Høring: ”Nu skal sundhed tænkes ind i boligaftalen”

Der er et stort, fælles potentiale i at tænke bolig og sundhed tættere sammen – og en sjælden grad af enighed om, at tiden er nu. Det var hovedindtrykket efter Folketingets Boligudvalgs åbne høring om almene boligområders rolle i sundhedsindsatsen.

Høringen den 20. januar tydeliggjorde, at boligområderne i sig selv er kraftcentre for sundhed: fælleshuse, naboskab, beboerdemokrati og lokal infrastruktur giver unikke muligheder for forebyggelse, opsporing af sygdom og styrkelse af trivsel.

“Vi har alle ingredienserne i værktøjskassen - erfaringerne, dokumentationen og opbakningen. Det, vi mangler nu, er klare politiske rammer og en ambitiøs boligaftale, der samler de erfaringer og lokale løsninger, vi allerede har. Uden en boligaftale kan vi ikke investere langsigtet i sundhedshuse, renovering til ældrevenlige, tilgængelige boliger, bofællesskaber og gode fælles faciliteter,” sagde Bent Madsen.

Høringen, som blev afholdt i samarbejde med BL og KL, havde samlet 11 fagfolk i panelet – repræsentanter fra boligsektoren, kommuner, Danske Regioner og forskningsmiljøer – og omkring 100 tilhørere i en fyldt Landstingssal.

Bolig og sundhed hænger sammen

Henrik Møller (S), formand for Folketingets Boligudvalg, understregede, at høringen tydeligt viste behovet for at bryde med den traditionelle opdeling mellem politikområder:

“Jeg synes, det er tydeligt i dag, at for at vi skal lykkes, bliver vi nødt til at tænke sundhed og boligpolitik sammen. Og at vi i Folketinget bliver bedre til at give nogle rammer, der gør det muligt,” siger han og tilføjer:

”Jeg synes, det er tydeligt, at man er moden til at nævne sundhed som et element, som er en del af både sundhedsloven, men især også boligaftalen, vi arbejder med nu.”

Han peger på, at nu hvor de har fået et tydeligere billede af de konkrete indsatser, vil det være nemmere at arbejde struktureret og formaliseret med sundhed i boligområder.

Sundhed rykker tættere på borgerne

Simon Hansen fra KL’s Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg understregede, at den nære sundhed skal ud af hospitalerne og ind, hvor folk bor:

“Sundhed foregår i hverdagen – i boligområderne, skolerne og fællesskaberne. Vi vil bringe det nære sundhedsvæsen tættere på borgerne og aktivere alle ressourcer i boligområderne – de fysiske, sociale og demokratiske,” sagde han.

Han påpegede, at kommuner, boligorganisationer og civilsamfundsaktører sammen kan nå de borgere, der har størst behov:

“Sammen har vi musklerne og ressourcerne til at gøre en reel forskel for de mest sårbare borgere. Når vi kobler sundhedstiltag med konkrete sundhedstilbud og civilsamfundet, kan vi arbejde helhedsorienteret.”

Almene boligområder som sundhedskraftcentre

“Man bliver selvfølgelig ikke syg af at bo alment, men der bor også mange mennesker med sygdom i almene boliger. Derfor er det helt oplagt, at boligområderne bliver brugt som platform for nære sundhedstilbud,” var en af dagens vigtige pointer fra Bent Madsen.

Han og panelets andre eksperter kom med konkrete eksempler på, hvordan fælleshuse, sundhedshuse og fremskudte tilbud har gjort det lettere at opspore sygdomme som diabetes og skabe trygge rammer for behandling og forebyggelse:

“Viceværter, boligsociale medarbejdere og lokale fællesskaber er ofte dem, der ser problemerne først. Det er her, vi har mulighed for tidlig opsporing og for at gribe ind, før borgerne ender med alvorlige sygdomsforløb,” sagde Bent Madsen og blev suppleret af Simon Hansen.

“Sundhed foregår ikke kun på hospitaler og i klinikker. Den foregår i hverdagen – i boligområderne. Jo bedre vi lykkes med forebyggelse dér, jo bedre bliver sygdomsforløbene senere.”

Ifølge KL er kommunerne klar til at tage et stort ansvar i den kommende folkesundhedslov, men efterlyser færre siloer:

“Boligområderne er eksisterende kraftcentre, og dem skal vi bruge mere målrettet,” lød det.

Politisk opfølgning

Trods bred enighed pegede flere i panelet på, at manglen på en ny boligaftale er den største barriere for at skalere lokale løsninger:

Høringen blev afsluttet med en fælles erkendelse af, at både boligaftalen og folkesundhedsloven bliver afgørende for, om boligområdernes potentiale bliver udnyttet.

“Det er blevet meget tydeligt i dag, hvilken forskel almene boligområder kan gøre for trivsel og sundhed. Nu er det vores opgave at sikre, at lovgivningen følger med,” sagde Henrik Møller, da høringen var vel overstået.