"Sociale viceværter burde være i alle boligområder, hvor der er udsatte beboere"

Det er nok de færreste, der ved, at der ligger et boligområde på Amager med 12 såkaldte skæve boliger. Det er nemmere at få øje på de to højhuse ved Fields, der nærmest er vokset som betontræer ind i himlen i boligområdets ’baghave’ på Kongelundsvej 182.

Men drejer man skarpt til højre ad Kongelundsvej, snor vejen sig ind i et boligområde med små rækkehuse, der ligger som perler på en snor.

”Jeg kommer om lidt, men jeg bliver nødt til at ordne skuret. Der er nogen, som har forsøgt at bryde ind i nat,” lyder det fra Tanja, der iler videre med en boremaskine i hånden, netop som vi drejer ind i boligområdet.

Hun er en af to sociale viceværter i boligområdet på Kongelundsvej. Ved første øjekast kan området minde om et fredfyldt kolonihavekvarter.

Et bindeled til systemet

Lad os først lige få på plads, hvad en skæv bolig egentlig er:

”En særlig boligtype målrettet hjemløse og særligt udsatte grupper, som har svært ved at finde sig til rette i traditionelt udlejningsbyggeri,” fremgår det hos Social og Boligstyrelsen.

På den ene side adskiller boligformen sig ikke fra traditionelle almene boliger. Beboerne får en almindelig lejekontrakt, og den skæve bolig er overordnet en bolig på helt lige fod med de øvrige almene boligtyper som familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Der bliver endda afholdt beboermøder.

Men når udsatte borgere tilbydes en såkaldt skæv bolig, sker det som led i Housing First-strategien. Det særlige ved den løsning er, at den nødvendige støtte er "indbygget" i selve boligformen.

På Kongelundsvej er det Boligforeningen 3B, der administrerer boligerne. Det er imidlertid Københavns Kommune, som visiterer til boligerne, og Tanja er ansat af enheden HOKI – Housing First, Opsøgende og Kriminalpræventive Indsatser.

Tanja blander sig ikke i, hvad beboerne laver i deres hjem, medmindre de spørger om hjælp. Det er ikke hendes kerneopgave. Som social vicevært giver Tanja systemet et ansigt, beboerne føler sig mere trygge ved. Hun er for eksempel en social støtte, når beboerne skal i kontakt med kommunen eller sundhedsvæsenet.

Og netop den brobyggende rolle med den sociale vicevært har en positiv effekt på antallet af fogedudsættelser, viser en tidligere undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling. Hvis indsatsen varede to år eller mere, blev udsættelser reduceret med helt op til 23 procent.

Ingen dage ligner hinanden

Efter Tanja har lagt boremaskinen fra sig og ordnet skuret, starter et af dagens andre gøremål. I beboernes fælleshus spreder duften af bagte kartofler sig. På bordet ligger grøntsager og grillspyd. En af beboerne fyldte i weekenden 46 år. Ved fødselsdage er en fast tradition i boligområdet, at fødselaren får lov at vælge en middag – og der er altså bestilt grillspyd.

”Jeg ved ikke, hvor mange der kommer. Det er meget forskelligt. Nogle gange kommer der en del beboere og spiser sammen. Andre gange har de mest bare lyst til at tage maden med tilbage i deres bolig, og det bestemmer de selvfølgelig helt selv. Men et måltid er en god ting at samles om, så der også sker noget socialt,” forklarer Tanja, samtidig med at hun klargør det ene spyd efter det andet. Selvom det kan lyde som en kliché, er det de færreste dage, der ligner hinanden i boligområdet.

Under madlavningen dukker en kvindelig beboer for eksempel op i fælleshuset med en pakke, som hun ikke helt kan genkende og gerne vil have hjælp til. Pakken er vistnok fra en internetudbyder. Under samtalen får Tanja samtidig at vide, at beboeren har bemærket nogle helbredsproblemer, og Tanja ender derfor med at være i kontakt med lægevagten.

En god løsning for de mest udsatte borgere

Tilbage på den tilhørende terrasse ved fælleshuset er flere beboere så småt ved at tage hul på dagen. En af dem er 39-årige Jens Christiansen.

”Jeg har været hjemløs i omtrent 10 år,” fortæller Jens, mens han hælder kul i grillstarteren og gør klar til grillspyd. Et gadeliv, der kun er blevet hårdere, i takt med et euforiserende stof som kokain er blevet mere tilgængeligt. Det avler og fremprovokerer en brutal adfærd, tilføjer han.  

