Boligdirektør: ”Nu skal vi banke den sidste rust af sektoren, så vi ikke bliver irrelevante”

Den lille souvenir gemmer sig lidt i vindueskarmen, men som glødende tilhænger af samme hold som indehaveren af kontoret fanger deres udsendte hurtigt over skulderen det genkendelige logo og slogan:

”You’ll never walk alone”, står der med røde bogstaver akkompagneret af fabelfuglen Liverbird.

For de ikke-fodbold-interesserede er ordene taget fra omkvædet af den sang, der uløseligt hæfter sig til Liverpool FC, og som altid gjalder ud fra tilhængernes struber, en af verdens mest kendte klubber fra det nordvestlige hjørne af England.

”Det slogan passer meget godt til den almene sektor, tænker jeg. Her går vi heller aldrig alene, her er vi en del af et stort fællesskab,” funderer direktøren for FAB, Fyns Almennyttige Boligselskab, over undervejs i samtalen.

Boligbrevet i scrapbogen, der ikke blev fornyet

Fortællingen om direktøren i det fynske starter i Aarhus, hvor han blev født og voksede op i en almen bolig.

Forældrene var dengang så fremsynede, at de skaffede et boligbrev til knægten. En billet til en bolig i AAB, tænkte de, når sønnike en dag skulle flytte hjemmefra. Familien flyttede til Hjørring, men boligbrevet gemte de fint i scrapbogen, og da Jacob så år senere drog til Aarhus for at studere, tog han det gulnede brev med ind på kontoret hos AAB.

”Så kom jeg derned og sagde, nu vil jeg gerne have en bolig, så sagde de; vi har ikke rigtig noget på dig. Men jeg har sådan et bevis, sagde jeg. Ja, men det skal jo fornys, lød svaret. Og så måtte jeg tilbage til de gamle og starte forfra,” fortæller han med et grin og rækker over til sit skrivebord for at fiske et udskrift fra betalingsservice frem.

”Den fejl begår jeg ikke,” griner han med kvitteringen for et løbende boligbrev til BoligØen i hånden, der gerne skulle sikre ham og fruen en mulighed for en almen bolig, hvis det behov en dag skulle opstå.

Spørgsmål og svar

Vi fortsætter samtalen og går fra fodbold og indgangen til det almene til mere nutidige og presserende spørgsmål – og til et andet format, nemlig spørgsmål og svar. Her er Jacob Michaelsen om …

Hvad er den største forandring i sektoren, siden du startede?

"Dengang jeg startede, var det sådan, at folk skulle være heldige, hvis de kan få en bolig i FAB. Og jeg tænkte, okay, hvad er det lige, vi lever af? Vi lever jo af at leje boliger ud, skulle vi så ikke give vores kunder lidt service? Den tilgang skulle man vænne sig til, men vi er alle et andet sted i dag. Og det er godt."

Hvad er du formet af som leder?

"Jeg tror, jeg er formet meget af mine værdier; du skal behandle folk, som du selv gerne vil behandles. Med tillid og ærlighed. Du skal gøre dig umage og tage ansvar, og hvis det bliver for meget, selvom du har taget ansvar og gjort dig umage, så skal jeg nok tage ansvaret for det. Det er utroligt vigtigt, at man trives på arbejde, det er jo her, du kan tanke op, hvis det er svært derhjemme."

Synes du den almene sektor er gearet til at rekruttere fremtidens medarbejdere?

"Vi har gjort den erfaring, at vi skal fortælle, at et job i FAB er meningsdrevet. Du kommer ind i noget, der giver mening. De gamle betegnelser som funktionær og så videre, drop det. Man er nødt til at tale et andet sprog. Vi skulle for nylig søge en driftsleder, hvor vi ikke havde fokuseret nok på leder- og udviklingsdelen, så den røg i genopslag. Så ændrede vi teksten, og så fik vi en super medarbejder ansat, som netop blev fanget af den del i opslaget, der var blevet ændret. Så det kan betale sig at arbejde mere med andre ord, end vi traditionelt har set i vores sektor."

Hvad vil du gerne have, folk tænker, når de tænker på almene boliger?

"Så vil jeg gerne have, at de tænker, at de almene boliger det er de fede, og de private og pensionskasserne er de kedelige. Vi er dem, der ikke skal tjene kassen på folks husleje. Det er for alle – også de skæve og dem, der har det svært. Det vil jeg gerne have, de tænker."

