Sundhed på hjul: Screening i almene boligområder giver markante resultater

I et alment boligområde i Høje Gladsaxe blev der for knap en måned siden stillet en rød sundhedsbus op ved siden af en madbazar – og den endte med at være velbesøgt. Her kunne beboerne lade sig teste for risikoen for type 2-diabetes, og køen voksede i løbet af dagen.

”Vi oplevede en overvældende interesse for screeningen i Høje Gladsaxe. Over 100 beboere lod sig teste, og det bekræfter, hvor vigtigt det er, at vi rykker sundhedstilbud ud til de steder, hvor folk bor,” udtaler Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesfonden. 

Bag initiativet står Integreret Diabetesintervention i Almene Boligområder (IDAB), Gladsaxe Kommune, almene boligorganisationer, Diabetesforeningen, Social Sundhed og Steno Diabetes Center Copenhagen, der med blandt andet Diabetesforeningens Sundhedsbus vil opspore uopdaget sygdom i almene boligområder.

Og resultaterne fra den første indsats var markante og understreger, hvorfor det giver mening med nære sundhedsindsatser i netop almene boligområder: 61 procent af de 104 deltagere havde høj eller meget høj risiko for at udvikle diabetes, mens 11,5 procent allerede havde diabetes eller forstadiet til samme, kaldet prædiabetes.

"Tallene fra Høje Gladsaxe viser, at vi med en enkel og tilgængelig indsats kan identificere mange med forhøjet risiko. Det er vigtigt for at sætte tidligt ind og forhindre, at sygdommen udvikler sig,” fortæller Tanja.   

Bussen rykker ud

Ifølge specialkonsulent i Steno og projektkoordinator Mathilde Christine Boye udspringer idéen sig af et længerevarende sundhedsarbejde med blandt andre de almene boligorganisationer i Tingbjerg, som Fagbladet Boligen tidligere har beskrevet.

“Efter indsatsen i Tingbjerg har vi fået erfaringerne, relationerne og den nødvendige viden for at videreudvikle initiativet i andre almene boligområder. Før vi begyndte at gå mere sygdomsfokuseret til værks i Tingbjerg, har vi i mange år arbejdet med sociale initiativer,” forklarer Mathilde Christine Boye.

I 2022 begyndte Steno i samarbejde med Københavns Kommune og den Boligsociale Helhedsplan i Tingbjerg at tilbyde konkrete diabetesindsatser, hvor borgere havde mulighed for at måle deres risiko og langtidsblodsukker samt blive direkte henvist til behandling. I dag er der tilknyttet en diabetessygeplejerske, som har kontor i boligområdet.

“Diabetes er ikke kun noget, man har hos lægen – det er noget, man har hele livet, der hvor man bor. Nærhed er afgørende for de beboere, der har svært ved at komme til lægen. Med diabetesbussen tror vi på, at vi kan tilbyde flere beboere den rette støtte,” uddyber Mathilde Christine Boye.

Og jo før en borger opdager, at vedkommende er ved at udvikle type 2-diabetes, desto bedre – for så har man mulighed for at bremse sygdommen og de alvorlige følgesygdomme.

Et effektivt setup

Screeningen foregår ved hjælp af værktøjet "Test din risiko". Det er et spørgeskema med 7-10 spørgsmål udviklet af Diabetesforeningen, der kan bruges af ikke-sundhedsfaglige medarbejdere. Borgerne svarer på spørgsmålene – eventuelt i samarbejde med en boligsocial medarbejder – og får derefter svaret i form af "point", som er en risikoscore: høj, lav, middel eller meget høj.

“Diabetesbussen kan teste ret mange mennesker på kort tid. Det er et effektivt setup,” siger Mathilde.

Samtidig er der sundhedsmedarbejdere til stede, der kan hjælpe borgerne videre til egen læge for endelig diagnose og behandling. Organisationen Social Sundhed bidrager med at følge borgerne tæt – helt ned til at booke en tid hos lægen sammen med dem.

En model for fremtiden

Projektet testes i flere almene boligområder: Høje Gladsaxe, Amagerplanen og tre mindre boligområder i Hillerød. Disse områder er nøje udvalgt, da meningen er at finde ud af, hvordan indsatsen virker i boligområder, der ser helt forskellige ud.

Målet er at udvikle en model, der kan bruges i almene boligområder i hele Danmark i samarbejde med for eksempel de sociale helhedsplaner i boligområderne.

“Vi håber, at det her bliver et kvalificeret bud på det borgernære sundhedsvæsen. Når man tilbyder folk muligheden lokalt, er der rigtig mange, der tager imod,” fortæller Mathilde.

Samtidig har erfaringerne vist, at sundhedsnetværk spiller en vigtig rolle. I Tingbjerg mødes cirka 30 beboere en gang om måneden, spiser sammen og taler om sygdom og de bekymringer, der kan være forbundet dertil.

"Borgerne har brug for at samtale og dele erfaringer. Den tryghed er afgørende," siger Mathilde.

Potentiale for screening af andre sygdomme

Syddansk Universitet har tidligere dokumenteret, at der i almene boligområder ses en højere forekomst af kroniske sygdomme som KOL og diabetes sammenlignet med gennemsnittet i befolkningen, og der er også flere borgere med psykiske diagnoser.

Derfor giver det god mening at tilbyde opsporing, vurderer Mathilde. Projektet viser tydeligt, at tilbyder man folk muligheden i deres lokalområde, er der rigtig mange, der vælger at benytte sig af det.

Hvis modellen viser sig at forblive effektiv, kan den bane vej for nye måder at opspore skjult sygdom på i Danmark. Allerede nu er Lungeforeningen gået ind i projektet for at udvikle et lignende værktøj til opsporing af lungesygdomme som KOL.

"På sigt vil vi også gerne udvikle tilsvarende indsatser for hjertesygdomme," siger Mathilde.

Der er partnerskabsmøder om en uge, hvor datoerne for Amagerplanen og Hillerød forventes at blive fastlagt. Altså ruller bussen ud igen senere i år, og vi på Fagbladet Boligen følger op på projektet.