Han har boet i de skæve boliger på Amager i cirka et halvt år. Og når man spørger Jens, om han er glad for sit hjem, er følelserne en anelse modstridende.

Selvfølgelig er han glad for at have en bolig, indleder han. Og Jens er også glad for, at Tanja er der til at hjælpe beboerne, fordi hun bliver et bindeled til systemet og hjælper med både små og store udfordringer. Modsat er det svært at blive visiteret til et boligområde med andre beboere, der i nogle tilfælde deler samme udfordringer, blandt andet med et misbrug af den ene eller den anden karakter.

”Men det er fedt, at der er den mulighed for at bo her. For mange af os kan ikke være i en almindelig bolig, fordi man har nogle diagnoser eller skavanker,” konkluderer Jens.

Erkendelsen, om end den måske findes mellem linjerne, er dog, at det er godt med et område, hvor det er muligt at trække sig tilbage; også selvom bølgerne til tider kan gå højt mellem beboerne på Kongelundsvej.

I den sammenhæng er Tanjas vurdering, at de skæve boliger er en god løsning for en række af de mest udsatte borger.

”Det er bedre, end at så udsatte mennesker skal presses ind i boligområder, hvor hverken den udsatte beboer eller naboerne kan få det til at fungere. Samtidig er det et sted, hvor beboerne ikke konstant bliver konfronteret med den barske virkelighed, men kan trække sig lidt tilbage. De har brug for, at der er højt til loftet,” uddyber hun.

Alternativet er et liv på gaden

Under fødselsdagsmiddagen beretter flere af beboerne om et hårdt liv. Om et liv på kanten af samfundet med misbrug, svigt og tvivlsomme valg. De fleste vil gerne fortælle, men ikke have deres navn eller ansigt frem i Fagbladet Boligen.

Nogle er trætte af, at de har en lille vandbeholder i deres hjem. Andre er frustreret over, at området ikke bliver vedligeholdt nok, og matriklen er en tand for frodig. På den måde er de ikke anderledes som beboere – de har en holdning til deres boligområde.

Men samtidig erkender de fleste også, at alternativet til de skæve boliger er et liv på gaden. Her har de trods alt bolig og støtte i hverdagen.

Linda, en beboer, ser det som en hjælp, at der er en social vicevært som Tanja tilknyttet.

”Med Tanja ved jeg, at jeg altid kan komme og bede om hjælp. Jeg kunne for eksempel ikke finde ud af at få oprettet MitID, og der var Tanja en stor hjælp.”

Derudover får boligområdet af og til besøg af både en sygeplejerske og en læge.

”Flere herude har svært ved at komme til lægen, og så er det rart, at vi også får besøg af sundhedspersonale,” tilføjer Linda.

”Målet er et godt liv”

Ordningen med boliger til udsatte borgere trækker besøg fra udlandet. Det taler nemlig ind i arbejdet med Housing First, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig og samtidig modtager støtte til at bo.

Og netop de skæve boliger blev vist frem for EU-kommissær Roxana Minzau i april, da hun besøgte 3B’s skæve boliger i Tårnby som et eksempel på, hvordan Housing First kan omsættes i praksis.

Spørger man Tanja, udfylder både skæve boliger og sociale viceværter en vigtig funktion.

”I virkeligheden burde der være sociale viceværter i alle boligområder, hvor der er udsatte beboere. Det har nemlig en stor betydning, at beboerne kender en – og ved, hvem man er – fordi man får skabt en tryghed og en god relation, når der opstår udfordringer i hverdagen.”

”Hovedmålet er i bund og grund, at de har et så godt liv som muligt og føler sig trygge og sikre i deres bolig. Så kan det være, at nogle beboere tænker, at de senere gerne vil ud at bo i et almindeligt boligområde. Og nogle skal måske videre i et botilbud, hvis de er blevet dårlige eller ældre.”

”Du er god nok”

Efter måltidet pakker Tanja resterne af bagte kartofler og grillspyd til flere af beboerne. Flere lagde kort vejen forbi for at hente maden.

Andre blev hængende ved spisebordet og talte om stort og småt – både med hinanden og Tanja.

”Du er god nok Tanja. Det er du virkelig,” lyder det fra Linda, inden hun med sin hund Paco i hælene forsvinder ud ad døren og tilbage til sin bolig overfor fælleshuset.

Herunder kan du se en kortfilm om boligområdet: