blive installeret bade i Tempelhof, men det store flygtningepres i hele Tyskland har forlænget leveringstiden på badene.

Længere inde sidder en større gruppe flygtninge, som ikke har lige så travlt med at komme i bad. I stedet er de samlet omkring en tyskunderviser, der med nogle frugter og en tavle er i gang med at lære dem at tælle. Indtil videre er det den eneste undervisning, der foregår, men med tiden er det meningen, at lejrens mange børn også skal undervises i andre fag.

Kø til registrering
Den tredje og indtil videre sidste hangar ligner i høj grad nummer to. Her er dog ingen børn, og i den ene ende er et par mænd ved at installere senge i et sidste rum. Når det også er fyldt, må man i gang med at fylde den næste hangar. Intet tyder nemlig på, at flygtningene flytter ud igen lige foreløbig.

”Det er meget svært at sige, hvor længe de vil blive her. Som det er nu, er det meningen, at de kun skal være her, indtil de bliver registreret og så kan sendes rundt til andre dele af landet. Det skulle gerne ske så hurtigt som muligt, men det kan for nogle nok komme til at tage op til tre måneder og måske endnu længere tid,” siger Maria Kipp.

Grunden til den lange ventetid er både, at der er kø til at blive registreret, og at man efter registreringen ikke kan være sikker på at finde et sted at bo. Nogle af Tempelhofs beboere er derfor allerede blevet registreret som flygtninge, men er blevet sendt tilbage igen i manglen på bedre indkvartering.

”Det vigtigste lige nu må være at finde et mindre sted for flygtningene at bo. Vi taler om 600 eller 700 mennesker, der bor i samme rum, stort set uden noget privatliv. Det gør det meget svært for dem at starte et liv her i Tyskland. Specielt når man tænker på den historie, som mange af dem har,” siger Maria Kipp.