Gør de det nu, tror du?

"Nej, og det er en udfordring for hele sektoren, ikke kun hos os i FAB.  

Hvad skal der til, for at det bliver forandret?

"Vi er nok lidt for vægelsindet. Med vægelsindet mener jeg: vil vi både levere på de store dagsordener, og hvad vil vi egentlig levere på klima, sundhed, hjemløse, ældre, beredskab osv. og stadig gå op i effektiv drift. Det flimrer for mig. For alle de andre dagsordener kræver udviklingsmuskler. Det giver jo virkelig mening, at vi tager de dagsordener og markerer vores profil på det. Men vi taler ikke om, hvordan det skal finansieres, eller hvordan vi adresserer de investeringer, det kræver, overfor beboerdemokratiet, eller hvordan vil vi levere på det. Hvis vi skal tage føringen som sektor, som den sektor, der er med til at løse velfærd, så kræver det investeringer i organisationerne, som beboerne må betale. Så hvad vil vi, og hvordan vil vi det."

Hvad er den næste indsats, du synes, sektoren skal kaste sig over og fortælle om?

"Demokratiet, og den dannelse der er i det, det skal vi værne om og støtte op om. Beboerne skal have beslutningskraft, der hvor det betyder noget for fællesskabet og værdiskabelsen i afdelingerne – og helt overordnet for boligorganisationens politikker. Klare linjer, så det ikke bliver pseudo. Beboerne skal have en viden og forventning om, at de skal være med til at bestemme, hvilket firma der skal gøre rent i fælleshuset, tage sig af trappevasken, eller hvem der skal levere strøm til fællesarealerne."

Hvad er de største udfordringer for FAB lige nu og på sigt?

"Når man ser en fusion som den, DAB og Lejerbo har gennemgået, fordi de har brug for at kunne imødegå og håndtere nuværende og fremtidige krav til dokumentation, regler og hvad, der ellers ligger af compliance, så er det ikke anderledes her hos os. Vi har også udfordringer. Alt det ”kedelige” compliance, der kommer ind over os, det er fint, vi får lavet det og har styr på penalhuset, men det er jo ressourcer, jeg hellere ville bruge på at udvikle. Det er bagudrettet. Hvorfor kigger vi ikke fremad? Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere investeringslyst i sektoren. Kunne vi eksempelvis investere mere i AI til en del af de opgaver, vi alle har som kerneopgaver, såsom regnskaber? Det kunne jeg godt drømme om. Hvis ikke vi udvikler os, bliver vi irrelevante. Hvis vi skal klare os mod det private, så skal vi ud over rampen."

Udviklingen af Vollsmose er en del af jeres opgaver, hvordan adskiller den sig fra de andre projekter, I har?

"Det er super kompliceret, men også helt vildt vigtigt. Der er noget i den proces, at ændre en bydel, som er på et helt andet niveau, end det, vi ellers går og arbejder med. Det er så stort og en mulighed for at rette op på de fejl, der er begået i mange år, det kan vi forsøge at lave om på nu. Der er også noget eksperiment over det, for hvordan lander det bagefter? Det er vildt spændende. Det har noget mening i sig, som jeg synes, vi skal gøre os rigtig meget umage med, fordi vi i den proces kommer i kontakt med beboere, der måske har været glemt og forsømt i for lang tid. Netop det med at kunne være med til at omdanne Danmarks største omdannelsesområde med alt den kompleksitet, det indebærer, giver enorm meget mening for mig."

Vi runder snakken af og kommer tilbage til der, hvor vi startede. For fortællingen om Jacob Michaelsens første besøg på Anfield, Liverpools hjemmebane tilbage i maj, har også en rød tråd til det almene.

”Jeg må sende en særlig tak og venlig tanke til Mr. Liverpool, Johnny Jensen, direktør i Bovendia, som sendte udskrevne kort og konkrete bud på, hvor vi skulle gå hen, og hvad vi skulle se, så min far og jeg fik den fedeste oplevelse,” siger han – og erkender i samme åndedrag, at den første tur til det hellige fodboldtempel ikke bliver den sidste.

”Vi skal derover igen, det skal vi.”