Maksimumbeløbet er øget – nu skal næste del af boligaftalen på plads

Maksimumbeløbet øges nu med de første 10 procent i udvalgte kommuner, fremgår det hos Social- og Boligstyrelsen.

Forøgelsen er første del af en boligaftale, der blev forhandlet på plads i december. En boligaftale, der forhøjer maksimumbeløbet og forenkler reglerne af nedrivning af nedrivning af tomme boliger.

”Nu ser vi effekterne af første del af boligaftalen.  Det er vigtigt at der bliver bygget, for der er virkelig brug for boliger, der kan betales af mennesker med en helt almindelig pengepung,” siger Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, og fortsætter:

”Samtidig er det vigtigt at kommuneafgrænsningen ikke er statisk, da der også i andre kommuner kan blive behov for justeringer i maksimumbeløbet. Og endelig skal der holdes et vågent øje med, at øgede maksimumpriser ikke spises af for eksempel højere grundpriser.”

Nu er det vigtigt, at der tages hånd om næste del af boligaftalen:

”Anden del af en boligaftale skal nu gøres færdig. Vi bliver flere og flere ældre i Danmark, og både for det enkelte menneske og for samfundet er det vigtigt, at ældre kan vælge at blive boende i deres velkendte omgivelser.  Derfor er der i høj grad brug for at gøre mange boliger ældrevenlige, og det modvirker også tomgang. Vi skal også kunne prioritere den nære sundhed til gavn for beboerne. Fortsætte de boligsociale indsatser. Nedrive tomme boliger, der tynger særligt yderområder. Klimaindsatser. Og meget mere. Den anden del af boligaftalen er så vigtig for udviklingen i hele Danmark," understreger Bent Madsen.

I videoen herunder sætter Bent Madsen ord på nogle af de nøgleområder, som skal med i en ny boligaftale. (du skal acceptere cookies for at se video):

Reguleres i hvert kvartal

Maksimumbeløbet øges i hele landet med knap fire procent.

I boligaftalen før jul blev det forhandlet på plads, at maksimumbeløbet i 18 udvalgte kommuner kan øges med yderligere op til 20 procent. Det gælder København, Aarhus og en række forstadskommuner til København.

Ser man på forøgelsen af de 20 procent af maksimumbeløbet, kan de første 10 procent finansieres efter de gældende regler for alment nybyggeri. De resterende 10 procent finansieres via et forhøjet kommunalt grundkapitallån. Det er frivilligt, om kommunerne vil benytte sig af muligheden, men kræver en lovændring, og kan derfor først tages i brug, når loven er vedtaget og trådt i kraft. Forventeligt i foråret 2026.

Ser man på de fire procent, gælder det, at én procent er kompensation for skærpede krav, mens de knap tre procent sker som led i den årlige regulering.

Maksimumbeløbet reguleres fremadrettet i hvert kvartal. Det er for at reducere risikoen for, at projekter bliver økonomisk umulige at realisere, fordi de ikke kan følge med prisudviklingen.

Bedre mulighed for nedrivning

I første del af boligaftalen blev der samtidig vedtaget bedre muligheder for nedrivning. Her bliver den endelige godkendelse af nedrivninger fremadrettet placeret i kommunerne.

”Det er positivt. Dels fordi det sparer procestid, når afgørelsen ikke skal forbi Social- og Boligministeriet. Tid, der koster boligorganisationerne penge, da boligerne står tomme. Og dels fordi det er kommunerne, der kender det reelle boligbehov,” lød det fra Anita Pedersen, chef for Landsbyggefondens bystrategiske afdeling i forbindelse med første del af boligaftalen.

I boligaftalen blev der ligeledes lavet justeringer i Fonden for blandede byer, hvilket vi i Fagbladet Boligen har dækket her.